torsdag den 6. oktober 2016

Bog nr. 24 - Living Danishly

Denne bog blev jeg egentlig gjort opmærksom på her. Og da jeg jo i tidernes morgen læste engelsk (litteratur og samfundsfag) på universitetet, så er det selvfølgelig en bog der interesserer mig. 

Denne bog har fået mig til at grine og græmmes. Mest det første. For hold nu op hvor er forfatteren god til at spidde den her danskhed, som hun oplever. 

Selvfølgelig er den fyldt med generaliseringer, men jeg synes faktisk, hun gør det godt og gør til tider meget ud af at se fordele og ulemper. 

Jeg har f.eks grint meget af det med wienerbrødet og den korte arbejdstid. Jeg valgte at læse den på engelsk (original sproget). Den kan være lidt tung nogle steder, hvor det er fagfolk, der udtrykker sig. Jeg kunne måske godt have tænkt mig flere episoder, hvor forfatteren selv var på banen (eller en opfølgning på nogle af de ting, hun giver sig i kast med).

Alt i alt er det dog en dejlig bog. Jeg er ret enig med hendes betragtninger og tror faktisk den er god for alle at læse. Om ikke andet så for en reminder om, hvor godt det egentlig er at leve i Danmark.


PS. Mette - jeg blev ved med at tænke på, om du eller din mand har læst den? Tror din mand vil kunne genkende mange af tingene, selv om han jo har haft dig 'som dansker' ved sin side.

14 kommentarer:

  1. Lyder som tankevækkende læsning. Skriver mig den lige bag øret. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - den har i hvert fald fået åbnet nogle øjne for mig på visse områder (vi er faktisk en smule forkælede). Kram

      Slet
  2. Har faktisk læst om den for længe siden, men ikke rigtigt gidet den. Nu tror jeg, at jeg ombestemmer mig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - jeg synes i hvert fald at den var interessant. Kh. Birgitte

      Slet
  3. En af de ting som overraskede mig i London var, at bøger om danskhed og hygge fyldte rigtig meget hos boghandlerne. Vi (danskere) er vist ved at blive trendy, forstå det hvem der kan ;-) Jeg har ikke læst denne eller nogen af de nye hygge-bøger, men det skulle man måske forsøge sig med...

    SvarSlet
    Svar
    1. @Betteskov - vi er da så trendy eller noget... hahahaha. Det er alligevel vildt. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Hvor er du flittig til at læse. Denne bog havde jeg ikke hørt om før, men tror den skal læses :-) god weekend.
    Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - jeg fungerer bedst med at have en bog i gang hele tiden ;-) og god weekend til dig også. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Hverken mand eller jeg har læst den. Vi har læst uddrag men ikke hele bogen:) Min mand elsker jo Danmark men jeg krummer jo tit tæer over danskerne.... Ja, Danmark er et dejligt land til tider men jeg er ikke altid fan. Også derfor jeg boede i London længe. Briterne elsker danskere. Jeg kunne få job bare fordi jeg var dansker. Hygge er dog noget jeg elsker og er stolt af vi kan her i DK:o) Det var også det alle vores engelske venner elskede og de elskede at vi hyggede hjemme. I London går folk mest ud men der var manden og jeg danske, eller kun mig men min mand elsker hygge:) Jeg er også stor fan af fastelavn og rugbrød:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - der er jo fordele og ulemper ved begge dele og jeg indrømmer gerne, at jeg elsker England. Forfatteren har dog en masse vinkler på tingene, som jeg ikke lige havde set. Det var interessant at læse. Kh. Birgitte

      Slet
  6. Tak for tippet. Den vil jeg klart læse. En indisk (?) mand skrev for mange år siden om 'danskheden'. Han var på antropologisk studie i DK i et halvt år (sådan bare fordi det oftest er vesterlændinge der tager på sådanne studier i regnskoven osv.). Den var sjov. Og tankevækkende - og selvfølgelig var der også misforståelser. Men det var jo set fra hans vinkel/grundværdier. Så mon ikke også denne kan glide ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - jeg har hørt om den, men ikke fået den læst. Måske jeg skulle prøve at støve den op. Kh. Birgitte

      Slet
  7. Så den på biblioteket, på dansk, den er på min læseliste. Dejligt med gode boganbefalinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - håber du vil skrive, hvad du synes om den :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...