mandag den 10. oktober 2016

Jeg er i mål med bog nr. 25

Ja, sørme så. Jeg nåede i mål meget før beregnet tid. Det hænger primært sammen med, at jeg holder studie-frit semester og derfor har en del mere tid til at læse skønlitteratur.

Jeg fortsætter med at læse året ud (og nok livet ud) - og jeg har besluttet at skrive et indlæg til hver bog. Til næste år ved jeg ikke lige, om jeg laver indlæg om hver bog. På den ene side, så er det lidt besværligt, for jeg har ikke altid så mange ord at sætte på bogen (andet end: den er god/den er dårlig). På den anden side, så synes jeg at det er rart med anbefalinger på andre blogs og vil gerne dele min anmeldelse med jer læsere. Vi må se, hvad energien byder på i 2017.

Nå, men bog nr. 25 blev sidste nye bog i serien 'Shopaholic'. Jeg har læst alle bøgerne og må indrømme, at de seneste af dem har været sådan en lidt flad fornemmelse. Man ved ligesom hvordan plottet bliver bygget op og ender - og det er knap så overraskende og sjovt, fordi hovedpersonen aldrig ændrer væremåde. Hvilket jo også er en del af genkendeligheden og det der gør bogen til rigtig chick-lit. Denne bog er ikke meget bedre end den forrige. Den glider let ned uden de store anstrengelser og er fin i den genre, den tilhører. Måske er jeg bare blevet lidt for voksen eller lidt for træt af det. Har man læst alle bøgerne i serien, så må man vel lige læse denne med. Noget super bekendtskab blev den dog ikke for mig. 

#25booksin2016 #finito

11 kommentarer:

  1. Jeg har læst "Shopaholic in New York" og må sige, at den var jeg heller ikke så farligt duperet af. Jeg holder mig generelt fra genren fordi jeg bliver så afsindig irriteret over mangel på kvalitet undervejs. Det lyder som om du har læst dem alle, men ellers kan jeg godt skaffe dig "Shopaholic in New York" (to have and hold).

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - det bliver et nej tak herfra, for jeg har lige afleveret hele serien til genbrug! Ja, jeg havde alle bøgerne i serien liggende (undtagen denne) og efter jeg havde læst den, blev jeg enig med mig selv om, at dem ville jeg ikke længere have liggende. De måtte videre i verden til nogle, der ville sætte pris på dem og læse dem om og om igen ;-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg har ikke læst nogen af dem. Er aldrig faldet over bøgerne og derfor ikke læst dem. tror heller ikke jeg vil:) Tak for anmeldelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - uden at jeg skal generalisere, så er det heller ikke din genre ;-) selv om hun dog er englænder... Kh. Birgitte

      Slet
  3. Har du læst ALLE i serien? Hatten af for dig! Jeg har læst 2 eller 3, det er flere år siden, men ligesom dig gik jeg død i dem. Tænk at du holdt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - ja, ALLE bøgerne. Altså ikke på én gang, men hver gang en ny udkom, så købte jeg dem. I dag tænker jeg - hvorfor? ;-) nå, men ALLE bøgerne er afleveret til genbrug i søndags. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Flot med at du er i mål, men elsker at få bog fif, så fortsæt endelig. Jeg har også læst dem alle i serien, og der sker ikke så meget nyt mere. syntes den sidste her er liiiidt lang.
    Hilsen Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - ja, præcis. Den er lang - eller langtrukken ;-) Kh. Birgitte

      Slet
  5. Flot at du nåede dit mål. Har kun læst én bog af Kinsella, "Mine hemmeligheder", har forsøgt mig med Shopaholic-bøgerne, men blev ikke rigtig fanget.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - jeg tror faktisk ikke, jeg har læst Mine hemmeligheder... Men holder lige en pause med det alt for lette litteratur. Kh. Birgitte

      Slet
    2. Kan jeg godt forstå, der kan bestemt blive for meget (og lyserødt).

      Slet

Giv mig dine tanker...