lørdag den 21. maj 2016

Hvordan er Madrid?

Vel hjemme efter 5 dage i Madrid, kommer her en rejseberetning.
Madrid er, som en storby er - en stor by. Den bærer præg af at være travl og der er mange mennesker. Også mange turister.

Der er masser af kunst i Madrid. Museums og kongeslottet og andre spændende bygninger. Vi prioriterede det dog ikke, da vi hellere ville bruge tiden ude i det gode vejr. Så vi fik set det meste udefra og siddet på en masse dejlige pladser rundt omkring i byen.

I Madrid er de ikke særlig gode til sprog. For at sige det pænt. De taler stort set kun spansk. De hverken taler eller forstår noget særligt engelsk. Det gælder stort set alle vegne, også servicefag og i lufthavnen f.eks., hvor man ellers kunne forvente, de var lidt mere internationale. De er nu søde og rare og man skal nok finde en løsning med lidt spanske gloser, lidt engelske gloser og lidt tegnsprog. 
Fodboldklubben Madrid CF fylder en del i byen. Både stadion, men også al reklame, merchandise mv. i butikkerne. 

Madrid har desuden en af de flotteste parker, jeg har set. Retiro Park er helt igennem stor, flot, praktisk, brugbar og et tiltrængt åndehul midt i byen.
Mad og drikke er billig i Madrid. Vi spiste en god portion tapas, inkl. vin og vand for ca. 300 kr. i alt. Frokost kan let gøres for ca. 100 kr. for to personer, hvis man går uden om de værste turistfælder. Selv kaffebarer som Starbucks er en del billigere end hjemme. Jeg er også så heldig at have en veninde, der rejser en del i Spanien og som havde anbefalet et par gode spisesteder. Desuden fik vi besøgt en fornemt gammelt bageri/konditori et par gange og besøgt madmarked og andre små finurlige steder.

Shopping blev det også til. Selv om jeg ikke købte andet end nogle beauty-produkter, som jeg ikke kan få i Danmark - plus nogle ting, som var en del billigere end herhjemme. De har en del El Corte Ingles stormagasiner og Zara, Mango, Sephora med flere, som sælger deres sortiment en del billigere end i Danmark.

Alt i alt var det en dejligt ferie - også fordi vejret var skønt. Jeg tror ikke, jeg nødvendigvis vil vende tilbage til Madrid. Der er mange andre steder, som jeg gerne vil hen først. Og hånden på hjertet, så synes jeg nok en lille smule bedre om Barcelona. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor, men jeg oplevede en lidt anden stemning der - trods det er en stor by også. 








6 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig tur I har haft jer. Jeg har endnu ikke hat fornøjelsen af at besøge Madrid. Barcelona er jeg også vild med og så er jeg spændt på at skulle besøge Bilbao her til sommer. Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - Bilbao lyder godt nok også spændende. Glæder mig til at høre om jeres tur. Kram

      Slet
  2. Åh - prioritering af det gode vejr, parker og pladser ... det lyder fantastisk! *suk*

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - ja, det var vigtigt med noget d-vitamin. Og kaffe i det fri ;-) kh. Birgitte

      Slet
  3. Dejlig tur, lyder det til! Jeg har endnu til gode at besøge Spanien, men det lyder da bestemt som et besøg værd (selvom jeg nok ville prioritere kunstmuseerne uanset hvor godt vejret er ;) ).

    SvarSlet
    Svar
    1. @GG - Spanien er dejlig, Italien også. Og bygninger er jo også en slags kunst (som mange på mit job nok ville sige) ;-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...