Så kan ugen ikke begynde helt dårligt vel?!!
søndag den 30. oktober 2016
Når weekenden er god
lørdag den 29. oktober 2016
Underlige drømme
Indrømmet - jeg sover ikke så godt for tiden. Kæresten er en snorker og det er til at leve med, men samtidig har han været forkølet, så der er ekstra lyd på hele natten. Plus jeg jo selv har været syg.
Der er desuden jævnligt larm fra naboer. Når man bor i lejlighed som mig og et meget lydt sted, så er det til tider svært at ignorere støj fra andre lejligheder.
Det har resulteret i en masse dårlig søvn de sidste par uger. Der hvor man ligger lige under overfladen og vågner mange gange om natten.
Dertil kom en masse underlige drømme. Om tog, der skal lastes med indbo og en masse komplicerede procedurer, som jeg skal stå for selv. Jeg kæmper en kamp mod tiden, som virker helt urimelig.
Det er den samme essens hver gang. Jeg er bange for at komme for sent. Det er en ting, som jeg virkelig også hader i vågen tilstand, men som jeg ikke kan gøre noget ved, når jeg sover.
Så det passer mig egentlig meget godt med den ekstra time her i nat. Det - og et par ørepropper - håber jeg kan give lidt ro og en fredelig søvn.
Der er desuden jævnligt larm fra naboer. Når man bor i lejlighed som mig og et meget lydt sted, så er det til tider svært at ignorere støj fra andre lejligheder.
Det har resulteret i en masse dårlig søvn de sidste par uger. Der hvor man ligger lige under overfladen og vågner mange gange om natten.
Dertil kom en masse underlige drømme. Om tog, der skal lastes med indbo og en masse komplicerede procedurer, som jeg skal stå for selv. Jeg kæmper en kamp mod tiden, som virker helt urimelig.
Det er den samme essens hver gang. Jeg er bange for at komme for sent. Det er en ting, som jeg virkelig også hader i vågen tilstand, men som jeg ikke kan gøre noget ved, når jeg sover.
Så det passer mig egentlig meget godt med den ekstra time her i nat. Det - og et par ørepropper - håber jeg kan give lidt ro og en fredelig søvn.
fredag den 28. oktober 2016
Når man bare ikke kan se fidusen
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget ved de der helt store blogs med mange følgere. De bliver anbefalet af alt og alle - og jeg kan ikke altid rigtig se fidusen i dem.
Altså, jeg forstår godt deres popularitet. De skriver godt, billederne er professionelle, der er ærlige indlæg om alt muligt osv. Jeg læser også selv med hist og pist, men følger ikke på Bloglovin eller er fast læser.
For mig betyder det nemlig noget, at jeg kan 'mærke' personen bag bloggen. At man kan lære andre en lille smule at kende gennem nettet. Måske er der også bare 'for mange om budet'. Det bliver hurtigt for meget (som jeg har skrevet om i dette indlæg).
Ofte er der så det med reklamerne og de sponsorerede indlæg. Som man som selvstændig blogger er nødt til at have nogle af. Det kan bare også godt blive for meget, når jeg løber ind i det ene indlæg efter det andet med akkurat samme reklame. Eller banner-reklamerne fylder så meget, at det er svært at læse teksten. Eller fire reklame-indlæg i træk.
Jeg er heller ikke god til blogs, hvor der ikke er så stor dialog i kommentarfeltet (læs: ensidigt). Jeg er med på, at 'de store' ikke kan sidde og besvare de 50 kommentarer (eller mere), der kommer under visse indlæg. Men for mig er dialogen en vigtig del af bloggen. Derfor går jeg tit en stor bue uden om (visse) store blogs. Trods deres popularitet.
Og som afslutning på det, så har jeg opdateret min egen Blog-liste - den i højre side. Dem på listen vil jeg gerne anbefale (og ja, der er enkelte 'store' imellem, men jeg lover, de er altså helt fine ift. ovenstående brok). Tag gerne et kig forbi nogle af dem, du ikke kender. Har jeg glemt nogle af jer fantastiske læsere med egen blog, så skriv gerne i kommentarfeltet.
Altså, jeg forstår godt deres popularitet. De skriver godt, billederne er professionelle, der er ærlige indlæg om alt muligt osv. Jeg læser også selv med hist og pist, men følger ikke på Bloglovin eller er fast læser.
For mig betyder det nemlig noget, at jeg kan 'mærke' personen bag bloggen. At man kan lære andre en lille smule at kende gennem nettet. Måske er der også bare 'for mange om budet'. Det bliver hurtigt for meget (som jeg har skrevet om i dette indlæg).
Ofte er der så det med reklamerne og de sponsorerede indlæg. Som man som selvstændig blogger er nødt til at have nogle af. Det kan bare også godt blive for meget, når jeg løber ind i det ene indlæg efter det andet med akkurat samme reklame. Eller banner-reklamerne fylder så meget, at det er svært at læse teksten. Eller fire reklame-indlæg i træk.
Jeg er heller ikke god til blogs, hvor der ikke er så stor dialog i kommentarfeltet (læs: ensidigt). Jeg er med på, at 'de store' ikke kan sidde og besvare de 50 kommentarer (eller mere), der kommer under visse indlæg. Men for mig er dialogen en vigtig del af bloggen. Derfor går jeg tit en stor bue uden om (visse) store blogs. Trods deres popularitet.
Og som afslutning på det, så har jeg opdateret min egen Blog-liste - den i højre side. Dem på listen vil jeg gerne anbefale (og ja, der er enkelte 'store' imellem, men jeg lover, de er altså helt fine ift. ovenstående brok). Tag gerne et kig forbi nogle af dem, du ikke kender. Har jeg glemt nogle af jer fantastiske læsere med egen blog, så skriv gerne i kommentarfeltet.
God weekend - foto fra København tirsdag.
torsdag den 27. oktober 2016
Der er brug for alle
Ugens indlæg i lokalavisen handler om iværksættere, men også om, at der er brug for både dem og 'os andre' almindelige lønslaver... (kan også læses online her).
