Da ungerne var mindre - og da jeg var alene med dem - havde jeg ikke særlig meget tid/overskud til madlavning. Der kunne aftensmad godt være tomatsuppe fra dåse, havregrød/øllebrød eller pasta med smør og revet ost (Vitello-mad).
Madlavning er egentlig også mere en interesse, jeg har udviklet hen ad årene. Nu går jeg vildt meget op i mad (måske for meget?!!). Og i at vi spiser sundt og varieret - og minimerer madspild.
Vi får stadig rester fra fryseren hver uge og suppe om søndagen (dog ikke om sommeren), men jeg bruger længere tid end nogensinde i køkkenet, med planlægning af madplan, indkøb af varer (som gerne må være økologiske/i sæson/danske) og hjemmelavede retter helt fra bunden.
Jeg føler mig på ingen måde fanatisk, men der skal være grønt til maden - og også gerne i maden. Jeg arbejder med at få mere fisk og kødfrie dage ind. Plus afprøvning af nye opskrifter, så vi ikke skal have de samme 5 retter igen og igen.
I takt med ungerne også er blevet det større, så har jeg faktisk tid til at bruge mere end 20 min. på mad i hverdagen og det gør jeg med glæde. For det er tilmed totalt afstressende for mig at stå i køkkenet og skære, snitte og kokkerere. Tal lige om en win-win situation!
Disclaimer: Nu skal I ikke tro, at alle måltider bliver tilberedt i total zen uden nogen form for akuthed eller mangel på overblik. Det sker altså (stadig) nogle dage.
Jeg har det så stramt med aftensmad. Ville sådan ønske at jeg synes det var (bare lidt) hyggeligt og sjovt. Jeg har en veninde, der elsker at lave mad til familien. Og tanken tiltaler mig SÅ meget. Jeg må bare erkende at jeg ikke er det mindste interesseret og det hænger mig ud af halsen. Også selvom jeg måtte have tid til det (så de undskyldning dur desværre ikke for mig) ;-)
SvarSlet@Cille - sådan tror jeg at masser af kvinder har det. Det er ikke nødvendigvis hyggeligt, bare fordi man er kvinde. Hvad hvis du laver mad sammen med nogle? Ellers er det bare om at udnytte børnene og give dem en maddag ;-) kh. Birgitte
SletDet svinger om jeg nyder, at lave aftensmad:) heldigvis elsker vores unger alt frugt og grønt og det er så dejligt nemt:) Så når jeg er doven så er pastaen ikke så kedelig med grønt og frugt on the side:)
SvarSlet@Mette - mine er også virkelig glade for frugt og grønt, så meget at jeg er virkelig træt af grøntsagsstave ;-) kh. Birgitte
SletJeg er jo pr definition et madøre og jeg elsker bare mad lavet af gode råvarer og mestensdels holder jeg meget af at lave mad. Men jeg har bestemt også dage, hvor det godt må være de nemme løsninger - især når jeg er alene med ungerne, som jeg var i sidste uge f.eks. Mine store drenge værdsætter virkelig hjemmelavet god mad og jeg tror på, at selvom mine unger bestemt ikke altid jubler over det jeg sætter på bordet, så holder de mere af krydret mad med grøntsager end de egentlig ved af (Så sig det endelig ikke til dem :-))
SvarSlet@Dorte - selv om jeg altid har elsket mad, så har jeg ikke altid elsket at stå i køkkenet ;-) men jeg sætter stor pris på, at mine unger gennem min madlavning trods alt elsker mad også. Troede en overgang at de aldrig ville kunne spise andet suppe end Heinz tomatsuppe fra dåse. Kh. Birgitte
SletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletHvor er det dejligt, at du har (fået) det sådan. Alt hvad der er hygge, afslapning og med et godt slutprodukt er jo virkelig en god ting! Det er hyggeligt, når du skriver om det synes jeg.
SvarSletKH Lisbet
Kære Lisbet - tak for din kommentar. Jeg vil prøve at skrive flere af disse indlæg, da det også gør mig selv rigtig glad :-) kh. Birgitte
Slet