Weekend i sigte

I dag kommer Påskebryg på gaden. Derfor har nogle kollegaer taget initiativ til, at vi skal mødes og få en øl i aften. Selv om jeg ikke er meget for at gå ud om fredagen (jeg er simpelthen for træt), så har jeg alligevel sagt ja. Så må jeg prøve, om jeg kan få en lille lur på sofaen, inden jeg skal afsted.

I øvrigt bliver det heller ikke en sen aften, for i morgen skal jeg til familie-brunch og min mor, moster, tante, kusiner og jeg skal ind og se Saturday Night Fever i Falconer Salen. Plus mine kusiner tager med hjem og sover til søndag. Det bliver en top hyggelig, men også noget tætpakket weekend.  

Altså sommertid

Sommertid. Jeg har ikke helt vænnet mig til det. Lidt ligesom sidste år. Måske hører det med til alderen, at man bliver mere påvirket af tidsskifte. Jeg har i hvert fald haft nogle år, hvor jeg ikke blev ramt så hårdt. 

Men hold nu op jeg har svært ved at falde i søvn kl. 22. Jeg ender med nærmest at få stress over, hvor lidt søvn jeg vil få. Og jeg er temmelig træt om morgenen. Især fordi den ofte er efter 23, før jeg falder i søvn. 

Jeg håber, weekenden kan hjælpe lidt på min efterhånden store søvnunderskud.

Disse fine mini-påskelinjer er sprunget ud foran arbejdet.

Fraklip i forårsversion

Når solen skinner og himlen er blå, så er det svært at styre begejstringen. Det er bare lækkert, når man opdager at den varme vinterjakke er for varm - og at der slet ikke er brug for vanter og halstørklæde. 

Ellers går tiden med noget system-test i København (i går og i dag) og i morgen står den på skole. Det er efter sådanne dage, at jeg er glad for, at vi har lang torsdag på arbejdet. Der er altid en masse ting og opgaver, der skal indhentes efter tre dage væk.

En nem middagsret

Lørdag lavede jeg Pikant Kylling med ris. Den originale opskrift har jeg fundet her. Den har vi lavet et par gange, så jeg kan sagtens 'freestyle' den lidt. Det er lidt en variant af kotelet i fad, bare med kylling og et knap så 'tungt' resultat. Retten, som jeg lavede lørdag, er sådan her:

Ingredienser:

• 450 g kylling inderfilet
• 1 spsk. paprika
• Salt
• Peber
• 200 g bacon i tern
• 150 g cocktail pølser 
• 1 porrer, fintsnittet
• 1 håndfuld fintsnittet hvidkål
• 1 håndfuld champignon i skiver
• 1 peberfrugt i strimler
• 1 dåse hakket tomat 
• 1/4 l piskefløde
• 1/2 pakke pikant ost

Sådan gør du:
Steg bacon næsten sprødt og læg det på noget papir, der kan suge fedtet. Steg kylling i baconfedt og krydr det med paprika, salt og peber. Tilsæt cocktailpølser. Når de er godt brunede, så kom dem i et ovnfast fad. Svits porrer, kål, champignon så det bliver lidt blødt. Fordel i fadet ovenpå kylling. Læg peberfrugt i strimler ovenpå. Kom hakket tomat, fløde og ost på panden og kog op. Smag evt. til med salt og peber. Hæld blandingen over i fadet. Kom bacon ovenpå og sæt i ovnen ca. 25 min. ved 180 gr. varmluft.

Jeg lavede ris til, men pasta eller andet går også godt til retten. Man kan bruge andre grøntsager og frisk tomat i både. 

Ude i naturen

Det er forår og jeg føler behovet for at komme ud. Så i går tog vi afsted for at se én af de seks trækæmper på Vestegnen. I kan læse om mine andre besøg her og her. Denne hedder Teddy Venlig og ligger ved en sø ude "på landet" i Taastrup.

Bagefter var det frokost tid og vi købte bagels. Jeg elsker en god bagel, hvor jeg selv har bestemt fyldet. Det føles mere sundt end det meste andet fastfood.

Bagværk

I denne uge har jeg bagt. Jeg opdagede en pakke gær bagerste i køleskabet og da jeg havde tid, så fik jeg rullet nogle snurrer med remonce af sukker, lidt kanel, brun farin og marcipan. Resten af dejen blev til (helt hvide) boller, som vi ikke får så tit. Det var virkelig godt...