For nogle uger siden læste jeg her i avisen en artikel om tre unge mænd fra Vestegnen, der havde åbnet en restaurant på Østerbro. De havde taget springet og var blevet iværksættere. De var alle tre stolte af at komme fra Vestegnen, men havde også en kritik. Den gik på, at iværksættere ikke var nogle, der blev støttet. De mente ikke, at hele tankegangen omkring det at være iværksætter fandtes på Vestegnen.
Deres barndom havde været i familier, der havde roteret meget omkring et liv med 8 til 16 arbejde og hamsterhjulet, der fik hverdagen til at køre rundt. De mente, at mange ikke stilede mod at bryde det mønster de kendte hjemmefra og derfor selv »blev hængende« (både fysisk og mentalt).
Jeg synes på mange måder, de har ret. Dog er det ikke helt det billede, jeg ser f.eks. i min egen lille bydel for tiden. Her har et par iværksættere åbnet en cafe med hverdagsretter. Der er desuden åbnet en stofbutik, hvor ejeren har taget springet fra IT branchen til egen butik. Jeg synes ikke der mangler tiltag, men der mangler måske noget større fokus på iværksætter som en mulighed.
Dertil skal man jo huske, at der overvejende stadig er brug for folk, som er tilfredse med 8 til 16 arbejdet. Uden dem så kørte vores samfund slet ikke rundt. Der ville ikke komme håndværkere og bygge en restaurant op og der ville ikke være opvaskere. Vi ville ikke kunne få noget at spise i restauranten, hvis ikke chaufføren havde leveret mad og drikkevarer.
Dermed ikke sagt, at vi ikke har brug for iværksættere. Dem der godt vil tage skridtet med det, som de virkelig brænder for. Vi har brug for de gode ideer og folk, der tør føre dem ud i livet. Jeg skriver »tør«, fordi jeg er den type, der ikke tør. Jeg er typen, der har det godt med 8-16 arbejdet og med at blive boende på Vestegnen. Som godt gider tage en tørn i hamsterhjulet. Jeg - og mange andre - brænder nemlig for en god hverdag.
Måske er det, det sikre valg? Ja, men også det, der holder hjulene i gang og åbner op for muligheden for iværksættere. Der er brug for begge slags mennesker på Vestegnen. De mennesker, der har modet og energien til at starte noget op. Og dem, der gider tage en tur ind til Østerbro for at prøve at spise på en ny restaurant.
PS.: Hvis man vil se lidt fra min weekend, så kan man tage et kig på denne artikel.
For nogle uger siden læste jeg her i avisen en artikel om tre unge mænd fra Vestegnen, der havde åbnet en restaurant på Østerbro. De havde taget springet og var blevet iværksættere. De var alle tre stolte af at komme fra Vestegnen, men havde også en kritik. Den gik på, at iværksættere ikke var nogle, der blev støttet. De mente ikke, at hele tankegangen omkring det at være iværksætter fandtes på Vestegnen.
Deres barndom havde været i familier, der havde roteret meget omkring et liv med 8 til 16 arbejde og hamsterhjulet, der fik hverdagen til at køre rundt. De mente, at mange ikke stilede mod at bryde det mønster de kendte hjemmefra og derfor selv »blev hængende« (både fysisk og mentalt).
Jeg synes på mange måder, de har ret. Dog er det ikke helt det billede, jeg ser f.eks. i min egen lille bydel for tiden. Her har et par iværksættere åbnet en cafe med hverdagsretter. Der er desuden åbnet en stofbutik, hvor ejeren har taget springet fra IT branchen til egen butik. Jeg synes ikke der mangler tiltag, men der mangler måske noget større fokus på iværksætter som en mulighed.
Dertil skal man jo huske, at der overvejende stadig er brug for folk, som er tilfredse med 8 til 16 arbejdet. Uden dem så kørte vores samfund slet ikke rundt. Der ville ikke komme håndværkere og bygge en restaurant op og der ville ikke være opvaskere. Vi ville ikke kunne få noget at spise i restauranten, hvis ikke chaufføren havde leveret mad og drikkevarer.
Dermed ikke sagt, at vi ikke har brug for iværksættere. Dem der godt vil tage skridtet med det, som de virkelig brænder for. Vi har brug for de gode ideer og folk, der tør føre dem ud i livet. Jeg skriver »tør«, fordi jeg er den type, der ikke tør. Jeg er typen, der har det godt med 8-16 arbejdet og med at blive boende på Vestegnen. Som godt gider tage en tørn i hamsterhjulet. Jeg - og mange andre - brænder nemlig for en god hverdag.
Måske er det, det sikre valg? Ja, men også det, der holder hjulene i gang og åbner op for muligheden for iværksættere. Der er brug for begge slags mennesker på Vestegnen. De mennesker, der har modet og energien til at starte noget op. Og dem, der gider tage en tur ind til Østerbro for at prøve at spise på en ny restaurant.
PS.: Hvis man vil se lidt fra min weekend, så kan man tage et kig på denne artikel.
onsdag den 26. oktober 2016
De der støvler
Som nævnt i dette indlæg, så har jeg købt nye støvler.
Nogle af jer kan måske huske, at det gjorde jeg også sidste år.
Desværre (?) skete der det i foråret, at jeg sled det andet par støvler (ankelstøvler) op og de måtte smides ud.
Så jeg har været lidt på jagt efter en afløser. Plus jeg har haft en drøm i flere år om at få et par Chelsea boots.
Sørme om jeg ikke var heldig at finde det helt rigtige par i sidste uge. Og jeg skal åbenbart blive ved med at købe Ecco. For det blev det (igen). De er både fodformede og bløde. Og efter min mening smarte nok...
Nogle af jer kan måske huske, at det gjorde jeg også sidste år.
Desværre (?) skete der det i foråret, at jeg sled det andet par støvler (ankelstøvler) op og de måtte smides ud.
Så jeg har været lidt på jagt efter en afløser. Plus jeg har haft en drøm i flere år om at få et par Chelsea boots.
