Forleden så jeg et billede af en ganske pæn kvinde på Instagram. Hun var iført badedragt i svømmehallen eller fitnesscenter omklædning (tror jeg, der var i hvert fald en masse spejle). I teksten stod der noget med, at hun skulle træne en masse, for hun var i panik over tidlig strandsæson.
Panik? Fidusen er nemlig, at hun er en helt almindelig kvinde, med en helt almindelig krop. Pæn og meget slank. Flot talje og pæne (lange) slanke ben.
Én af kommentarerne gik da også på, at hun vist ikke havde noget at være utilfreds med...
Men vi kan jo ikke se bort fra, at det er sådan hun føler lige nu. At hun ikke er strandklar.
Skal man så kommentere som ovenstående og sige noget a la: ej, du har da slet ikke noget at brokke dig over (og dermed ikke anerkende hendes følelser omkring hendes krop)?
Eller skal man skrive: du ser dejlig ud og skal nok komme til at blive endnu flottere inden længe (og derved understøtte hende i, at hende krop ikke er ok (perfekt?))?
Jeg ved ikke, hvilke at de to løsninger der er rigtige... Måske ikke nogle af dem?
Jeg vil ikke skrive, at hun da er smækker-lækker (selv om ros er dejligt) og derved negligere hendes eventuelle følelser omkring hendes krop. Nu går vi ud fra, at hun rent faktisk er seriøs og ikke bare fisker efter komplimenter. Men altså, at hun rent faktisk ikke kan lide, hvad hun ser i spejlet. Og det er jo en ret stor problematik for en del kvinder, det der selvhad af spejlbilledet.
Jeg vil heller ikke skrive, at hun bare må i gang med træningen og på den måde understøtte hendes selvbillede (som jeg ikke er enig i).
Så hvad gør man i disse situationer? Jeg valgte ikke at kommentere. Jeg er bare i tvivl om, hvad en anden mulig løsning kunne være? Hvis der da findes én gylden middelvej.
Jeg ville nok sige noget der starter med "Jeg synes" i den situation - for det jeg synes om hendes krop er jo uafhængig af hvad hun selv synes. Evt. kombineret med en kommentar om at det er sejt hun er i gang med træningen (uden at koble det sammen med vægttab og udseende)
SvarSlet@Konen - se, det var et klogt svar/kommentar. Tak. Kh. Birgitte
SletJeg ved ikke, hvad jeg ville kommentere - men faktum er jo nok, at man aldrig bliver mere klar til bikini sæsonen, end man selv synes.
SvarSletSpørgsmålet er bare hvilken sæson - den i foråret, sommer, sensommer eller næste år:-)
@Susanne - jeg er nået dertil: tag bikini på, gå på stranden, så er jeg strand-klar ;-) ja, lige nu føles som sommer. Kh. Birgitte
SletJeg tror slet ikke jeg ville kommentere på det. Men det er måske bare sådan jeg er, jeg ville nok klart slå en stor bue uden om. Men altid dejligt med et godt dilemma :-)
SvarSlet@Skøreliv - det valgte jeg også, altså ikke at kommentere. En veninde sagde engang til mig, at det var vigtigt ikke at underkende, hvordan andre havde det med deres krop. Men på den anden side, så har mange kvinder jo helt forskruede billeder/forestillinger om deres kroppe... Kh. Birgitte
SletDet vil nok afhænge lidt af, hvem der udtaler det. Er det ikke en jeg kender eller kun kender perifert, så vil jeg nok ikke kommentere. Er det en jeg kender vil jeg nok kommentere på den ene eller anden måde. Kram herfra
SvarSlet@Dorte - jeg har mødt hende irl 1-2 gange og ved, at hun har en ganske pæn krop (ingen børn og slank), men at hun også ikke selv ser det. Har bare oplevet med andre veninder, at det slet ikke trænger ind, når man siger at de har pæne kroppe. Kram herfra
SletDen er svær. Altså ... hvis jeg ikke kender skriveren, så ville jeg aldrig kommentere.
SvarSletHvis hun derimod var en veninde, så ville jeg ... muligvis heller ikke kommentere. Måske hellere tage den der snak over en kop vand?! Nej, jeg ved det ikke Birgitte.
@Liv - jeg ved det heller ikke, derfor skrev jeg indlægget ;-) men kender bare flere som ser pæne ud og som slet ikke ser sig selv sådan. Kh. Birgitte
SletJeg ville ikke kommentere på den slags, med mindre det var en virkelig god veninde. Det er ikke til at vide, hvorfor hun lægger billedet op. Måske har hun virkelig stort selvhad, og det vil nok blive forstærket uanset hvad man skriver. Måske er hun egentlig godt tilfreds, og fisker efter komplimenter (lidt som et barn der siger "ej altså, hvor er den her tegning grim"). Nå ja, min anden grund til ikke at kommentere er, at det for mig virker fuldstændig håbløst at lave et quick-fix for at blive klar til en strandsæson. Træning er i min optik noget, der tager laaaaang tid og kræver mange måneders vedholdenhed, for at man ser resultater. Og så er det ikke en straf, men en fornøjelse ;-) Strandklar, det bliver man ved at pakke fornuftigt og huske solcremen :-D
SvarSlet@Betteskov - Jep, strandklar er at have husket bikini'en og rent faktisk så bare gå på stranden ;-) jeg har sluttet nogenlunde fred med min krop og tror heller ikke på quick-fix (selv om det ville være rart). Kh. Birgitte
SletUh, den er svær. Og udtryk for en trist tendens, hvor almindelige mennesker ikke er glade for deres almindelige kroppe :-( Jeg ville heller ikke kommentere på et socialt medie. På tomandshånd måske.
SvarSlet@Fruen - ja virkelig trist, for jeg oplever at flere slet ikke tror på mig, når jeg siger de har en ganske pæn krop (helt almindelig). Jeg er generelt meget varsom med at kommentere på sociale medier, så jeg gjorde det heller ikke her. Kh. Birgitte
SletJeg ved det ikke men super du bringer det op:) Det er jo svært, hvornår man skal sige hvad til hvem. Det skrevne ord kan nemt misforståes.
SvarSlet@Mette - det skrevne ord kan være virkelig hårdt. Og de sociale medier er ikke altid så rare i tonen heller. Det er virkelig svært nogle gange synes jeg. Kh. Birgitte
Slet