Torsdag morgen

Dette billede tog jeg torsdag morgen:

Det man ikke rigtig kan se, er frosten på plænen. For vi har stadig masser af nattefrost her på Vestegnen. Det er egentlig meget hyggeligt at stå op til hvidt, når man ved at sol og blå himmel følger efter, når dagen tager til. 

Så nu vil jeg nyde solen og ikke lade dens stråler på mit 'trænger virkelig til rengøring'-hjem overskygge weekendens kommen. God weekend derude!

Tak fordi du ringede

I går var jeg ude hos min veninde. Hun var så sød at fjerne stingene fra mit operationssår. Det skete næsten helt uden at jeg pev...

Så i dag ringede jeg til lægen for at aflyse min tid i næste uge. Det gik også ret glat. Samtalen sluttede så med, at sekretæren takkede mig for at ringe og aflyse min tid. 

Så tænkte jeg bagefter, at det nok var fordi andre patienter ikke lige aflyser. Og hvis det er sandt, så er det egentlig ret skidt. For det er da god pli lige at melde afbud. 

Ellers har i dag budt på skole og veninde-hygge. Jeg ligger nu på sofaen med maven fuld af hvid pasta med flødesovs. Det er ikke så skidt sådan en onsdag, hvor jeg oven i købet har luftet mine solbriller for første gang i lang tid. 

Så runder jeg igen

Denne gang er det indlæg nr. 1400, der er i gang. Lige nu. Så der er forud for dette indlæg 1399 andre, som er skrevet over ca. 7 år. En hurtig hovedregning - så bliver det i snit 200 indlæg om året. 

Jeg har dog de sidste 2 år skruet godt op for årlige antal indlæg. Jeg ramte 296 indlæg sidste år og det var måske endda lidt i overkanten. Ikke fordi jeg lavede "tomme" indlæg (efter egen mening var de helt fine), men fordi at en høj frekvens af indlæg ikke nødvendigvis er godt for læserne. Faktisk kan det stresse dem lidt, så de ikke læser alle indlæg. 

Jeg vil gerne have, at læserne er med her på bloggen - og er rigtig taknemmelig for hver kommentar, som bliver lagt. Derfor prøver jeg lige at finde en balance med indlæg og antal. Selv om jeg gerne indrømmer, at der går lidt konkurrence-gen i det. Altså jeg konkurrerer jo med mig selv, så det burde være til at holde ud... Men hvad nu hvis jeg lige kunne overgå sidste år. Ja det er sgu en smule tosset.

Anyways - 1400 indlæg nu. Det er ikke helt så skidt! 

De travle dage

Her på starten til ugen (eller - mandagen er jo næsten gået) kan jeg se frem til travle dage og masser af aftaler samt praktiske gøremål. 

Det er lidt som om, at tiden smuldrer mellem mine hænder. Jeg synes ikke, at jeg bruger den specielt ufornuftigt. F.eks. så jeg kun ét afsnit af Vikings i går (har du ikke set den serie, så kan jeg varmt anbefale den). Den tid kunne jeg selvfølgelig godt have brugt på at rengøre badeværelset. Ærgerligt nok, så var det allerede blevet mørkt der og alle ved jo, at snavs bedst ses - og fjernes - i lys. 

Håber I har haft en dejlig weekend og en god mandag.

    

Jeg glemte at lave en kladde

I går fik jeg alletiders idé til et indlæg. Desværre var den idé helt væk i morges... 

Til gengæld har jeg haft en fin weekend, hvor jeg har fået sovet seriøst meget. Jeg er gået omkuld på sofaen både fredag og lørdag omkring kl. 22. Og sovet videre selv om kroppen har vågnet, der hvor jeg plejer at stå op.

I morgen venter lang mandag, men inden skal jeg lige have madplanen på plads. Samtidig med at jeg har lidt lektielæsning. Så det må jeg hellere vende tilbage til. Nu. 

God søndag :-)

Er det snart forår?

Denne uges indlæg i lokalavisen kan I læse online her - eller nedenfor. Lige nu er det vist et noget blandet forår. I denne uge har jeg f.eks. skrabet et godt lag frost af bilen én morgen...

Vestegnen vågner...