Sørme om jeg ikke var heldig at finde det helt rigtige par i sidste uge. Og jeg skal åbenbart blive ved med at købe Ecco. For det blev det (igen). De er både fodformede og bløde. Og efter min mening smarte nok...
mandag den 24. oktober 2016
Hus og have savn
Jeg har hen over sommeren og de sidste måneder tænkt meget på min morfar. Jeg ved ikke, hvorfor det lige pludselig kommer op igen. Måske fordi det er første år, vi ikke har haft min mormor og morfars hus og tilhørende have?
Huset og haven var familiens tilløbsstykke og vi brugte rigtig mange timer deroppe. Efter min morfars død kunne min mormor ikke holde haven alene, men vi kunne dog godt tage et smut forbi, mindes min morfar og hive nogle ting ud af legehuset og slå os løs på plænen.
Indenfor det sidste halvandet års tid er huset blevet tømt, solgt og revet ned - og min mormor er permanent beboer på det lokale plejehjem. Sagen er lukket og livet er gået videre. Jeg håber, de nye ejere får et lige så godt liv i deres nye hus og have, som min mormor og morfar havde.
Huset og haven var familiens tilløbsstykke og vi brugte rigtig mange timer deroppe. Efter min morfars død kunne min mormor ikke holde haven alene, men vi kunne dog godt tage et smut forbi, mindes min morfar og hive nogle ting ud af legehuset og slå os løs på plænen.
Indenfor det sidste halvandet års tid er huset blevet tømt, solgt og revet ned - og min mormor er permanent beboer på det lokale plejehjem. Sagen er lukket og livet er gået videre. Jeg håber, de nye ejere får et lige så godt liv i deres nye hus og have, som min mormor og morfar havde.
Døren findes ikke mere, kun i minderne
søndag den 23. oktober 2016
Bog nr. 26
Ø. Den handler om Færøerne. Jeg har været lidt lang tid om at læse den færdig, bla. fordi den aldrig rigtig fangede mig. Den virker også nærmere en novelle end en roman. Siderne er desuden sat med meget stor type, så det føles som en lille bog (den er kun 245 sider).
Den er svær at blive klog på. Sproget er meget poetisk, men handlingen er meget forvirrende. Den springer frem og tilbage med nedslag flere perioder, som ikke henføres til den handling i tidligere kapitel. For mig hænger den ikke rigtig sammen. I min optik, så fik den ikke rigtig bundet handlingen sammen og karaktererne var meget overfladiske. Den føltes lidt som at skøjte over noget uden rigtig at dykke ned i en egentlig handling.
Den er svær at blive klog på. Sproget er meget poetisk, men handlingen er meget forvirrende. Den springer frem og tilbage med nedslag flere perioder, som ikke henføres til den handling i tidligere kapitel. For mig hænger den ikke rigtig sammen. I min optik, så fik den ikke rigtig bundet handlingen sammen og karaktererne var meget overfladiske. Den føltes lidt som at skøjte over noget uden rigtig at dykke ned i en egentlig handling.
fredag den 21. oktober 2016
Hvad efteråret skal bruges til?
... pludselig er vi i slutningen af oktober og jeg har helt glemt dette indlæg, som jeg har haft liggende i kladder noget tid.
Jeg har ikke haft de store forventninger til efteråret. Selvom september var varm og dejlig, så har oktober-kulden ramt som en hammer og mørket trækker ikke ligefrem op i aktivitetsniveau.
Nu er spørgsmålet om efterår og vinter ikke 'bare' skal være ét?!! Altså mørket er kommet for at blive og kulden bliver mere og mere udtalt.
Jeg har været syg igen. Dog kun én dag med noget opkast. Dog lang tid nok til, at jeg begynder at frygte denne sæson og al dens medfølgende sygdom. Jeg er bange for, at jeg har slidt for meget på mig selv og straffen nu bliver et efterår og vinter med en masse sygdom. Jeg håber det ikke og prøver at huske mine gode vitaminer og frisk luft.
Selv om jeg måtte tilbringe dagen i går i sengen, så skinnede solen gennem vinduet på mig. I dag er vi tilbage til regnen. Måske er det også indvirkende på mit lettere sortsind for tiden.
Til gengæld har jeg brugt noget af den gode tid, til at købe et par vinterstøvler (til) OG fået farvet og klippet håret OG prøvet yoga massage OG fået lavet negle. Mere om det en anden dag.
Rigtig god fredag derude - håber I får en dejlig weekend.
Jeg har ikke haft de store forventninger til efteråret. Selvom september var varm og dejlig, så har oktober-kulden ramt som en hammer og mørket trækker ikke ligefrem op i aktivitetsniveau.
Nu er spørgsmålet om efterår og vinter ikke 'bare' skal være ét?!! Altså mørket er kommet for at blive og kulden bliver mere og mere udtalt.
Jeg har været syg igen. Dog kun én dag med noget opkast. Dog lang tid nok til, at jeg begynder at frygte denne sæson og al dens medfølgende sygdom. Jeg er bange for, at jeg har slidt for meget på mig selv og straffen nu bliver et efterår og vinter med en masse sygdom. Jeg håber det ikke og prøver at huske mine gode vitaminer og frisk luft.
Selv om jeg måtte tilbringe dagen i går i sengen, så skinnede solen gennem vinduet på mig. I dag er vi tilbage til regnen. Måske er det også indvirkende på mit lettere sortsind for tiden.
Til gengæld har jeg brugt noget af den gode tid, til at købe et par vinterstøvler (til) OG fået farvet og klippet håret OG prøvet yoga massage OG fået lavet negle. Mere om det en anden dag.
Rigtig god fredag derude - håber I får en dejlig weekend.
onsdag den 19. oktober 2016
Det med tiden
Det er sådan en rigtig 'blogger'-sætning, den der med: "Jeg har så travlt og så når jeg ikke at skrive på bloggen..."
... Så den behøver vi ikke nævne her (og jeg har heller ikke postet noget på Instagram i snart to uger).
