Denne uges indlæg i avisen kan læses her. Og nedenfor. Det handler lidt om begejstring for arkitektur. En ting som jeg nok er en smule fagnørd omkring, eftersom det har været en del af mit arbejde gennem 7 år...
Det er noget, som de fleste af os vel næppe bider mærke i, når den travle dagligdag har taget fat. Noget som vi glemmer at sætte pris på, når vi ser på det. Noget som er en stor del af vores omgivelser, hvor vi end bevæger os hen. Jeg mener selvfølgelig arkitekturen, som er en ret så dominerende del af Vestegnen.
Vi har nemlig ret så mange rigtig flotte arkitekttegnede bygninger. Mange af dem er vores rådhuse og de boliger, som vi bor i. Derudover er der et væld af museer, kirker, uddannelsesinstitutioner og kulturhuse, som også er nogle af de mange eksempler på arkitekttegnede perler på Vestegnen.
På Vestegnen ligger flere arkitektoniske perler og vartegn. Nogle gange kan man blive helt overrasket over den opmærksomhed, som Vestegnen har nydt fra de forskellige arkitekter gennem årene. Selv i rollen som udskældt forstad i den knap så fine ende, har Vestegnen alligevel tiltrukket en del af de store og berømte arkitekter.
Det er ikke kun 1970'er boomet, der gav anledning til, at arkitekterne gjorde Vestegnen til et favoritsted. Der er flere bygninger i området, der er helt tilbage fra starten af 1900-tallet. Det er jo et område, der er udbygget ganske langsomt, samtidig med at mange kirker mv. blev bevaret helt tilbage fra landbrugssamfundet. Der er på Vestegnen hele områder, der i arkitektens helhedstanker er så gennemførte med boliger og butikker og et fravær af biltrafik. De mange små tæt-lav-bebyggelser, inspireret af kulturhistorien i det danske landsbyland. Det er det moderne, det klassiske og det mange af os forbinder med traditionelle 1970'ere.
På Vestegnen kan man faktisk finde en lang tidslinje i selve arkitekturen. Helt tilbage til de velkendte og århundrede gamle kirker i hele området og op til den moderne og verdensberømte forstadsarkitektur fra 1950'erne og frem. Samtidig har Vestegnen budt det helt nye fra nutiden velkommen. Bygninger som skånsomt bliver bygget til både at give fornyelse og påskønne det særlige ved Vestegnen. Faktisk kan man på hele Vestegnen opleve udviklingen i arkitekturens historie, bare ved at besøge forskellige bygninger.
Jeg tror på, at arkitekturen spiller en stor rolle for et område og dens beboere. Arkitekturen bliver så at sige rammen om livet. Det vi især er kendt for, er at arkitekturen passer ind og går op i en højere enhed med det omkringliggende miljø. Så selv om vi måske ikke bemærker det, så er hele rammen i form af arkitekturen, med til at danne rygraden for Vestegnen.
Synes du har helt ret i, at det også er noget der er værd at værdsætte hvis man er så heldig at bo på steder med perlerne. Må indrømme at nogle arkitekttegnede og fredede bygninger dog også kan undre mig lidt. Ikke alt der har et 'navn' er nødvendigvis skønt. Kram D
SvarSlet@Dorte - helt enig, der er virkelig nogle knap så heldige eksempler, hvor navnet bare ikke hiver det op. Kh. Birgitte
Slet