onsdag den 31. august 2016
Stankelben
For tiden er der ufattelige mængder stankelben. Også i min lejlighed. Jeg har som sådan ikke noget imod dem, men det er pænt belastende, at de flyver rundt - og er ALLE vegne - om aftenen og natten. De dumper lige ned i én og flakser rundt som en sindssyg, hvis man tænder lyset. Og så den lyd de hele tiden laver. Det er nogle gange til at blive helt stresset over. De er omtrent lige så belastende som myg. Selv om de er knap så stikkende...
tirsdag den 30. august 2016
Not gonna happen:
- bilferie - efter ca. én time i bil, så begynder jeg at sidde uroligt. Efter halvanden karter jeg rundt i sædet. Er virkelig ikke et 'kør-langt' menneske.
- slankekur - magter det ikke. Burde smide 5 kilo, som jeg har oparbejdet siden nytår, men jeg har slet ikke energien til det. Øv.
- voksning af ben - av! det er seriøst nok, at jeg frivilligt får vokset øjenbrynene.
- mig i culotte-bukser - som om jeg ikke er lille nok. Og har tykke ben og 'gode' hofter.
- havtorn shampoo - eller noget som helst andet med havtorn-duft. Ikke min kop te.
mandag den 29. august 2016
Bog nr. 19
En sådan ind-imellem bog. Det er, hvad jeg vil betegne denne bog som. Den er ikke særlig god. Heller ikke helt dårlig. Bare sådan lidt ind-imellem. Og sådan én man kan overstå på en weekend eller en badeferie.
fredag den 26. august 2016
Wuhuu...
Jeg er blevet anbefalet! Ovre hos Rijah er der simpelthen et indlæg med en anbefaling af min blog. Jeg er taknemmelig og beæret.
Weekenden står for døren og solen skinner. Det kan ikke rigtig blive bedre for i dag. Hvilket er tiltrængt efter en virkelig 'mandag-på-en-torsdag' dag i går. Absolut ingenting der lykkes på jobbet... Heldigvis er der ikke mange af de dage, men det betyder dog, at jeg længes endnu mere efter weekenden.
Håber I alle får fredag med sol og sommer.

torsdag den 25. august 2016
Bog nr. 18 er en stor anbefaling
Det her er en god bog. Jeg havde hørt meget godt om den og den skuffede på ingen måde. Den er bygget op på en meget speciel måde. Den er faktisk to bøger i én med hver sin fortæller. Sproget er flot. Karaktererne er med flere lag. Den er trist og sørgelig og på flere måder meget livsbekræftende. Den handler om et ægteskab, men også om så meget mere. Stilmæssigt er den lige noget for mig. Jamen, jeg kan bare sige - læs den!
Læs evt. også anmeldelsen her.
PS. Eneste fortrydelse er, at jeg burde have læst den originale udgave på engelsk.
#25booksin2016
onsdag den 24. august 2016
Status siden sidst og noget om lokal stolthed
Siden sidst:
- Gik jeg glip af hjemmelavet pizza i kantinen pga. deltagelse i workshop mandag
- Har jeg været på Frederiksberg i går for at blive klippet og derefter shoppe dullegrej her.
- Har jeg ikke kunne få min pakke i Pakkeboksen pga. en fejl på skærmen
- Er jeg blevet færdig med min bog nr. 18 - indlæg kommer om den, snart
- Har avisen sat mit indlæg i lokalavisen fra sidste uge på nettet - og det kommer her:
Er du stolt af at komme fra Vestegnen? Det har jeg tænkt en del over på min sommerferie. Især i den uge der foregik i udlandet. Et sted hvor der også var en stor koncentration af andre danskere til stede.
Jeg har intet problem med at fortælle, at jeg komme fra Vestegnen. Dog møder jeg tit en stor variant af udsagn fra andre danskere, når de hører, hvor jeg kommer fra. Mange (jyder især) ved oftest ikke mere om Vestengen end fodboldklubben fra min hjemby. Andre har klare holdninger til området og oftest er de ikke positive. Det er beskrivelser såsom ghetto, beton-forstad, kriminalitet, utryghed, bander, indvandrere og sociale problemer, der dominerer samtalen.