Det sagt (eller ikke sagt), så har jeg virkelig meget om ørene for tiden. Det er heldigvis gode ting, som gør, at jeg bare ikke er særlig meget hjemme. Jeg får heller ikke læst noget videre i min bog, hvilket ærgrer mig lidt. Men altså, det er både arbejde og sociale arrangementer, der tager noget tid - og mange af jer er på ferie alligevel, så blog-indlæg - og tanker om gode indlæg - er der ikke mange af for tiden.
Imens må I nyde efteråret, trods regn og kulde de sidste par dage. Kunne ellers godt ønske lidt sol!
Udsigt fra min altan i søndags...
mandag den 17. oktober 2016
Mandag morgen i efteråret
[Forsinket indlæg]
Det er mandag morgen. Egentlig ikke så koldt, men jeg har også tykke strømpebukser og lang frakke på. Dog ingen hue endnu og jeg klarer mig med kondisko. Det er lige ved at blive lyst. Ikke helt buldermørkt. Der er overraskende meget trafik på vejen. Jeg troede, der ville være mere dødt pga. efterårsferien. Jeg er gående. Fordi det ikke regner. Alligevel er der en fugtighed i luften, som gør vejens larm høj. Den konkurrerer med musikken i mine høretelefoner. Volbeat. Håber på en god dag.
Det er mandag morgen. Egentlig ikke så koldt, men jeg har også tykke strømpebukser og lang frakke på. Dog ingen hue endnu og jeg klarer mig med kondisko. Det er lige ved at blive lyst. Ikke helt buldermørkt. Der er overraskende meget trafik på vejen. Jeg troede, der ville være mere dødt pga. efterårsferien. Jeg er gående. Fordi det ikke regner. Alligevel er der en fugtighed i luften, som gør vejens larm høj. Den konkurrerer med musikken i mine høretelefoner. Volbeat. Håber på en god dag.
søndag den 16. oktober 2016
Pas på derude i mørket...
Ugens indlæg i lokalavisen handler lidt om en forlængelse af dette indlæg. Du kan læse indlægget online lige her - ellers kommer det nedenfor:
Det er snart efterårsferie for skolebørn og andre heldige væsener. Jeg håber, at vejret bliver godt, selv om jeg ikke selv skal holde efterårsferie. Mest for børnenes skyld, men også lidt for min egen. For så kan jeg komme lidt ud og nyde strand og skov med deres efterårsfarver.
Jeg glæder mig også til de mange aktiviteter her i næste uge. Der bliver altid gjort lidt ekstra ud af efterårsferien på diverse museums, biografer og storcentre. Det er så dejligt med lidt flere aktiviteter her i den mørke tid.
Efteråret er også tiden, hvor mørket kommer snigende. Det er mørkt om morgenen og tidlig aften. Efter efterårsferien vil det være mørkt hver morgen. Lige der skal vi alle være lidt mere oppe på mærkerne. Morgenerne er nemlig ikke så sikre mere. Fordi det er mørkt og vi har svært ved at komme op, så har vi som regel travlt. Vi kommer lidt for sent ud af døren og haster afsted i bilen eller på cyklen for at spare et par minutter. Vi kaster os ud i trafikken med hovedet lidt under armen for at nå det hele. Det er en potentiel farlig situation, hvor vi risikerer meget for rigtig mange trafikanter, inklusiv os selv.
I de mørke morgener og aftener er der nemlig mange børn, unge og voksne på gader og veje. På Vestegnen har vi ud over mange folkeskoler, en del privatskoler, en masse ungdomsuddannelsesinstitutioner såsom tekniske skoler og gymnasier, også en del arbejdspladser. Vi har også en masse fritidsliv, som skal passes både om morgenen, eftermiddagen og aftenen. Alle disse ting betyder jo en øget trafik rundt i området. Selv om mange benytter sig af de offentlige transportmidler, så er der stadig mange, der tager cyklen rundt eller kører bil.
Jeg har øjnene åbne for mig selv, men jeg synes, det er næsten hver uge, jeg kan læse om trafikuheld. Og her efter sommerferien har jeg selv været ved at blive kørt ned af en bil to gange. Den ene gang i et trafiklys, hvor jeg var fodgænger på vej over for grønt lys. Det var bestemt ikke rart. Vi skal alle passe på og især passe på hinanden. Det er bestemt ikke rart at komme til at køre et medmenneske ned eller selv blive offer for trafikken. Jeg håber derfor på et efterår uden mange trafikuheld. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden herude på Vestegnen.
Jeg glæder mig også til de mange aktiviteter her i næste uge. Der bliver altid gjort lidt ekstra ud af efterårsferien på diverse museums, biografer og storcentre. Det er så dejligt med lidt flere aktiviteter her i den mørke tid.
Efteråret er også tiden, hvor mørket kommer snigende. Det er mørkt om morgenen og tidlig aften. Efter efterårsferien vil det være mørkt hver morgen. Lige der skal vi alle være lidt mere oppe på mærkerne. Morgenerne er nemlig ikke så sikre mere. Fordi det er mørkt og vi har svært ved at komme op, så har vi som regel travlt. Vi kommer lidt for sent ud af døren og haster afsted i bilen eller på cyklen for at spare et par minutter. Vi kaster os ud i trafikken med hovedet lidt under armen for at nå det hele. Det er en potentiel farlig situation, hvor vi risikerer meget for rigtig mange trafikanter, inklusiv os selv.
I de mørke morgener og aftener er der nemlig mange børn, unge og voksne på gader og veje. På Vestegnen har vi ud over mange folkeskoler, en del privatskoler, en masse ungdomsuddannelsesinstitutioner såsom tekniske skoler og gymnasier, også en del arbejdspladser. Vi har også en masse fritidsliv, som skal passes både om morgenen, eftermiddagen og aftenen. Alle disse ting betyder jo en øget trafik rundt i området. Selv om mange benytter sig af de offentlige transportmidler, så er der stadig mange, der tager cyklen rundt eller kører bil.
