Grønne oaser

Dette indlæg er planlagt. Så mens jeg sidder i flyveren på vej til Madrid, så kan I læse mit indlæg fra denne uges lokalavis. Læs det online her - eller nedenfor. 

Mens jeg skriver dette indlæg har vi haft en længe ventet første forårsdag på Vestegnen. Med sol, varme og en duft af blomster. Endelig... For foråret har været ret så langt væk alt for længe. Slud, hagl, regn, blæst og bidende kulde har været det dominerende vejr for tiden. Jeg håber, at det hele er vendt i dag.

Indlægget skal dog ikke handle om forårsvejret - eller manglen på samme - men lidt om forår alligevel. For forår er jo for mange lig med havearbejde. Fra tidligere indlæg kan I måske huske, at jeg ikke er et havemenneske. Som i på ingen måde. Det siger mig absolut ingenting at ligge på knæ og plante blomster eller slå græs eller beskære træer.

Det er for havemennesker ofte meget terapeutisk med havearbejde. For mig er det bare en sur pligt. Jeg har heller ikke særlig gode grønne fingre. Jeg formår på gode måneder at holde liv i en krydderurt eller en lille potteplante med blomster. Det er ligesom mit niveau. Mange siger, at jeg burde give havelivet en chance og at det måske vil tiltale mig. Nogle mener endda, at jeg burde prøve at få 'jord under neglene' med f.eks. egen kolonihave eller nyttehave. Jeg tror det nu ikke... Men der findes jo en del af os, der bor i lejlighed her på Vestegnen, som har stor glæde af både fælles grønne arealer, fælleshaver, nyttehaver og kolonihaver. De er klemt inde som små grønne oaser i vores byer og skaber glæde lige fra åbningsdagen i foråret til lukketid i efteråret. Det gode ved disse små oaser er, at de er tæt på, hvor vi i forvejen bor. Så det er bare en kort tur i bil, med bussen eller en dejlig cykeltur, før man lander i de grønne områder. Steder, hvor ens indre have entusiast kan udfolde sig helt efter eget behov og lyst.

En nyttehave eller kolonihave kan bringe stor lykke for den del af lejlighedsbeboere, der virkelig ønsker en have, men som af den ene eller anden grund ikke har det. Det er jo for de fleste (selv mig) dejligt, at kunne se noget vokse, hvad enten det er blomster eller grøntsager i en køkkenhave. Det med at forsyne sig selv, det er slet ikke så skidt. Ej heller er det dårligt, at komme ud i det grønne. Så i min optik, er de grønne oaser, som kolonihaver, nyttehaver og fælleshaver, derfor noget vi skal værne om her på Vestegnen.