Mig og 2 x Morten

Info: Dette indlæg har ingen pointe eller relevans til nutiden (tror jeg). Det er en beretning af noget der skete, da jeg var meget yngre:

Da jeg flyttede hjemmefra som 20-årig, flyttede jeg ind på kollegie i Albertslund. Sådan et af slagsen med en fælles gang, fælles opholdsrum og fælles køkkener. Jeg boede helt ude i den ene ende (gavlen) øverst og havde faktisk en helt fin tid der, indtil jeg flyttede i egen lejlighed med daværende kæreste (eks-manden og mine børns far).

I min blok boede der to fyre, som begge hed Morten. Jeg ved ikke hvordan, men vi blev gode venner efter ret kort tid. Den ene Morten var høj, pæn fyr, som også var studerende. Den anden Morten var tyk og jeg husker det ikke, som at han var i gang med et studie (men det må han næsten have været, for ellers kunne man ikke bo på kollegiet).

Mig, Morten og Morten var ret tit sammen. Bla. pga. det faktum, at jeg havde en kaffemaskine, som kunne lave rigtig kaffe (og ikke Nescafé, som de fleste drak). Og vi stod tidligt op. Så mødtes vi nogle morgener i køkkenet og drak kaffe sammen. Vi tog også ind til København sammen. Vi havde jo månedskort, som jo lige så godt kunne bruges - og fri på helt almindelige hverdage. Vi var inde i en butik, som solgte musikinstrumenter og i Faraos Cigarer. Vi var sjovt nok ikke i dametøjsforretninger. Og i øvrigt havde ingen af os særlig mange penge. Ellers hang vi tit ud hjemme i fællesstuen. Fordi den anden Morten var meget royalt anlagt, så har jeg rent faktisk set hele Prins Joachim og Prinsesse Alexandras bryllup i tv. Og jeg har engang travet hele vejen ned til centret for at hente hotdogs til os.

Det var dengang, hvor jeg synes, det var helt i orden at give en lammer på armen og skælde den ene Morten ud en fredag aften, fordi han kyssede med en anden end sin kæreste. Altså foran alle andre. Åh det drama, at være 20 år og temmelig naiv. At synes jeg var fuld berettiget til det, selv om jeg kun havde kendt Morten under to måneder på det tidspunkt. Faktisk blev han ikke engang vred på mig (Måske synes han, det var helt i orden?).

Udefra må vi have været et underligt trekløver. Jeg som den mindste og eneste kvinde i et fast forhold. Den ene Morten havde et flow af kærester og den anden Morten som, så vidt jeg ved, aldrig havde nogen, for han var ret genert (og måske også lidt hæmmet af at være tyk?). 

Så en dag fandt den ene Morten en pige, som han holdt meget af. Og hun holdt ikke så meget af kollegiet. Så han brugte ikke så meget tid der. Og jeg flyttede og vores venskab gled lige så stille i baggrunden (det var før sociale medier rigtig slog an). I dag aner jeg ikke, hvor de er i verden eller hvordan de ser ud. Det var nogle gode fyre, der var en stor del af mit liv lige der og så bagefter ikke.