Jeg længes efter forår. Det er godt nok begyndt at være lyst meget længere end for blot en måned siden. Dog er det stadig koldt og helt ærligt, så gider jeg ikke rigtig traske rundt i mine vinterstøvler mere. Jeg savner mine gummisko og den lette frakke. Jeg savner at gå i mine kjoler uden de tykke strømpebukser og jeg savner solen på mit ansigt. Trætheden og små forkølelser har sneget sig ind og det er ikke længere sjovt, at skulle ud i den grå hverdag, når hele himlen er... ja, grå.

Fodboldsæsonen er heldigvis begyndt og varsler forårets kommen. Alene det gør, at der kommer folk på gaden på Vestegnen og vi igen har noget nyt at snakke om i frokostpausen om mandagen. Der kommer også så småt folk i haverne rundt omkring. De trodser kulden og bruger den mindste stribe sol til at grave lidt hist og pist. Der er ofte en verden til forskel på vinter og forår her på Vestegnen. Vi kommer mere ud, når solen og varmen så småt begynder at titte frem. Vi mødes udenfor, over hækken eller på cykelstien. Varmen, solen, farverne og træerne, der springer ud, lokker endnu flere til Vestegnens skønne udearealer, som for alvor er ved at vågne efter en lang vintersøvn.

Med foråret kommer så mange dejlige ting og jeg glæder mig over selv de helt små: vasketøjet, der kan tørre udenfor og få den der helt specielle duft. De smukke farver på de forskellige blomster, der skyder op af den nøgne jord. Hele naturen, som bliver lidt mere spændende at kigge på. Varmen i ansigtet når solen skinner så meget, at man ligefrem nyder at cykle til og fra arbejde - uden vinterens obligatoriske tykke vanter og strikkede tørklæde. Og helt ærligt, så glæder jeg mig også til nyt frugt og grønt. Jeg er for tiden en smule træt af rodfrugter og ser frem til røde tomater med smag, agurk med sprødhed og salat, der smager af mere end vand.

Et håb kan være, at når dette indlæg bliver udgivet, så har foråret overtaget. Og måske er jeg ude og plukke krokus i skoven... Det er ikke sikkert. Så hvis det ikke er forår og sol når du læser dette, så er der ikke andet for, end at modstå det grå og kolde med endnu en omgang sofahygge og et tæppe. På et eller andet tidspunkt, så vender det jo.

Tillykke til bloggen (og mig)

I dag er det 7 år siden, jeg lavede mit første blogindlæg. Meget er sket siden dengang, men jeg holder mere og mere af mediet og det muligheder. Og jeg holder af min blog. Selv om det ikke er noget, jeg taler meget om til andre (ude i det virkelige liv).

Jeg håber ikke bloggens 7. leveår bliver en 7-års krise, selv om jeg fra tid til anden tænker, om jeg skulle stoppe lidt op. Det er ofte, når der er tryk på, men til gengæld er det også der, hvor jeg har mest brug for bloggen, som ventil til det virkelig liv.

Jeg sætter stor pris på alle jeres kommentarer herinde, på de fællesskaber bloggen har skabt og på de mange døre og oplevelser, den har åbnet for. 

Her er en lille oversigt over bloggens fødselsdage:

• Første indlæg ever kan læses her.
• 1-års fødselsdag er altid noget specielt.
• Lynhurtigt blev det til bloggens 2-års fødselsdag.
• Bloggens 3-års fødselsdag blev helt glemt. 
• 4 år blev fejret med dette indlæg.
• Til gengæld var der stor fejring af bloggens 5 år.
• 6 år - og glemt igen (!) 

Og nu - '7 år Niller, så ved man et eller andet'. Tillykke til bloggen og de 7 år. Jeg synes selv, det er ret godt gået!

Hvad jeg ellers laver...

De sidste par indlæg har ikke rigtig fortalt noget om status på livet. Faktum er, at over halvdelen af marts allerede er gået. Og jeg har haft drøntravlt. Nu er jeg nået dertil, hvor det kan mærkes. Hvor det trækker lidt tænder ud. 

Til gengæld har jeg også brugt noget tid fornuftigt. Jeg har bestilt en kort sviptur til mig og mine to sønner. Vi skal til London lige om lidt (før påske) og det glæder jeg mig rigtig meget til. 

Inden da, så har jeg lige en masse (mere) undervisning og tilhørende lektier, noget system-test, et fægtestævne, to venindeaftaler, en bloddonortapning, besøg hos min mormor og planlægning af en 12-års fødselsdag. Ud over det almindelig hverdags-ræs selvfølgelig... 