Jeg håber ikke, at der er mange, som bor på Vestegnen, der har det samme billede. Tingene er i virkeligheden ikke så firkantede og sort/hvide, som andre stiller det op. Selv om jeg gerne indrømmer, at der kan være sure dage. De dage, hvor man jokker i en hundelort på græsplænen, som en eller anden ikke har samlet op. Dage hvor folk skubber i bussen og dage hvor folk, ikke bliver hjulpet, selv om de har brug for det. Dage, hvor ekspedienten i supermarkedet er sur og de dage, hvor jeg kun hører om overfald og cykeltyveri i nyhederne. De dage er der bare ikke overvældende mange af. Heldigvis. De er små øv-dage, som hurtigt glemmes. De fleste dage er gode, fyldt med glæde og stolthed over at bo lige her af alle steder i landet. Dage, hvor græsset er grønt så langt øjet rækker (også i overført betydning) og folk smiler til mig på gaden.
Så igen er jeg tilbage ved emnet, om at se glasset halv fyldt, frem for halvtomt. Vi skal huske at se det positive frem for det negative. Vi skal huske, at det går begge veje - og at jeg derfor også skal huske ikke selv at lufte mine fordomme overfor områder i København og Jylland (og andre). Alle skal ikke skæres over én kam - for der er flere lag i snakken om alle områder - også om vores Vestegn. Det er ikke svært at sætte sig i andres sted. Men det kræver et lille overskud. Også at se på den lyse side og alle de dejlige ting, der er ved vores område. Det er vigtigt ikke at bidrage til en oppisket stemning. Derfor gentager jeg gang på gang: Jeg er stolt af at være fra Vestegnen.
Etiketter:
Bøger,
Dullegrej,
Hausfrau,
Hverdag,
Livet i almindelighed
søndag den 21. august 2016
Søndagstræt
Min ordbog på telefonen vil gerne erstatte 'søndagstræt' med 'søndagstræf'. Og det kunne egentlig også godt være titlen på dette indlæg. Søndagen er nemlig brugt på yoga-træning med veninde (ja, det havde I nok ikke set komme) og frokost efterfulgt af en lille travetur i det grønne.
Nu er jeg træt, med hårkur i håret og en tøjvask, der snurrer og snart skal hænges op. Håber I har lige så godt vejr, som her på Vestegnen...
Nu er jeg træt, med hårkur i håret og en tøjvask, der snurrer og snart skal hænges op. Håber I har lige så godt vejr, som her på Vestegnen...
Etiketter:
Livet i almindelighed,
Sommer,
Veninde,
Vestegnen,
Weekend
lørdag den 20. august 2016
Bog nr. 17 - en krimi over standard
Det er sjældent, at jeg kaster mig ud i en krimi. Mest fordi markedet er oversvømmet med bøger i genren - og ikke alle er af lige høj kvalitet. Det gør nogle krimier til en flad fornøjelse.
Men denne gjorde alle mine fordomme til skamme. Jeg hentede den søndag eftermiddag og var færdig tirsdag eftermiddag (også takket være to dage som tog-pendler). Den skuffede virkelig ikke.
Plottet var fint og karaktererne godt beskrevet. En god debut for forfatteren. Selv om man godt et par steder kan mærke, at det er en debut, så gør det intet for helhedsindtrykket. Den har da også fået gode anmeldelser og det er fuldt fortjent. Jeg håber da også, at hun skriver flere bøger med de samme hovedpersoner.
Så stor anbefaling herfra...
fredag den 19. august 2016
Kage-bage og weekend forude
Som jeg plejer, når der er lidt pres på hverdagen, så har jeg koblet lidt af med at bage (det var i onsdags). Jeg fik bagt brunsviger til arbejdet og en omgang boller til ungernes morgenmad.
Om lidt venter weekenden med en del aftaler, men jeg ved at der er sofatid både i aften og i morgen aften. Det kan jeg leve længe på. God weekend til jer derude...
torsdag den 18. august 2016
Øh bøh...
