Jeg har altid sagt, at hvis jeg havde en 7-Eleven, Baresso eller Burger King/McDonalds tæt på, så ville det stikke helt af for mig.
Nu er det sket sådan, at Vestegnen er kommet med på 'beatet' og har fået både 7-Eleven, Baresso, Burger King og Domino's indenfor et overskueligt geografisk område (læs: ret tæt på, hvor jeg bor). Så jeg troede faktisk, at jeg ville kaste mig over alle herlighederne, bruge en masse penge og tage en hulens masse kilo på, som følge deraf.
Og hvad er der sket? Ikke så meget... Vores Burger King, som ligger temmelig tæt på, har nemlig så elendig service (og til dels også mad), at jeg simpelthen ikke gider den. Til trods for at vi får stoppet diverse rabat-kuponer i postkassen hver anden måned. McDonald's har længe ligget i køreafstand og efter vi fik bil, bruger vi den da også mere. Men vi snakker én gang i kvartalet - måske mindre.
Domino's pizza bruger vi til gengæld en del. Eller - det er stilnet lidt af, men lige da den åbnede, købte vi en del der. Jeg har længe været træt af de der almindelige pizzaer fra den lokale pizzamand, så dem har vi ikke fået i halve år. Jeg tror, vi får Domino's ca. hver anden måned.
Nå, nu fik jeg vist begravet mig lidt for meget i detaljen. Anyways, jeg er stor fan af Baresso, så siden den åbnede i det lokale center, så har jeg besøgt den temmelig mange gange. Og ja, det kan ses på min økonomi - og vægten. Men ikke nok til at jeg beder om en latté på skummetmælk. Så mange gange kommer jeg trods alt ikke.
Faktisk er jeg ok stolt af ikke at svinge forbi Baresso, Burger King og lign. hver uge. Det er jo ikke godt for sundheden, men det er dælme lokkende for sådan én som mig, der elsker usunde quick-fixes.
Også mig! Det er lidt spøjst; jeg overlever let weekenden uden kaffe, men så snart det er hverdage skriger min krop på koffein i alle varianter. Pretty weird!
SvarSlet@Skøreliv - jeg overlever sjældent nogle dage helt uden kaffe... Er ret så afhængig. Kh. Birgitte
SletNils laver latté til mig hver morgen, så jeg bruger stort ser aldrig kaffebarer - kan ikke klemme mere end en af slagsen om dagen. Vi er aldrig på Macdonalds eller burger King. Til gengæld er vi madører og bruger lidt for mange penge på lækre råvarer. Vi har vel alle vore laster ;-)
SvarSlet@Dorte - you lucky girl ;-) jeg har personligt en stor last mht. McDonalds - også fra før jeg fik børn, så de kan ikke få skylden for det. Holder det dog på et absolut minimum. Kh. Birgitte
SletÅh, en cafe latte fra enten Baresso eller Starbucks er det bedste:) Da vi boede i London var det næsten hverdag, da de lå alle steder:) Da jeg var gravid med prinsessepigen havde jeg kvalme i 3 måneder og kunne ikke drikke kaffe og slet ikke klare lugten. Da jeg endelig kunne og købte en dejlig latte stortudede jeg så midt i Starbucks. Hormoner....:o)
SvarSlet@Mette - hahaha, sikke noget ;-) jeg er faktisk mere til Baresso end Starbucks og jeg elsker deres kolde varianter. Kh. Birgitte
SletI er da totalt med på beatet, derude vestpå ;-)
SvarSletDet er spøjst med de der quick fixes - det er som om, de virker mere lokkende, når de er lige uden for rækkevidde. Jeg har fx altid været kæmpefan af Starbucks og sukket efter en lidt mere bynær en af slagsen end den ude i lufthavnen. Nu er der åbnet en virkelig tæt på, hvor vi bor (og henter børn), men jeg har kun været derinde én gang og har ingen planer om at komme der igen lige foreløbig.
Jeg er til gengæld storforbruger af cafékulturen på Østerbro - dog lige så meget pga. det hyggelige miljø som den gode kaffe. Men to go-kaffen er jeg stort set stoppet med. Lige bortset fra den fra 7-Eleven, som jeg kommer til at tage en med af, næsten hver gang jeg er på kontoret. Ups :-)
@Øglemor - nu kan jeg fortælle at på Metropol, Tagensvej, der er der ingen kaffebarer i nærheden, så jeg smutter forbi Baresso v Nørreport på vej til skole. 7-Eleven kaffen har nu også overrasket mig positivt. Kh. Birgitte
SletDominos Pizza *mums* Har dog ingen anelse om de har afdelinger i de midtjyske. Har smagt på en motorvejsbiks på vestegnen (cirka). Ved ikke hvor meget jeg så ville købe der, hvis jeg boede i nærheden ... nok meget i starten, som dig. Til gengæld drikker jeg ikke kaffe ...
SvarSlet@Liv - heldigt for dig, så kan man få en masse andet end kaffe hos Baresso, så det er ingen undskyldning. De laver faktisk en dejlig is-te eller Chai-latte. Mums... Og i fredags opdagede jeg, at der var åbnet en ægte italiener pizza biks på torvet, så nu ryger Dominos ned ad listen, hahaha... Kh. Birgitte
SletAltid latte på sødmælk. Alt andet er for tøser :-D
SvarSlet@Lone - jeg har aldrig smagt andet, og jeg holder mig til det der virker. hahaha. Kh. Birgitte
Slet