fredag den 21. oktober 2016

Hvad efteråret skal bruges til?

... pludselig er vi i slutningen af oktober og jeg har helt glemt dette indlæg, som jeg har haft liggende i kladder noget tid.

Jeg har ikke haft de store forventninger til efteråret. Selvom september var varm og dejlig, så har oktober-kulden ramt som en hammer og mørket trækker ikke ligefrem op i aktivitetsniveau. 

Nu er spørgsmålet om efterår og vinter ikke 'bare' skal være ét?!! Altså mørket er kommet for at blive og kulden bliver mere og mere udtalt. 

Jeg har været syg igen. Dog kun én dag med noget opkast. Dog lang tid nok til, at jeg begynder at frygte denne sæson og al dens medfølgende sygdom. Jeg er bange for, at jeg har slidt for meget på mig selv og straffen nu bliver et efterår og vinter med en masse sygdom. Jeg håber det ikke og prøver at huske mine gode vitaminer og frisk luft.

Selv om jeg måtte tilbringe dagen i går i sengen, så skinnede solen gennem vinduet på mig. I dag er vi tilbage til regnen. Måske er det også indvirkende på mit lettere sortsind for tiden.

Til gengæld har jeg brugt noget af den gode tid, til at købe et par vinterstøvler (til) OG fået farvet og klippet håret OG prøvet yoga massage OG fået lavet negle. Mere om det en anden dag. 

Rigtig god fredag derude - håber I får en dejlig weekend.

12 kommentarer:

  1. Åh jeg ønsker dig virkelig en fuldstændig frisk-og-fri-for-sygdom-periode her i de mørke måneder - eller rettere: også i de mørke måneder. Jeg tænker i øvrigt at du har en pointe med det der med at slide på os selv. Godt du også er god til glæde dig selv med noget der gør dig godt. Rigtig god weekend til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - den er mange gange en balance for mig, men jeg håber virkelig at kunne opbygge noget fysisk og mental modstand til at stå vinteren igennem :-) Kh. Birgitte

      Slet
  2. God fredag også til dig! Du må lave noget ekstra-stærk ingefær-shot-halløj og putte lidt ekstra under tæpperne!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - ja, ingefærshot - det må jeg i gang med. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Igen? Du er da godt nok ramt og måske er det et tegn på at du har for meget om ørene, som du selv er inde på. Det er ikke altid så nemt at gøre noget ved situationen, men vitaminer og frisk luft lyder som en god prioritering. For at ikke glemme de 8 timers nattesøvn! Fortsat god weekend til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Malin - ja desværre igen, dog kun én nat/morgen med opkast, men har haft det skidt i en periode nu. Og jeg har heller ikke fået min søvn, som jeg har skulle. Vågner op om natten og kan ikke sove og har svært ved at falde i søvn. Hmmm... Kh. Birgitte

      Slet
  4. Håber du er helt frisk og go' weekend. Vi var i Tyskland fredag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - Tyskland lyder dejligt, jeg har tilbragt lørdag og søndag i en hal i Roskilde til fægtestævne ;-) knap så eksotisk. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Øj, æv for en omgang - godt der også vankede fornøjelser i gråvejrsdagene :)

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. @A - ja jeg hader at kaste op. Virkelig. Heldigvis var det hurtigt overstået. Kh. Birgitte

      Slet
  6. Øvs, jeg håber at du får et sygdomsfrit vinterhalvår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Gitte - det håber jeg også :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...