Jeg ville egentlig have skrevet et indlæg om weekend snart. Eller ugen lokalavis-indlæg. Det er bare ikke lige kommet på hjemmesiden (altså lokalavisens). Og weekend-indlæg laver jeg jo så tit, så...
Ja, nu ved jeg ikke lige, hvad jeg så skal blogge om i dag. For jeg har et par kladder liggende, men det er nogle længere indlæg, der lige skal skrives helt færdig. Og jeg har også ondt i hovedet (igen).
Jeg har til gengæld bestilt en ny denimkjole på ASOS. For den jeg har derhjemme, som ligner, er blevet for lille. Jeg opdagede så, at jeg ikke har handlet på siden meget længe, da mit sidst-gemte kreditkort var udløbet.
Jeg burde slet ikke have købt kjolen, for lige om lidt kommer den nye kollektion fra Black Swan. Et mærke, som jeg jo er svært begejstret for. Dog ser denne kollektion ikke ud til at ramme mig helt så godt som forårets. Praktisk, for jeg har i virkeligheden masser af tøj i skabet. Men hvem kan ikke altid bruge et par nye jeans?

onsdag den 17. august 2016
Bog nr. 16 - en klassiker
Egentlig er det lidt underligt, at jeg med en bachelor i engelsk (og som følge deraf rigtig meget læsning af litteratur og i særdeleshed klassikere), at jeg så ikke har læst "To kill a mockingbird" af Harper Lee.
For jeg læste en del på studiet og i fritiden af både britiske og amerikanske klassikere. Har f.eks pløjet mig igennem Mark Twain, Hemingway, Austen og Scott Fitzgerald for bare at nævne nogle. Dog hørte det meste af det vi læste til den ældre del af klassikerne og nok derfor ikke denne.

Så nu har jeg altså fået den læst. Endda på originalsproget - og det var godt, for der var mange slang-udtryk og amerikanske finurligheder i deres talesprog. Jeg havde måske lidt høje forventninger til bogen, men den var for mig ikke noget særligt. Den er god og den giver et godt tidsbillede, set med et barns øjne, men meget af historien stikker i flere retninger og bliver ikke rigtig samlet op på.
Jeg ved ikke rigtig, om det er en bog, jeg vil anbefale. Hvis man er til klassikere, så har man nok allerede læst den og jeg tænker, at tiden i dag er meget anderledes end da den udkom. Så det har selvfølgelig også en del betydning. Så konklusionen må være, at det er en god bog.
Jeg har allerede læst bog nr. 17 også, så der kommer et indlæg snart om den. Nu er jeg sikker på, at jeg når de #25booksin2016

tirsdag den 16. august 2016
Ting om døden
Nogle gange 'dumper' jeg ind i gamle indlæg fra min egen blog.
Dette indlæg, jeg linker til nu, fortæller mig, at tiden går så hurtigt og det nu er 5 år siden min farfar døde.
Han var den første person, jeg så som død. Det var ærlig talt ikke så rart og gav nogle nætter med mareridt. Det var til gengæld også godt. Ikke at være uafklaret med døden og følelsen af, at være voksen nok til at overkomme at se en død person.

mandag den 15. august 2016
Mandag
Ting jeg ikke bryder mig om:
- Så mange mennesker i S-toget at jeg sad på kanten af sædet med en halv balle hele vejen til Vesterport St.
- Kage til workshop fyldt med alle mulige slags nødder.
- Den manglende sommervarme.
- At jeg ikke har haft tid til at kigge på arbejde (der venter) i dag.
I morgen er det tirsdag. Jeg skal ind til centrum af København igen. Så jeg kommer sent hjem (igen). De praktiske gøremål står allerede i kø, men jeg tror, de skal ignoreres. Bare for min egen skyld.
søndag den 14. august 2016
Søndags-fri
I dag er det lørdag. Altså det er jo søndag, når dette indlæg er på bloggen, men jeg sidder og skriver det her lørdag eftermiddag. Imens kigger jeg ud af vinduet og konstaterer tørt, at det ikke blev til sol og varme, kun bygevejr, denne lørdag.
