onsdag den 5. oktober 2016

En aften med home-shopping

For nogle uger siden (før jeg blev syg) var jeg til Black Swan tøjparty hos Vølve. Altså i den nye fine butik på Frederiksberg. 

I kan måske huske fra dette indlæg, at jeg er ret begejstret for Vølve. Især fordi flere produkter er lavet til os lidt 'dovne' personer, som bare vil have det der rens overstået og som ikke altid har tid til at smøre sig ind i creme efter badet.
Jeg købte ikke noget på selve dagen, for jeg havde lige 'tanket op' på produkterne. Jeg er nærmest afhængig af den skintonic og vender altid tilbage til den, trods jeg har prøvet andre både billige og dyre mærker. Scrubben er også en genganger hos mig, men jeg har også fået købt en lavendel shampoo, som jeg håber kan rense mit hår uden at irritere hovedbunden (jeg bruger jo en del stylingprodukter i håret til hverdag). 

Nå ja, på selve aftenen gik det jo mest ud på at prøve noget tøj. Så det gjorde jeg!
Jeg er stor fan af Black Swan Fashion og har været det gennem flere år. Jeg har rigtig meget af deres tøj i min garderobe, hvor noget af det faktisk synger på sidste vers. Det er simpelthen slidt op.

Den nye kollektion fra Black Swan Fashion er meget flot, men rammer ikke lige helt min stil. Jeg kan f.eks. ikke lide at gå i rullekrave eller turtleneck. Så jeg har købt nogle enkelte styles (ikke kjolen på billedet, da den er for fin i mønsteret til mig), bla. leopardbukser og et par bløde jeans, som passer med det øvrige tøj jeg har. Samtidig fik jeg lige tanket op på deres lækre strømpebukser og leggins. Dem er jeg blevet ret afhængig af.

Jeg elsker sådanne aftener, hvor man har god tid til at sludre, lære nye mennesker at kende og samtidig shoppe. Jeg bliver mere og mere vild med 'home-shopping' konceptet, for det er så dejlig afslappende og hyggeligt.


NB: Bare så vi har alt på det rene, så er dette ikke skjult reklame. Jeg har selv købt alle produkter og har ikke nogen aftale om anbefaling. Det er bare et tip om gode ting fra mig til dig.

8 kommentarer:

  1. Tror da snart jeg skal prøve vølve. Lyder som er rigtig lækkert produkt og jeg hører helt sikkert til en af de dovne ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - jeg er meget vild med, at være doven ;-) hahaha... men ud over det, så er det nogle lækre produkter alle sammen. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg må snart med på sådan en aften. Jeg er ret stor fan af kjolen på billedet 😘

    SvarSlet
    Svar
    1. @Cille - ja, den ville være lige dig. Selv om den nok vil sidde lige over knæet på dig ;-) Kh. Birgitte

      Slet
  3. Synd du ikke købte kjolen - den er da skøn til dig-:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Susanne - den er ret pæn, men det mønster er ikke lige min smag (jeg synes, det bliver for 'damet' på mig), selv om den sidder godt. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Fed fed kjole:o) Har aldrig hørt om nogen af mærkerne men kjolen der er så fed:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - jeg vil sige, at alle deres kjoler er lækre, men denne sæson er de med en del volume, dvs. de sidder ikke så tæt. Tjek hjemmesiden, måske det er noget for dig? Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...