Og det er jo ikke fordi, det ikke er dejlige og udfordrende aftaler jeg har. Jeg savner bare tid til at være mig og slappe af. Jeg skal på en eller anden måde få klemt en frisørtid ind og jeg ville også gerne få ordnet mine fødder, så de er sandalklar. Jeg har bare virkelig svært ved at finde tiden til det. 

Familie-relationer

Min ældste kusine på min fars side er 15 år yngre end mig. Da hun var baby, gik jeg tur med hende i barnevognen og synes nok mest, at det var sjovt at have sådan en lille størrelse i min familie. 

I dag bor hun i Odense, hvor hun studerer. Dog er hun ofte 'hjemme' på Vestegnen, hvor hun så kommer forbi til noget sushi, vin og tv-kiggeri. Det er så hyggeligt. Det var også hos hende, at jeg sov, da jeg skulle overraske min bror og svigerinde om morgenen på deres kobberbryllupsdag.

På mange måder er hun som voksen den lillesøster, jeg aldrig har haft. Der er mange ligheder mellem os, både fysisk, men også væremåde, humor, temperament osv. Så sent som sidste weekend var der én, der spurgte om vi var søstre, fordi vi fysisk ligner hinanden en del. 

Det er ikke fordi, jeg ikke har et godt forhold til mine andre kusiner (der er yderligere 5), men mit forhold til hende her har altid været tæt. Jeg er glad for, at vi stadig gerne vil hinanden og sætter tid af til det... 

Er du med?

På de sociale medier altså. Jeg er ikke - i hvert fald ikke sådan 100%. Jeg hverken tweeter eller snapper. Og min LinkedIn konto er noget jeg logger ind på omtrent én gang om måneden. 

Jeg har Facebook, som jeg primært bruger for at ønske folk i mit netværk tillykke med fødselsdagen. Jeg slår nogle gange noget op, men det er sjældent. Det er endnu mere sjældent, at jeg kommenterer hos andre. Og jeg er faktisk i tvivl om, jeg ved hvordan man tjekker ind på de steder, man besøger. 

Ud over bloggen, så er min Instagram min mest aktive SoMe konto. Bortset fra at jeg ikke har postet noget på den i én uge. Måske er det også derfor, at jeg ikke rigtig forstår, hvordan mine unger kan bruge så lang tid med deres mobiler.Og derfor at jeg ikke rigtig ved, hvad Viber og Pinterest egentlig går ud på. Så det er nok meget godt, at jeg heller ikke er sprunget ud i Facebook mv. til bloggen.

Opskrift på Stegte ris

Lørdag stod menuen på stegte ris. Vi har fået stegte ris flere gange herhjemme. Normalt laver jeg æggene først, tager dem op og så steger jeg de andre ingredienser bagefter. 

Den opskrift jeg brugte i lørdags, der stegte jeg først kylling i karry og tog det op. Så kom olien i og de (kogte) ris blev stegt. Jeg bruger sjældent meget olie, men jeg kan godt se, at det gjorde at retten ikke blev så tør. Så fremover tror jeg, at der skal skrues op for olien. Det samme gælder krydderierne. Den oprindelige opskrift giver ikke nok 'spice' i forhold til, hvad vi er vant til herhjemme. Jeg bruger generelt altid større mængder af krydderier end opskriften siger, men her kunne jeg let have brugt det dobbelte, trods jeg bruger stærk karry. Der var desuden alt for mange ris til os i den oprindelige opskrift, så jeg brugte ikke alle mine kogte ris. 

Her er opskriften, som jeg vil lave den næste gang - med udgangspunkt i, hvordan jeg lavede den i lørdags (til 2 voksne og 3 store børn):

• 400 g. kogte ris
• 600 g. kylling
• 2 dl olie
• 3 spsk karry
• 2 porrer
• 1 løg
• 2 æg
• 4 gulerødder
• 1 rød peberfrugt
• 1 dl soya
• 2 spsk. fiskesovs
• salt og peber
• sød chili sovs

Kog risene (eller brug kolde ris). Skær kylling i tern. Steg dem i en dyb pande eller gryde med lidt olie samt karry. Tag kyllingen af panden og holde den varm. Hæld olie på panden/i gryden og steg ris til de har suget olien godt og bliver lidt sprøde i kanten. Tilsæt fintsnittet løg og porrer. Steg til løgene er bløde. Lav et hul i midten af panden/gryden og tilsæt sammenpisket æg. Lad det lige sætte sig lidt og vend det så med risen. Tilsæt finthakkede gulerødder og rød peberfrugt sammen med kyllingen til risene. Lad retten stå og simre til grøntsagerne er blevet bløde. Smag til med soya, fiskesovs, salt og peber. Vi fik sød chilisovs til. 