Jeg har besluttet at holde søndagsfri fra bloggen og derfor skriver jeg indlæg lørdag. Som så kommer på søndag - i dag. Mens I læser dette kan det være, at jeg allerede er i gang med at stege frikadellerne til mandagens aftensmad. Eller måske har jeg smidt mig på sofaen med en ny bog. Jeg er tæt på at blive færdig med den nuværende. Det tror jeg lykkes i aften.
Under alle omstændigheder, så begynder den sten-hårde hverdag med ungerne mandag. Samtidig har jeg workshop i København og det skubber til vores faste program. Jeg glæder mig ikke, for jeg ved den bliver sej, den kommende uge. Der er ikke andet for, end at bide tænderne sammen og tage dagene én for én. Jeg tror på det!

lørdag den 13. august 2016
Ferie-dullegrej
Selvom jeg nok burde have taget noget hårpleje og noget fod- og neglepleje med på ferien, så havde jeg faktisk tænkt over nogle nemme løsninger og smarte produkter til ferie.
En af disse produkter var mit allerførste Ole Henriksen produkt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har prøvet hans produkter før nu. Måske fordi jeg aldrig har fået en god præsentation af dem. Jeg bryder mig nemlig ikke om at købe produkter uden anbefaling eller præsentation (af samme grund har jeg heller ikke prøvet Beaute Pacifique, selv om de som Oles produkter er rost til skyerne).
Produkterne er vel mest til ferie, men kan snildt bruges hjemme også. Det har jeg i hvert fald tænkt mig. Og hvem ved, måske kommer der en omgang sommer til Danmark inden efteråret begynder? Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at få gang i solcremen igen. Bare lidt...
NB: Ingen reklame i dette indlæg, Alle produkter er indkøbt for egne penge og der er ikke aftale med nogle om anbefaling.
En af disse produkter var mit allerførste Ole Henriksen produkt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har prøvet hans produkter før nu. Måske fordi jeg aldrig har fået en god præsentation af dem. Jeg bryder mig nemlig ikke om at købe produkter uden anbefaling eller præsentation (af samme grund har jeg heller ikke prøvet Beaute Pacifique, selv om de som Oles produkter er rost til skyerne).
Så til denne ferie havde jeg brug for nogle renseservietter, for at undgå at slæbe vatrondeller og diverse flasker/tuber med makeupfjerner med. Jeg har prøvet flere forskellige mærker uden rigtig at have fundet en god favorit, så Ole Henriksen blev indkøbt og taget med. Der var da også god brug for den lette løsning efter lange dage i varmen. I ved, de der dage, hvor man bare gerne vil hurtigt i seng og sove.
Servietterne virker egentlig som de skal. De har dog en lidt underlig lugt, ikke ubehagelig, men jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad de egentlig lugter af. Helst ville jeg undgå lugt/parfume, men det er sådan nogle ting, man først ved når de er købt og pakken åbnet.
Jeg har ikke meget make-up på i ferier, men de tog snavs og solcreme af, samt den vandfaste mascara gik af uden for meget gnideri. Det eneste jeg oplevede som problematisk at få af, var min MAC mascara. Til servietternes forsvar skal jeg nævne, at den altså også er svær at få af hjemme med almindelig øjenmakeupfjerner. Så servietterne klarer alt i alt jobbet helt fint. Jeg bruger dem stadig hjemme på dage, hvor jeg er meget træt (aka næsten hele denne uge).
Solcreme kommer man ikke uden om på sol-ferier og der blev smurt tykt på i år. Godt med ekstra vandfast faktor 50, som ikke skal gen-smøres efter en tur i vandet. Mine unger er nemlig i vandet flere timer af gangen, så det er vigtigt at solcremen er meget vandfast og faktortallet er højt. Før i tiden har jeg haft besvær med at smøre faktor 50 ud på huden, men Garniers udgave er virkelig let i konsistens og nem at smøre på. Den i midten er uden parfume, mens de små tuber, som jeg havde købt til at tage med på stranden/til poolen er med. Alle gør dog et godt job og fedtede ikke. Jeg bruger normalt Derma solcreme, men er virkelig blevet imponeret af disse.