Jeg har øjnene åbne for mig selv, men jeg synes, det er næsten hver uge, jeg kan læse om trafikuheld. Og her efter sommerferien har jeg selv været ved at blive kørt ned af en bil to gange. Den ene gang i et trafiklys, hvor jeg var fodgænger på vej over for grønt lys. Det var bestemt ikke rart. Vi skal alle passe på og især passe på hinanden. Det er bestemt ikke rart at komme til at køre et medmenneske ned eller selv blive offer for trafikken. Jeg håber derfor på et efterår uden mange trafikuheld. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden herude på Vestegnen.
fredag den 14. oktober 2016
Glædelig fredag
Det er fredag og efterårsferie for nogle. Jeg holder ikke ferie, men glæder mig lidt til stilheden på arbejdet i næste uge. Så kan jeg forhåbentlig få lidt fra hånden. Har efterhånden opbygget et par store bunker og en masse huskelister.
Traditionelt var efterårsferien jo en kartoffel-ferie, hvor børnene skulle holde fri fra skole, for at hjælpe med at hyppe kartofler. Så her er et lille kartoffelhjerte med ønske om god ferie til de heldige- ellers bare god weekend til alle os andre...
torsdag den 13. oktober 2016
Hvorfor? - Volume 2
Denne 'hvorfor?' handler om trafikken. Læs tidligere 'hvorfor' lige her.
- er der så mange bilister, der ikke bruger blinklyset? Pænt irriterende at stå og vente, for så at finde ud af, at bilen skal dreje. Eller køre bagved en, der ikke viser af.
- kan man ikke svinge til højre for rødt som cyklist? Jeg har set et par steder, hvor det er på forsøgsstadiet. Men helt ærligt, de fleste gør det jo alligevel.
- bliver nogle bilister så aggressive bag rattet?
- koster det samme bødetakst at cykle og tale i mobil, som at gå overfor rødt eller køre fuld på cykel?
- sidder bilister og sms'er når de kører bil?
- er der aldrig en politibil i nærheden, når de der fartdjævle kører på vejen?
PS. èn af mine største frygt som bilist, er at køre en cyklist ned. Jeg har nemlig engang i en mørk aften måtte lave en voldsom hård opbremsning i et venstresving, fordi en teenager på cykel uden lys tog den overfor rødt i et fodgængerfelt. Af samme årsag er jeg meget striks med, at mine unger aldrig må tage sådanne chancer i trafikken eller køre uden lys og cykelhjelm...
onsdag den 12. oktober 2016
Læsning - og gamle anbefalinger
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, når jeg fortæller, at jeg altid har læst meget. Jeg var sådan et barn, der gik fra det lokale bibliotek med favnen fuld af tegneserier (f.eks. Lucky Luke, Gammelpot, Valhalla med flere).
Det fulgte mig op igennem ungdommen og i voksenlivet og jeg har pløjet mig igennem meget litteratur af forskellige genre. Både til studier og for egen fornøjelse.
En del af min bogreol derhjemme ser sådan ud - den skifter lidt ud nogle gange og jeg har generelt ryddet meget ud i mine titler. Enkelte holder jeg dog stædigt fast i. Jeg køber dog meget sjældent bøger pga. pladsmangel, men bruger til gengæld biblioteket rigtig meget.
Forleden faldt jeg over denne liste af bøger fra bloggens yngre dage. Den kan bruges til inspiration, hvis du ikke har noget imod bøger, der har lidt år på bagen.
Det fulgte mig op igennem ungdommen og i voksenlivet og jeg har pløjet mig igennem meget litteratur af forskellige genre. Både til studier og for egen fornøjelse.
Forleden faldt jeg over denne liste af bøger fra bloggens yngre dage. Den kan bruges til inspiration, hvis du ikke har noget imod bøger, der har lidt år på bagen.
tirsdag den 11. oktober 2016
Instagram og følgere
Dagens indlæg handler om Instagram - og om følgere. For det seneste halve år har jeg lagt mærke til en lidt underlig tendens.
Jeg får besked om, at jeg har fået en ny følger. Jeg klikker ind på vedkommendes profil og hvis det ser interessant ud, så følger jeg tilbage. Samme dag eller måske dagen efter, så har jeg mistet en følger. Jeg har så en smart app, der kan fortælle mig, hvem der 'er smuttet'. Og minsandten om det ikke er vedkommende, der lige er begyndt at følge mig. Hvorefter jeg så også trykke 'følg ikke længere' på vedkommende.
Men jeg tænker i mit stille sind. Hvem er det, som gør så meget arbejde for at 'fiske' følgere - ved at følge andre - for bare at droppe dem, så snart de følger tilbage? Hvorfor? Det giver absolut ingen mening i min verden.
NB: Man kan følge mig - eller lade være - på Instagram profilen @birgitte_b
Jeg får besked om, at jeg har fået en ny følger. Jeg klikker ind på vedkommendes profil og hvis det ser interessant ud, så følger jeg tilbage. Samme dag eller måske dagen efter, så har jeg mistet en følger. Jeg har så en smart app, der kan fortælle mig, hvem der 'er smuttet'. Og minsandten om det ikke er vedkommende, der lige er begyndt at følge mig. Hvorefter jeg så også trykke 'følg ikke længere' på vedkommende.
Men jeg tænker i mit stille sind. Hvem er det, som gør så meget arbejde for at 'fiske' følgere - ved at følge andre - for bare at droppe dem, så snart de følger tilbage? Hvorfor? Det giver absolut ingen mening i min verden.
NB: Man kan følge mig - eller lade være - på Instagram profilen @birgitte_b
mandag den 10. oktober 2016
Jeg er i mål med bog nr. 25
Ja, sørme så. Jeg nåede i mål meget før beregnet tid. Det hænger primært sammen med, at jeg holder studie-frit semester og derfor har en del mere tid til at læse skønlitteratur.
Jeg fortsætter med at læse året ud (og nok livet ud) - og jeg har besluttet at skrive et indlæg til hver bog. Til næste år ved jeg ikke lige, om jeg laver indlæg om hver bog. På den ene side, så er det lidt besværligt, for jeg har ikke altid så mange ord at sætte på bogen (andet end: den er god/den er dårlig). På den anden side, så synes jeg at det er rart med anbefalinger på andre blogs og vil gerne dele min anmeldelse med jer læsere. Vi må se, hvad energien byder på i 2017.