Den (u)endelige historie om de perfekte jeans...

I har selv spurgt! Så nu kommer den laaaaange historie om min jagt på de perfekte jeans.

Jeg fandt jo ud af, at der var hul i mine gamle jeans for længe siden. Så blev det lidt værre og til sidst kunne jeg ikke forsvare at have dem på mere. Så de blev skrottet. 

Som Marie ganske let gættede, så var det en model fra Black Swan, som desværre er udgået... eller, de fås ikke længere i min størrelse (klik på linket og se dem, læs gerne teksten - det er virkelig sandt. De giver et optisk løft bagpå og de er uden sammenligning de jeans, jeg har brugt mest og fået flest komplimenter for - ever!).

Så jeg tog ud til home-party og prøvede et par blå jeans fra Black Swans nye kollektion. De var gode og jeg bestilte glad et par hjem til. Men da de kom hjem, var de for store. Åh pis altså... Så retur med dem og jeg fik et par i en mindre størrelse. Blot for at konstatere, at de ikke kunne trækkes op over r*ven. Dobbelt pis altså.

Retur med dem - og så var gode råd dyre... Heldigvis er 'min' Black Swan konsulent jo verdens bedste, så lige før vinterferien skrev jeg til hende og luftede min frustration. Vi blev enige om, at siden jeg jo kunne passe hendes eksemplar, så kunne jeg lige prøve dem igen og så evt. købe dem. Hendes eksemplar var dog snoet i det ene ben og skulle ombyttes. Derfor tog jeg ud til hende efter ferien og prøvede et helt nyt par, som hun havde fået leveret. De passede perfekt! Så jeg var så heldig, at kunne tage dem med hjem.

Krise afværget indtil de næste par jeans bliver slidt op! 


PS. Modellen jeg har ses her. Jeg har prøvet at tage et billede af min egen numse i dem. Det blev ikke så pænt... men de er meget lækre og jeg elsker dem allerede!

Hvilken slags yoga?

I dette indlæg spurgte Rikke mig, om jeg ville fortælle mere om den slags yoga, jeg går til. 

Der findes virkelig mange former for yoga og de er selvfølgelig også meget afhængig af, hvilken instruktør der underviser.

Jeg deltager i vinyasa flow yoga. Her er der en del forskellige stillinger, men vi står til gengæld ikke så længe i dem. Der er fokus på et flow igennem øvelserne og målet er at øge fleksibilitet (gennem den flydende overgang mellem stillingerne). Det er desuden vigtigt at trække vejret under hele sessionen, for ellers går man død midt i øvelserne (ja, det har jeg prøvet). 

Hos min instruktør afsluttes yogaen med 25 minutters guidet meditation. Dvs. vi ligger på vores måtter og har tæppe på, lukkede øjne og så skal man slappe af og høre efter. 

Yoga er virkelig godt givet ud for mig. Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere smidig. Helt konkret kan jeg f.eks. nå gulvet/mine tæer når jeg står foroverbøjet. Det kunne jeg ikke rigtig før. Jeg kan også mærke, at jeg er blevet bedre til at slappe af 'på kommando'. Altså at kunne meditere og falde ind i mig selv, uden at jeg begynder at spekulere på alt muligt andet.

Jeg er blevet meget glad for yoga. Noget jeg aldrig havde troet for bare 7 måneder siden. Det gælder om at finde den form for yoga, der passer til én. Som giver noget igen. Belønningen kommer ret hurtigt, når man har ramt rigtigt. 

Madplan for den næste uge

Madplanen begynder altid den dag, ungerne kommer... og da skiftedagen er fredag, så begynder min madplan der. I de kommende syv dage skal vi derfor have:

* Fredag - hjemmelavet lasagnette. Jeg fandt en opskrift her, som jeg skal afprøve. Jeg har haft en temmelig stort afhængighedsforhold af Knorr Lasagnette i mange år. Indtil jeg blev mere interesseret i selv at lave mad, helt fra bunden.

* Lørdag - stegte ris. Jeg elsker stegte ris. De andre i familien, not so much. Alligevel så faldt jeg for denne opskrift, som så let ud og som er lavet på en lidt anden måde end jeg plejer. 

