Jeg har været virkelig længe om at læse denne bog. Dels fordi den er på over 700 sider og jeg valgte at læse den engelske udgave. Og dels fordi den i begyndelsen ikke rigtig fangede mig. Bagefter det, var den til tider så hård at læse, at jeg måtte holde pause med den.
Efter min mening kunne bogen godt have været 200 sider mindre og til tider sovser den lidt rundt i det samme igen og igen. Den er desuden sat udenfor tid. Der er ingen referencer, der kan afsløre, hvilken årti handlingen foregår i. Ingen historiske pejlemærker til at drive historien i og trods det er New York, ingen reference til 9/11 eller andre store begivenheder.
Fortællemåden er ikke ens gennem hele bogen og til tider er der en del spring frem og tilbage i tid. Handlingen er helt basic fire mænd, der går på uni sammen og flytter til New York, samtidig med at de bibeholder deres venskab. Langsomt slår bogen dog over til at koncentrere sig om den ene af de fire. Det er en forfærdelig fortælling om seksuelt overgreb, vold, selvskade, svigt, misbrug, skam... men også kærlighed og venskab.
Den er nogle steder virkelig grum og nogle steder virkelig sørgelig. Selv mens jeg læste den, så har den rumsteret i mine tanker. I går da jeg blev færdig, måtte jeg indse, hvor sørgelig den havde været. Men også hvor flot en bog det var. Den skal bare lige løbes i gang. Det her er én af de bøger, som ikke skal efterfølges af en ny lige i dag. Den skal have tid til at synke ind.
Læs evt. mere om bogen her og her.
Den har jeg set mange steder nu, tænker at den må på min læseliste for 2017, resten af 2016 er fyldt godt op :)
SvarSlet@Christina - jeg tror, du vil kunne læse den hurtigere end mig ;-) men glæder mig til at høre om din mening, hvis du læser den. Kh. Birgitte
SletHmmm...? Jeg kan ikke helt lure, om det er en anbefaling eller ej? Jeg må lige overveje, om den skal på min liste.... Som er meget lang, efterhånden....
SvarSlet@Skøreliv - altså, det er en speciel bog, men den er god. Så anbefaling, hvis man magter en meget lang bog (jeg var en måned om at læse den). Kh. Birgitte
SletJeg ville nok skulle bruge et år! Mindst!
SletTror lige jeg skal læse lidt mere om, hvad den handler om, inden jeg låner den.
SvarSlet@Rikke - jeg så den i et dameblad og vidste egentlig ikke så meget om, hvad den handlede om. Kh. Birgitte
SletDen kunne sagtens komme på min læseliste! Har lige slugt Peter Øvig Knudsen bog om BZ, og efter noget letfordøjeligt kan man vel kapere noget lidt tungere :-)
SvarSlet@Betteskov - jeg tror, den er noget for dig. Og du er jo ikke så skræmt over tunge tekster/mange sider. Kh. Birgitte
SletNu har jeg (næsten) fået den læst, og jeg er lidt bob-bob. Kan ikke lægge den fra mig, og synes det er en vigtig bog. Men bliver ikke rigtig ramt af historien fordi det så tydeligt ikke er en historie om mennesker, men en slags allegori eller eventyr. De onde er SÅ onde og de gode SÅ gode. Jeg synes forfatteren præsenterer et interessant problem på en litterær måde, men jeg mangler at blive fanget af fiktionen - både at tro på historien og tænke over emnet. Men jeg er glad for at have læst den, for den har virkelig givet mig noget at tænke over og vakt stærke følelser! Det er en vigtig bog, men nok ikke en, jeg ville læse igen...
Slet@Betteskov - tak for din kommentar. Jeg havde det meget på helt samme måde. Jeg tænker stadig over den til tider. Jeg har læst mange anmeldelser af den og de siger stort set alle, at den er vigtig og svær at slippe, men også at det ikke er en man genlæser. Kh. Birgitte
Slet