Nå, men bog nr. 25 blev sidste nye bog i serien 'Shopaholic'. Jeg har læst alle bøgerne og må indrømme, at de seneste af dem har været sådan en lidt flad fornemmelse. Man ved ligesom hvordan plottet bliver bygget op og ender - og det er knap så overraskende og sjovt, fordi hovedpersonen aldrig ændrer væremåde. Hvilket jo også er en del af genkendeligheden og det der gør bogen til rigtig chick-lit. Denne bog er ikke meget bedre end den forrige. Den glider let ned uden de store anstrengelser og er fin i den genre, den tilhører. Måske er jeg bare blevet lidt for voksen eller lidt for træt af det. Har man læst alle bøgerne i serien, så må man vel lige læse denne med. Noget super bekendtskab blev den dog ikke for mig.
#25booksin2016 #finito
Jeg fortsætter med at læse året ud (og nok livet ud) - og jeg har besluttet at skrive et indlæg til hver bog. Til næste år ved jeg ikke lige, om jeg laver indlæg om hver bog. På den ene side, så er det lidt besværligt, for jeg har ikke altid så mange ord at sætte på bogen (andet end: den er god/den er dårlig). På den anden side, så synes jeg at det er rart med anbefalinger på andre blogs og vil gerne dele min anmeldelse med jer læsere. Vi må se, hvad energien byder på i 2017.
Nå, men bog nr. 25 blev sidste nye bog i serien 'Shopaholic'. Jeg har læst alle bøgerne og må indrømme, at de seneste af dem har været sådan en lidt flad fornemmelse. Man ved ligesom hvordan plottet bliver bygget op og ender - og det er knap så overraskende og sjovt, fordi hovedpersonen aldrig ændrer væremåde. Hvilket jo også er en del af genkendeligheden og det der gør bogen til rigtig chick-lit. Denne bog er ikke meget bedre end den forrige. Den glider let ned uden de store anstrengelser og er fin i den genre, den tilhører. Måske er jeg bare blevet lidt for voksen eller lidt for træt af det. Har man læst alle bøgerne i serien, så må man vel lige læse denne med. Noget super bekendtskab blev den dog ikke for mig.
#25booksin2016 #finito
lørdag den 8. oktober 2016
Verdens bedste fodcreme?
Jeg er storforbruger af fodcreme. Jeg bruger en fed creme hver aften inden jeg smutter under dynen og så prøver jeg at bruge det også om morgenen efter badet. Det har været med til at holde mine fødder pæne i hele sandalsæsonen, selv om det der morgen-smøring nogle gange er lidt nedprioriteret. Især fordi man skal vente med at tage sko på, til cremen er tørret ind (måske I husker dette indlæg?!!).
Nå, men derfor har jeg lige købt en ny fodcreme. Dvs. det er den samme, som jeg købte i foråret og var ret begejstret for. Den er i den dyre ende af skalaen og derfor venter jeg, til den kommer på tilbud, før jeg slår til (og egentlig er den stadig dyr på tilbud). Men hold nu op, den er altså god. Fedter ikke og gør mine fødder bløde og har stort set ingen tørretid. Total win-win i mine øjne. Satser på bløde fødder hele efteråret!
Nå, men derfor har jeg lige købt en ny fodcreme. Dvs. det er den samme, som jeg købte i foråret og var ret begejstret for. Den er i den dyre ende af skalaen og derfor venter jeg, til den kommer på tilbud, før jeg slår til (og egentlig er den stadig dyr på tilbud). Men hold nu op, den er altså god. Fedter ikke og gør mine fødder bløde og har stort set ingen tørretid. Total win-win i mine øjne. Satser på bløde fødder hele efteråret!
NB. Der er ingen spons/reklame i dette indlæg. Jeg har selv betalt cremen og har ikke nogen aftale med nogle, om at anbefale produktet.
fredag den 7. oktober 2016
Og sådan går dagene (fraklip)
Der er lidt tryk på i livet for tiden. Denne uge er nærmest gået slag i slag, selv om jeg har prøvet at få nogle pauser lagt ind.
Det er blevet tid til cykellygter igen. Jeg har faktisk også taget mine nye frakke i brug og onsdag morgen mine tynde halv-vanter.
Mandag købte jeg denne fine lyserøde rose, som er en del af Støt Brysterne kampagnen. Den har fået plads i vindueskarmen på arbejdet og dufter helt fantastisk.
I dag skal jeg til den lokale Kulturnat. Og ellers er der ikke de store planer i weekenden. Håber jeg får tid til at slappe af (igen) efter en hektisk uge.
God weekend til jer alle.
Jeg er trappet ud af mine urtedråber. Om de hjalp - eller om sygdom bare gik lige så stille væk - ved jeg ikke. Men jeg tror på dem.
I dag skal jeg til den lokale Kulturnat. Og ellers er der ikke de store planer i weekenden. Håber jeg får tid til at slappe af (igen) efter en hektisk uge.
God weekend til jer alle.
torsdag den 6. oktober 2016
Bog nr. 24 - Living Danishly
Denne bog blev jeg egentlig gjort opmærksom på her. Og da jeg jo i tidernes morgen læste engelsk (litteratur og samfundsfag) på universitetet, så er det selvfølgelig en bog der interesserer mig.
PS. Mette - jeg blev ved med at tænke på, om du eller din mand har læst den? Tror din mand vil kunne genkende mange af tingene, selv om han jo har haft dig 'som dansker' ved sin side.
Denne bog har fået mig til at grine og græmmes. Mest det første. For hold nu op hvor er forfatteren god til at spidde den her danskhed, som hun oplever.
Selvfølgelig er den fyldt med generaliseringer, men jeg synes faktisk, hun gør det godt og gør til tider meget ud af at se fordele og ulemper.