* Søndag - suppe-søndag kører lidt endnu. Det er ikke blevet helt varmt nok til at slippe den... Samtidig fungerer suppen ofte som den kødløse dag. Denne søndag skal vi have blomkålssuppe med udgangspunkt i opskriften her (dog med et par kartofler tilsat også).

* Mandag - rugbrødsdag. Det er nødvendigt, da træning/kørsel overlapper og vi sjældent har meget tid til madlavning. Denne uges ekstra pålæg er kogte kartofler, ristet torskerogn og fiskefilet.

* Tirsdag - vi har nogle småting i fryseren, som vi skal have spist. Så der er både hotdogs og pizza på programmet. Alt efter hvor meget tid jeg har til rådighed.

* Onsdag - den klassiske restedag, hvor jeg hiver en masse forskellige retter ud af fryseren. Så kan man plukke lidt i, hvad man har lyst til den dag.

På torsdag er jeg lidt i tvivl, om der er nogen hjemme til spisning. Det er noget med ekstra træning. Normalt spiser jeg og yngste hos mine forældre, men det er aflyst den uge. Så måske bliver det bare nogle flere rester fra fryseren...

Hvis jeg er rigtig god, så kan jeg få taget nogle billeder til senere visning - og nogle opskrifter. Nu må vi se... 

God fredag derude - håber I ser frem til en dejlig weekend. 

Det sker for tiden...

Sæsonens første øjendråber er indkøbt...

• Er det lyst udenfor, når jeg skal på arbejde.
• Spiser jeg alt for usundt. Og motionerer ikke. Virkelig dårlig kombi.
• Døjer jeg med el-allergi. Altså ikke noget med strøm, men med pollen.
• Havde jeg en virkelig hyggelig kaffe-date med en tidligere kollega i går.
• Vil min (sygeplejerske) veninde gerne fjerne trådene for mig, så jeg kommer af med dem, så snart det er muligt. Hun har lovet mig shots, hvis jeg bliver alt for pivet. Hahaha...
• Er jeg presset på lektie fronten. Har lige lavet én aflevering til mandag og en ny venter til på søndag. Farvel fritid!
• I morgen er det fredag og så weekend. Glæder mig til at få ungerne hjem og hygge med god mad og sofa.

Fineste kålblomst. Kom så sol og varme.

Av og æv

I mandags var jeg hos lægen og blive skåret i. Det gjorde ret ondt og jeg speed-snakkede under hele indgrebet og svedte, som havde jeg løbet maraton. 

Desværre blev beskeden efter indgrebet, at jeg ikke må få pulsen op i 14 dage. Dvs. jeg ikke kan komme til yoga (ja, jeg spurgte helt specifikt på det). Så planen om en masse yoga i marts er faldet helt til jorden. Det er super ærgerligt, men det går jo heller ikke, at jeg får dårlig heling og et grimt ar.

Ydermere har min læge så ikke tid til at fjerne tråde før tre uger efter indgrebet, så måske ryger der endnu en træning. Jeg overvejer dog at deltage alligevel og så bare tage den med ro...

Jeg har købt blomster til mig selv. 

Det sker alt for sjældent, men nu fik jeg det endelig gjort.

Ros til det lokale

Sidste uge havde jeg skrevet et indlæg til Lokalavisen, der handler om opbakning og om at sætte pris på dem, der gør det godt. Læs det online her - eller nedenfor:


Jeg har et stort ønske om, at vi skal være bedre til at rose hinanden, når vi gør noget godt. Og jeg synes faktisk, at der bliver gjort meget godt her på Vestegnen. Eller faktisk bliver der gjort rigtig mange gode ting. Der findes flere gode ting, som afgjort er ros værdig.

F.eks. så handler jeg alt mit undertøj i en lokal butik. Jeg kommer stort set kun der, fordi jeg får en virkelig god behandling. En ærlig snak om, hvad der passer mig og hvad der ikke gør. Jeg føler på ingen måde, at de prøver at sælge mig noget eller snakke mig efter munden. Deres service er helt i top og jeg fortæller ofte om de gode oplevelser til andre. Samtidig med at jeg gerne anbefaler butikken til mine veninder.

