torsdag den 21. juli 2016

Bog nr. 12

Jeg er langt om længe blevet færdig med bog nr. 12. Det har været et sejt træk, ikke mindst fordi bogen er på 1039 sider(!) - og den ikke har været så spændende på dem alle. 

Faktisk har jeg et par gange været ved at gå helt død i den, men jeg fortryder ikke, at jeg hængte på og kom igennem. 
Det er nok én af de længste bøger jeg har læst, men ikke én af de bedste. Den vandt dog mod slutningen, da alle enderne blev bundet lidt sammen. Det har taget en hel måned at få den læst - sidst jeg læste en tyk bog, tog det kun én uge
Bogens handling springer frem og tilbage i tid (tidsspændet er 60'erne til i dag, men med mest fokus på 70'erne). Det gør egentlig ikke så meget, men der er i mine øjne meget 'fyld' på siderne, som ikke er så relevant for historierne. Der er også mange personer i historien og en del af dem, mangler man lidt mere karakteristik af. 
På flere måder tror jeg, at den er et tidsbillede af den tid i New York med stoffer, punk, modernisme mv. Så hvis man er til sådanne bøger - inklusiv kærlighed, familiedrama og socialrealisme så er det en god bog. Om ikke andet, så prøv den af. Den kan lånes på bibliotekerne.

Jeg satser på at begynde en ny bog denne weekend. Det bliver nok en i den lette genre. Jeg er stadig i tvivl, om jeg når #25booksin2016 - men på den anden side, så er jeg færdig med Game of Thrones(!) og kan bruge lidt mindre tid på tv. Plus ferien jo begynder om sølle én arbejdsdag.  

2 kommentarer:

  1. Du er da lidt sej at blive ved, selv om bogen er kedelig ind i mellem :-) Er det ikke den bog, der ellers har fået gode anmeldelser og lange artikler i aviserne?

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - jo den er rost til skyerne. Men jeg hælder mest til at være enig med anmelderen fra Information. Nogle steder er den sgu ikke helt god nok. Eller også er det bare mig der ikke er "moderne" nok til den. Kh Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...