Den sidste anbefaling går til last-minute købet fra Body Shop. En ansigtscreme med faktor 30, som har en helt tynd konsistens og er helt perfekt både til badeferier og sommer herhjemme (hvis der er nogen). Jeg er desuden vild med duften på Vitamin E serien. Sprayen til højre på billedet er Vitamin C ansigtsspray og den brugte jeg i ansigtet og på bryst/arme når varmen blev for intens på Mallorca. Så er den virkelig god til lige at køle ned på. Jeg brugte den også om aftenen efter bad for at friske mig op. Jeg vil tror, den er god efter motion og bad, så det vil jeg prøve når træningen begynder igen for mig.Produkterne er vel mest til ferie, men kan snildt bruges hjemme også. Det har jeg i hvert fald tænkt mig. Og hvem ved, måske kommer der en omgang sommer til Danmark inden efteråret begynder? Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at få gang i solcremen igen. Bare lidt...
NB: Ingen reklame i dette indlæg, Alle produkter er indkøbt for egne penge og der er ikke aftale med nogle om anbefaling.
Etiketter:
Dullegrej,
Ferie,
Livet i almindelighed,
Sommer
fredag den 12. august 2016
Weekend og hovedpine
Jeg har haft hovedpine i to dage nu. Er helt øm i baghovedet af at trykke lidt, men intet virker rigtigt. Det er bare noget øv. Så er det godt, at det er weekend NU. Håber I får sol, varme og gode fridage derude.
torsdag den 11. august 2016
Pendlerliv, kolde fødder og snart weekend
Uh, det er koldt for tiden. Jeg kæmper mig igennem dagene med sandaler. Mest fordi det er august og alt for tidligt (ifølge mig) til at hoppe i sko. Resultatet er kolde hænder og fødder det meste af dagen. Overvejede et par tykke strømper i går aftes, da jeg lå under et tæppe på sofaen for at holde varmen.
Ud over arbejde, så er jeg tilbage på workshops med tilhørende pendler tur til og fra København. Og jeg kan godt afsløre, at her er ferie så absolut forbi og der er massivt mange mennesker i s-toget.
Ellers har ugen været lidt hårdere end forventet. Det er svært at komme op i gear igen efter ferien. Jeg har været virkelig glad for, at jeg ikke havde lagt aftaler i denne uge. Det har jeg slet ikke kunne holde til. Heldigvis står weekenden for døren og jeg har et par aftaler, men kun af den gode afslappende slags.

Arbejde,
Livet i almindelighed,
Sommer,
Weekend
onsdag den 10. august 2016
Feriebillede-spam
Mallorca er virkelig en skøn ø. Jeg har været der én gang før med kæresten - udenfor sæson (læs mere her, her og her - billederne er desværre forsvundet i forbindelse med flytning af bloggen).
Desværre er det også en turistfælde (i hvert fald i Alcudia, hvor vi boede) og noget af det, som jeg mindst holder af ved feriesteder.
Mallorca vinder dog på det gode klima og varmen plus den dejlige strand. Her er alt, som det skal være.
Stranden ved aftentid
Alcudia Old Town
Dog var poolen/vandet den største attraktion, når nu det var så svedende varmt.
Hotellet set fra pool-siden (og det blev det ofte)
tirsdag den 9. august 2016
Velkommen tilbage
Jeg har helt glemt, at jeg i sidste uge havde dette indlæg i lokalavisen (mest fordi jeg jo ikke var hjemme, da det blev udgivet - og derfor havde sendt det til redaktionen, inden jeg tog afsted).
Nu har jeg fået ryddet lidt op - og indlægget kommer så her - lettere forsinket, men stadig aktuelt.
Opstart efter sommerferien. Det er det, jeg står overfor lige om lidt. Det har været en dejlig sommer. Lidt for meget på den kolde og våde side dog. Jeg elsker at holde ferie og jeg skal lige vænne mig til tanken om, at lige om lidt så venter hverdagen. Jeg glæder mig dog lidt til at komme i gang igen - med alt. Arbejde, hverdag og måske lidt motion.