Der er bestemt mange andre, som fortjener ros. Flere end jeg kan nævne i sådan et indlæg her. Det er alle dem, vi møder, som gør det godt. Det kan være butikken, som jeg nævnte. Eller nogle, der bare går den ekstra mil for, at noget skal lykkes. Andre, der måske trækker et stort læs ved at være frivillige. Din sagsbehandler på kommunen, som sørger for, at du forstår indviklede regler. Husejeren, der har mange blomster i haven og derfor sætter gratis buketter ud foran sin havelåge. Mange af disse eksempler er faktisk nogle, jeg selv har oplevet. Dem, som jeg har fortalt andre om - og som jeg gerne nævner igen og igen. Fordi det netop har skabt en god oplevelse om mit lokalområde.

Vi skal blive bedre til at rose vores lokale og derved støtte hele Vestegnen. Fortæl det videre til folk, som man kender. Både til dem, der bor på Vestegnen, men også til dem, som ikke er lokale. For jo mere den gode ros bliver spredt, jo bedre bliver det hele. Så måske har du verdens bedste grønthandler, som bare altid har gode oliven eller modne avocado. Eller måske har du fundet en god frisør, som lige passer til dig og dit hår. Det kan også være, at du kender en iværksætter, der kunne bruge lidt rosende omtale. Dit barns yndlingspædagog eller mormors hjemmepleje kunne måske tåle ros fra jer.

Vi skal huske at rose alle dem, der gør det godt. Og huske at sige det videre. Fortæl om det/dem og lad det blive udbredt. Hele Vestegnen vil nemlig nyde godt af, at komme lidt mere på det (positive) landkort.

Make-up på mig

Da jeg havde postet dette indlæg, så spurgte Skøreliv pænt om, hvordan jeg undgik at make-up'en forsvandt eller løb væk, som dagen går.

Jeg skal måske begynde med at fortælle, hvor meget make-up jeg egentlig bruger til hverdag. Det er nemlig (i min optik) ikke særlig meget. Jeg går rigtig meget op i, at have gode rutiner og plejeprodukter (creme, serum mv.) til min hud. 

Jeg bruger meget sjældent foundation, pudder eller BB-creme i hverdagen. Dels fordi jeg hader den der fornemmelse, at min hud ikke kan ånde. Men også fordi jeg er sådan én, der gnider mig meget i ansigtet eller sidder med hånden på kinden.  

Da jeg har fregnet hud og den generelt er meget fin, så bruger jeg faktisk bare creme om morgenen. Siden jeg blev rådet til ikke at bruge sæbe i ansigtet om morgenen, så har min hud også været meget mindre fedtet i t-zonen end tidligere.

Når huden er fugtet, så bruger jeg eyeliner, ofte en vand- eller tårefast udgave. Så mascara og en øjenskygge primer på øjenlåget. Jeg har prøvet rigtig mange primere, men vender altid tilbage til den på billedet fra Too Faced. Jeg har nemlig total fedtede øjenlåg, så hvis jeg ikke bruger primer, så ender min øjenskygge som to farvede streger allerede lige efter frokost. Prisen er høj, men egentlig ok, for man skal bruge virkelig lidt af den creme. 

Når primeren har tørret lidt, så bruger jeg øjenskygge og evt. lidt vandfast mascara til at lukke det første lag. Jeg bruger desuden concealer under øjnene, da jeg har tendens til sorte render. Nogle gange husker jeg en matterende creme (uden farve) i t-zonen og en blush, men det er lang fra hver dag. 

Endelig så er jeg kommet ind i en god vane med at bruge læbestift. I hvert fald om morgenen, for jeg er stadig ikke nået dertil, hvor jeg lige frisker den op på job.

Så mine bedste råd til make-up der holder? Primer under øjenskyggen og slut mascaraen af med en vandfast udgave. 

Frem og tilbage

Fredag i sidste uge pakkede jeg ned (i Norge). Lørdag kom jeg hjem fra skiferie og pakkede ud og vaskede tøj. 

Søndag pakkede jeg ned og mandag tog jeg afsted til Odense. Tirsdag kom jeg hjem og pakkede ud og vaskede tøj. 

Fredag pakkede jeg ned og lørdag tog jeg afsted til Odense (ja, igen). I dag - søndag - er jeg hjemme igen. Jeg er ved at pakke ud og vaske tøj. 

Måske ikke noget at sige til, at jeg føler mit liv kører lidt i ring for tiden?!!

Dette sker - i marts

Marts er over os. Vi er allerede godt ind i måneden og jeg håber på et snarligt forår. Jeg elsker, når alle blomsterne i forskellige farver titter frem. Og helt ærligt, så er jeg lidt træt af mine vinterstøvler og længes mod gummisko og en tyndere frakke.