Jeg har f.eks grint meget af det med wienerbrødet og den korte arbejdstid. Jeg valgte at læse den på engelsk (original sproget). Den kan være lidt tung nogle steder, hvor det er fagfolk, der udtrykker sig. Jeg kunne måske godt have tænkt mig flere episoder, hvor forfatteren selv var på banen (eller en opfølgning på nogle af de ting, hun giver sig i kast med).
Alt i alt er det dog en dejlig bog. Jeg er ret enig med hendes betragtninger og tror faktisk den er god for alle at læse. Om ikke andet så for en reminder om, hvor godt det egentlig er at leve i Danmark.
Alt i alt er det dog en dejlig bog. Jeg er ret enig med hendes betragtninger og tror faktisk den er god for alle at læse. Om ikke andet så for en reminder om, hvor godt det egentlig er at leve i Danmark.
PS. Mette - jeg blev ved med at tænke på, om du eller din mand har læst den? Tror din mand vil kunne genkende mange af tingene, selv om han jo har haft dig 'som dansker' ved sin side.
onsdag den 5. oktober 2016
En aften med home-shopping
For nogle uger siden (før jeg blev syg) var jeg til Black Swan tøjparty hos Vølve. Altså i den nye fine butik på Frederiksberg.
I kan måske huske fra dette indlæg, at jeg er ret begejstret for Vølve. Især fordi flere produkter er lavet til os lidt 'dovne' personer, som bare vil have det der rens overstået og som ikke altid har tid til at smøre sig ind i creme efter badet.
Jeg købte ikke noget på selve dagen, for jeg havde lige 'tanket op' på produkterne. Jeg er nærmest afhængig af den skintonic og vender altid tilbage til den, trods jeg har prøvet andre både billige og dyre mærker. Scrubben er også en genganger hos mig, men jeg har også fået købt en lavendel shampoo, som jeg håber kan rense mit hår uden at irritere hovedbunden (jeg bruger jo en del stylingprodukter i håret til hverdag).
Nå ja, på selve aftenen gik det jo mest ud på at prøve noget tøj. Så det gjorde jeg!
Jeg er stor fan af Black Swan Fashion og har været det gennem flere år. Jeg har rigtig meget af deres tøj i min garderobe, hvor noget af det faktisk synger på sidste vers. Det er simpelthen slidt op.
Den nye kollektion fra Black Swan Fashion er meget flot, men rammer ikke lige helt min stil. Jeg kan f.eks. ikke lide at gå i rullekrave eller turtleneck. Så jeg har købt nogle enkelte styles (ikke kjolen på billedet, da den er for fin i mønsteret til mig), bla. leopardbukser og et par bløde jeans, som passer med det øvrige tøj jeg har. Samtidig fik jeg lige tanket op på deres lækre strømpebukser og leggins. Dem er jeg blevet ret afhængig af.
Jeg elsker sådanne aftener, hvor man har god tid til at sludre, lære nye mennesker at kende og samtidig shoppe. Jeg bliver mere og mere vild med 'home-shopping' konceptet, for det er så dejlig afslappende og hyggeligt.
NB: Bare så vi har alt på det rene, så er dette ikke skjult reklame. Jeg har selv købt alle produkter og har ikke nogen aftale om anbefaling. Det er bare et tip om gode ting fra mig til dig.
I kan måske huske fra dette indlæg, at jeg er ret begejstret for Vølve. Især fordi flere produkter er lavet til os lidt 'dovne' personer, som bare vil have det der rens overstået og som ikke altid har tid til at smøre sig ind i creme efter badet.
Nå ja, på selve aftenen gik det jo mest ud på at prøve noget tøj. Så det gjorde jeg!
Den nye kollektion fra Black Swan Fashion er meget flot, men rammer ikke lige helt min stil. Jeg kan f.eks. ikke lide at gå i rullekrave eller turtleneck. Så jeg har købt nogle enkelte styles (ikke kjolen på billedet, da den er for fin i mønsteret til mig), bla. leopardbukser og et par bløde jeans, som passer med det øvrige tøj jeg har. Samtidig fik jeg lige tanket op på deres lækre strømpebukser og leggins. Dem er jeg blevet ret afhængig af.
Jeg elsker sådanne aftener, hvor man har god tid til at sludre, lære nye mennesker at kende og samtidig shoppe. Jeg bliver mere og mere vild med 'home-shopping' konceptet, for det er så dejlig afslappende og hyggeligt.
NB: Bare så vi har alt på det rene, så er dette ikke skjult reklame. Jeg har selv købt alle produkter og har ikke nogen aftale om anbefaling. Det er bare et tip om gode ting fra mig til dig.
tirsdag den 4. oktober 2016
Svenske Kanelbullar
Lige siden jeg læste en opskrift på kanelbullar ovre hos Malin, så har jeg været opsat på at prøve hendes opskrift.
Jeg har både en kollega, der ikke spiser æg (hun er veganer) og en kollega, som ikke kan tåle kardemomme. Derfor er opskriften god, da mange traditionelle kanelsnegle er med både det ene eller det andet.
Du kan se opskriften her. Jeg brugte lidt groft hvedemel sammen med almindelig hvedemel og så penslede jeg ikke med noget. Ellers har jeg fulgt opskriften. Jeg havde ikke det svenske sukker og var også løbet tør for perlesukker (som jeg havde tænkt som en fin erstatning), så de blev bare helt plain ovenpå. Til gengæld smagte de dejligt!
Her i går, på en højhellig mandag, fik jeg prøvet. Og helt ærligt: det var nemt - lige indtil jeg skulle skære. Så blev det lidt tricky. Jeg er ok tilfreds med resultatet og det bliver helt sikkert bedre næste gang.
Du kan se opskriften her. Jeg brugte lidt groft hvedemel sammen med almindelig hvedemel og så penslede jeg ikke med noget. Ellers har jeg fulgt opskriften. Jeg havde ikke det svenske sukker og var også løbet tør for perlesukker (som jeg havde tænkt som en fin erstatning), så de blev bare helt plain ovenpå. Til gengæld smagte de dejligt!
mandag den 3. oktober 2016
Hvad weekenden gik med...