Hele sommeren har avisen kørt en dejlig artikelserie, hvor borgere rundt om på hele Vestegnen har fortalt om deres favoritsteder - og om de skjulte skatte og steder de vil anbefale. Det har været en stor øjenåbner for mig. For der findes virkelig steder rundt omkring på Vestegnen, som selv jeg ikke kender til. Disse små oaser, som enten er glemt eller som jeg slet ikke vidste noget om. Nogle af dem har jeg besøgt her i sommerperioden. Ét af dem er f.eks. Vallensbæk Mose, som er et virkelig smukt naturområde, jeg aldrig rigtig havde fået udforsket. Det fik jeg gjort i begyndelsen af sommeren, selv om det var på en temmelig kold og blæsende dag. Derudover så har jeg selvfølgelig været ved stranden og i friluftsbadene, da vejret endelig var til det. Det er en dejlig sommerklassiker, som jeg elsker højt.
Det gode ved at bo på Vestegnen, er at vi er tæt på skov, strand, havn og underholdningsmuligheder. En cocktail der er helt fantastisk, når det kommer til at holde ferie hjemme. For det betyder, at familien kan komme i biografen eller ud og shoppe, når vejret er dårligt. Er vejret godt så kalder det nærmest på en tur ud i det grønne. Det er ofte tider som disse, at jeg priser mig selv lykkelig over at bo på Vestegnen.
Det er nogle af de fantastiske sommerminder for i år, som jeg vil se tilbage på med glæde. Jeg håber på en blid opstart af den ventende hverdag. Der er rigtig mange (inkl. mig), der begynder igen efter ferie i de næste uger. Mange af os skal ud på veje, cykelstier og fortove igen efter en lang pause med feriestemning og meget lidt trafik i området. Der er mange skolebørn, der skal afsted igen denne uge - nogle for første gang overhoved. Og derfor er det vigtigt, at vi husker at tage hensyn og passer på hinanden, især i trafikken. Husk det gode afslappende feriehumør og vær lidt overbærende med os alle og med det hele.

mandag den 8. august 2016
Dansk sommer og hverdag
Jeg er tilbage i Danmark fra varmen. Jeg er tilbage i hverdagen fra ferien.
I dag ringede vækkeuret og arbejdet kaldte. Jeg kunne godt have brugt et par fridage mere, men jeg er også glad for at komme tilbage på job og i gang med et spændende efterår.
I går (og i dag) har den danske sommer vist sig helt som jeg husker det i min barndom. På det ene tidspunkt skinner solen og en halv time efter så regner det.

Jeg fryser med anstand, for jeg er slet ikke vant til, at skulle have så meget tøj på. Og jeg vil jo så gerne have, at alle skal se, at jeg ikke længere er skummetmælksfarvet, men er blevet en lille bitte smule brun (og det er virkelig ikke meget. For selv ser jeg det, men INGEN har sagt til mig 'næh, hvor har du fået farve').
Det var også temmelig underligt at skulle tage ur, smykker og make-up på i morges efter to uger stort set uden. Jeg ved, at jeg hurtigt kommer tilbage i vanen. Lige nu føles det bare lidt uoverskueligt at skulle vente helt til lørdag med at kunne sove længe (igen).
Etiketter:
Ferie,
Hverdag,
Livet i almindelighed,
Sommer
søndag den 7. august 2016
Bog nr. 15 - feriebog
På Mallorca-ferien har jeg læst "Luckiest Girl Alive". En rigtig god ferie-bog, som var let at læse med små kapitler og et par overraskelser undervejs. Historien bliver sammenlignet med 'Gone Girl', som jeg ikke har læst.
Jeg har læst den på engelsk, men det er oversat til dansk også. Der hedder den 'Verdens heldigste kvinde'. Handlingen springer frem og tilbage i tiden, men det gøres på en meget elegant måde. Jeg vil dog sige, at den ikke er så spændende, som f.eks. 'Girl on the Train', som jeg er stor fan af.