Marts byder først og fremmest på skole, skole og mere skole. Der er undervisning hver uge og det betyder en god omgang lektier og hjemmeopgaver også. Jeg har allerede været til første undervisning i denne måned og jeg kan godt se, at mange af mine weekender også kommer til at gå med studie.

Jeg begynder dog denne weekend med fest. Min lillebror bliver 40 år og han og min svigerinde fejrer samtidig kobberbryllup. Så weekenden går med familiebesøg og fest i Odense. 

Så kommer en lidt mere kedelig detalje. Jeg skal have fjernet en skønhedsplet på overarmen. Jeg er desværre ikke god til al sådan noget operation, selv om jeg prøver ikke at tænke for meget over det. Hudlægen har sagt, at der ikke er noget galt ift. 'pletten', men den skal fjernes alligevel, fordi den vokser en smule.

Desuden skal jeg i denne måned give den gas med yoga. Jeg har yoga 3 søndage i træk og det er godt for mig. Ellers er der fuld fart på arbejdet, så jeg håber faktisk at holde de sociale arrangementer på et lavt blus. Det er ikke lykkes endnu... Har allerede haft en venindeaftale og en anden venter i næste uge. Der er også noget skole-hjem og ekstra træning for børnene, der kommer til at dominere marts. 

Sidst men ikke mindst, så er det i marts, at arbejdsprojektet skal igennem en leveranceprøve og det går der et par dage med - og der er planlagt endnu flere tests i april. Jeg håber, marts bliver solrig og god. Det vil hjælpe lidt mentalt på travlheden... 

En tankevækkende bog

Det er et stykke tid siden, jeg har læst. Men i ferien har der været tid til at læse. Og det var en fantastisk bog. Jeg ved ikke, om den er oversat til dansk, men den er ikke svær at læse på engelsk. Jeg har læst den alene pga. denne anbefaling.

Den handler om race, sort og hvid i USA. Og så handler den faktisk om meget mere end det. Den har så mange lag i sig og bagefter har jeg flere gange tænkt over de pointer, der er i bogen. 

Det er bog nr. 7 i år, men jeg kan mærke på studiepresset, at der nok kommer en lang pause med 'fritidslæsning' her i foråret. 

Dejlig mad, men...

Der er fart over feltet allerede fra første marts... eller bare denne uge generelt. Derfor er jeg lidt bagud med at få skrevet indlæg færdig. Så... dette indlæg handler om i søndags. For der var kæresten og jeg i Fields for at købe nogle gaver. Bagefter skulle jeg et ærinde i Tårnby (det er jagten på de gode jeans, der stadig er i gang - eller jeg kan afsløre, at den nu er slut. Juhuu!) og da det lige passede med den overskydende tid, så kunne vi nå at spise i Fields.

Vi besluttede os for at spise på Gorm's. Det har vi gjort et par gange før og deres pizza er virkelig gode. Det jeg ikke forstår er, hvorfor de skal være så sindssygt dyre. Altså, omkring 110 kr. for en pizza er lige i overkanten i min optik. Også selv om det er på en restaurant og råvarerne er helt i top. 

Jeg har lige siden, jeg var i Rom elsket de helt tynde romerske pizza. Dem kan man (heldigvis) få i vores lokale pizza-biks til en fornuftig pris af 70-80 kr. Ok, så egentlig er Gorm's ikke så dyr. Alligevel - der er et stykke op til 110 kr. Og en portion pasta med bolognese derinde koster endda mere end det. 

Nå, men på Gorm's er bunden meget sprød i kanten og meget blød i midten pga. meget fyld. Det er ikke nødvendigvis skidt, men de bliver serveret på en stentøjstallerken og med almindeligt bestik. Det er ret umuligt at skære med en smørekniv ned i en blød bund på en (sten)hård overflade. Not nice... Især ikke fordi kæresten og jeg oftest vælger to forskellige pizza og så deler, så vi får en halv af hver. 

Efter hvert besøg på Gorm's, så føler jeg egentlig, at det har været dyrt. Ja, jeg har fået god mad, men det har også været lidt besværligt at spise og udvalget er heller ikke voldsom stort (det kan dog nogle gange være en fordel. Det indrømmer jeg gerne). Så der går nok lidt tid, før vi kommer der igen. Selv om jeg sikkert næste gang har glemt min lille skuffelse fra i søndags.