Jeg er så træt af sygdom. Havde allerede torsdag aften ondt i halsen igen - og fredag både snot, ondt i kroppen og halsen. Så efter dagens opgaver fredag, så fangede sofaen mig - og efterfølgende sengen. Jeg lyver ikke, hvis jeg skriver, at jeg nok fik sovet tæt på 12 timer. Lørdag gik derfor med en stille opstart og en gåtur på Vestvolden i Rødovre i det fine vejr.
Søndag stod den på en masse praktiske opgaver og yoga, som jeg er blevet meget glad for. Det viser sig nemlig, at man åbenbart bare skal finde den form for yoga, der passer bedst til ens temperament - og det har jeg nu. Regnvejret er slået til her på Vestegnen og det regnede og blæste stort set hele dagen i går. Så er det vist 100% efterår.
søndag den 2. oktober 2016
Forstadsarkitektur
Denne uges indlæg i avisen kan læses her. Og nedenfor. Det handler lidt om begejstring for arkitektur. En ting som jeg nok er en smule fagnørd omkring, eftersom det har været en del af mit arbejde gennem 7 år...
Det er noget, som de fleste af os vel næppe bider mærke i, når den travle dagligdag har taget fat. Noget som vi glemmer at sætte pris på, når vi ser på det. Noget som er en stor del af vores omgivelser, hvor vi end bevæger os hen. Jeg mener selvfølgelig arkitekturen, som er en ret så dominerende del af Vestegnen.
Vi har nemlig ret så mange rigtig flotte arkitekttegnede bygninger. Mange af dem er vores rådhuse og de boliger, som vi bor i. Derudover er der et væld af museer, kirker, uddannelsesinstitutioner og kulturhuse, som også er nogle af de mange eksempler på arkitekttegnede perler på Vestegnen.
På Vestegnen ligger flere arkitektoniske perler og vartegn. Nogle gange kan man blive helt overrasket over den opmærksomhed, som Vestegnen har nydt fra de forskellige arkitekter gennem årene. Selv i rollen som udskældt forstad i den knap så fine ende, har Vestegnen alligevel tiltrukket en del af de store og berømte arkitekter.
Det er ikke kun 1970'er boomet, der gav anledning til, at arkitekterne gjorde Vestegnen til et favoritsted. Der er flere bygninger i området, der er helt tilbage fra starten af 1900-tallet. Det er jo et område, der er udbygget ganske langsomt, samtidig med at mange kirker mv. blev bevaret helt tilbage fra landbrugssamfundet. Der er på Vestegnen hele områder, der i arkitektens helhedstanker er så gennemførte med boliger og butikker og et fravær af biltrafik. De mange små tæt-lav-bebyggelser, inspireret af kulturhistorien i det danske landsbyland. Det er det moderne, det klassiske og det mange af os forbinder med traditionelle 1970'ere.
På Vestegnen kan man faktisk finde en lang tidslinje i selve arkitekturen. Helt tilbage til de velkendte og århundrede gamle kirker i hele området og op til den moderne og verdensberømte forstadsarkitektur fra 1950'erne og frem. Samtidig har Vestegnen budt det helt nye fra nutiden velkommen. Bygninger som skånsomt bliver bygget til både at give fornyelse og påskønne det særlige ved Vestegnen. Faktisk kan man på hele Vestegnen opleve udviklingen i arkitekturens historie, bare ved at besøge forskellige bygninger.
Jeg tror på, at arkitekturen spiller en stor rolle for et område og dens beboere. Arkitekturen bliver så at sige rammen om livet. Det vi især er kendt for, er at arkitekturen passer ind og går op i en højere enhed med det omkringliggende miljø. Så selv om vi måske ikke bemærker det, så er hele rammen i form af arkitekturen, med til at danne rygraden for Vestegnen.
Vi har nemlig ret så mange rigtig flotte arkitekttegnede bygninger. Mange af dem er vores rådhuse og de boliger, som vi bor i. Derudover er der et væld af museer, kirker, uddannelsesinstitutioner og kulturhuse, som også er nogle af de mange eksempler på arkitekttegnede perler på Vestegnen.
På Vestegnen ligger flere arkitektoniske perler og vartegn. Nogle gange kan man blive helt overrasket over den opmærksomhed, som Vestegnen har nydt fra de forskellige arkitekter gennem årene. Selv i rollen som udskældt forstad i den knap så fine ende, har Vestegnen alligevel tiltrukket en del af de store og berømte arkitekter.
Det er ikke kun 1970'er boomet, der gav anledning til, at arkitekterne gjorde Vestegnen til et favoritsted. Der er flere bygninger i området, der er helt tilbage fra starten af 1900-tallet. Det er jo et område, der er udbygget ganske langsomt, samtidig med at mange kirker mv. blev bevaret helt tilbage fra landbrugssamfundet. Der er på Vestegnen hele områder, der i arkitektens helhedstanker er så gennemførte med boliger og butikker og et fravær af biltrafik. De mange små tæt-lav-bebyggelser, inspireret af kulturhistorien i det danske landsbyland. Det er det moderne, det klassiske og det mange af os forbinder med traditionelle 1970'ere.
På Vestegnen kan man faktisk finde en lang tidslinje i selve arkitekturen. Helt tilbage til de velkendte og århundrede gamle kirker i hele området og op til den moderne og verdensberømte forstadsarkitektur fra 1950'erne og frem. Samtidig har Vestegnen budt det helt nye fra nutiden velkommen. Bygninger som skånsomt bliver bygget til både at give fornyelse og påskønne det særlige ved Vestegnen. Faktisk kan man på hele Vestegnen opleve udviklingen i arkitekturens historie, bare ved at besøge forskellige bygninger.
Jeg tror på, at arkitekturen spiller en stor rolle for et område og dens beboere. Arkitekturen bliver så at sige rammen om livet. Det vi især er kendt for, er at arkitekturen passer ind og går op i en højere enhed med det omkringliggende miljø. Så selv om vi måske ikke bemærker det, så er hele rammen i form af arkitekturen, med til at danne rygraden for Vestegnen.
Abonner på:
Opslag (Atom)