Jeg vil dog gerne anbefale denne bog alligevel, for den har sin pointe. Det er rigtig svært at skrive noget om handlingen uden at afsløre for meget.
Jeg har derfor sakset dette resume fra biblioteket:
Ani FaNelli har brugt halvdelen af sit liv på at opbygge det perfekte liv med karriere, image og brylluppet med den perfekte mand lige om hjørnet. Men bag facaden lurer en hemmelighed, som truer drømmen. Scener fra dengang dukker op i flashbacks, som hun ikke kan afværge, og snart må hun tage en meget stor beslutning.
Etiketter:
Bøger,
Ferie,
Livet i almindelighed,
Sommer
fredag den 5. august 2016
Her på Mallorca, del 2
Er mit hår blevet 3-farvet. Mørk udgroning i bunden, hvidt med grønt skær i midten og tis-gult i spidserne. Al det klor og saltvand plus sol har taget hårdt på hud og hår.
Behøver jeg sige, at jeg glæder mig til at komme hjem til violetshampoo og noget hårkur?!!
Billede er en jello-dessert. Ikke mit hår. Flere billeder på Instagram @birgitte_b og jeg svarer på alle jeres kommentarer inden weekenden er omme. Skal bare lige suge det sidste varme ud af Mallorca.
torsdag den 4. august 2016
Her på Mallorca...
Der er varmt. Ca. 30 grader hver dag. Vi har det godt og nyder vandet på stranden og poolen. Her er næsten ikke Internet og jeg får derfor først svaret på jeres kommentarer og læst andre blogs, når jeg er hjemme i Danmark igen i weekenden.
onsdag den 3. august 2016
Svalerne
Oppe under taget mellem mit og naboens køkkenvindue er der en svalerede. Det har der været hvert år, mens vi har boet her. Sikkert også før det. Der er vist noget med, at svaler kommer tilbage til de samme redepladser. Så det er nok også det samme par, der yngler her hvert år.
Når foråret kommer kan jeg se den ene forældre flyve frem og tilbage for at skaffe føde, mens den anden ligger på rede. Senere kommer ungernes utålmodige pippen oppe under taget og forældrenes konstante pendleri ud og ind for at holde dem mætte.
De flyver med ret høj fart direkte mod køkkenvinduet, kun for at rette lodret op i allersidste sekund. Hvordan de formår det hver gang ved jeg ikke, men det er ret spektakulært at se på.

Sidste lørdag så jeg svaleparret tage deres første flyvetur med dette års unger. Det gjorde mig både glad og lidt trist. Glad fordi de endnu engang fik unger og de blev store og kan flyve fra reden. Så er sommeren her. Men også trist fordi jeg så nu ved, at sommeren faktisk er på hæld og vi går mod efterår.
Når sommeren er slut, så er svalerne også på vej væk. Mod sydligere himmelstrøg og de mange flyveture i flok slutter og der bliver stille oppe under taget. Lige indtil næste forår. Det er vel et klassisk eksempel på livets cyklus.

mandag den 1. august 2016
Skaldyr
Jeg har altid været helt vild med rejer. Jeg lærte i en relativ tidlig alder at pille rejer selv. Og ikke kun det. Jeg har pillet jomfruhummer, krebs og krabber. Jeg har endda pillet fjordrejer nogle år.
Det er for mig både meditativt og stressende at pille skaldyr. Der skal pilles ret så mange, før man har nok mad. Det er hyggeligt nok, men til sidst lidt frustrerende, at der er så langt til mål.
Netop derfor er jeg også glad for muslinger. De skal jo netop ikke pilles som andre skaldyr (altså de smager også godt og det er da primært derfor jeg spiser dem).
Jeg har aldrig oplevet, at spise for mange skaldyr. Altså, sådan at jeg ikke har kunne spise det igen næste dag. Det er og bliver bare en lækker spise for mig og jeg vil dø lidt indeni, hvis jeg en dag får allergi overfor det.
Jeg håber at få alle de skaldyr, jeg lyster i denne uge på Mallorca. Der burde være en god chance for det.

Abonner på:
Opslag (Atom)