Er det snart forår?

Denne uges indlæg i lokalavisen kan I læse online her - eller nedenfor. Lige nu er det vist et noget blandet forår. I denne uge har jeg f.eks. skrabet et godt lag frost af bilen én morgen...

Vestegnen vågner...

Jeg længes efter forår. Det er godt nok begyndt at være lyst meget længere end for blot en måned siden. Dog er det stadig koldt og helt ærligt, så gider jeg ikke rigtig traske rundt i mine vinterstøvler mere. Jeg savner mine gummisko og den lette frakke. Jeg savner at gå i mine kjoler uden de tykke strømpebukser og jeg savner solen på mit ansigt. Trætheden og små forkølelser har sneget sig ind og det er ikke længere sjovt, at skulle ud i den grå hverdag, når hele himlen er... ja, grå.

Fodboldsæsonen er heldigvis begyndt og varsler forårets kommen. Alene det gør, at der kommer folk på gaden på Vestegnen og vi igen har noget nyt at snakke om i frokostpausen om mandagen. Der kommer også så småt folk i haverne rundt omkring. De trodser kulden og bruger den mindste stribe sol til at grave lidt hist og pist. Der er ofte en verden til forskel på vinter og forår her på Vestegnen. Vi kommer mere ud, når solen og varmen så småt begynder at titte frem. Vi mødes udenfor, over hækken eller på cykelstien. Varmen, solen, farverne og træerne, der springer ud, lokker endnu flere til Vestegnens skønne udearealer, som for alvor er ved at vågne efter en lang vintersøvn.

Med foråret kommer så mange dejlige ting og jeg glæder mig over selv de helt små: vasketøjet, der kan tørre udenfor og få den der helt specielle duft. De smukke farver på de forskellige blomster, der skyder op af den nøgne jord. Hele naturen, som bliver lidt mere spændende at kigge på. Varmen i ansigtet når solen skinner så meget, at man ligefrem nyder at cykle til og fra arbejde - uden vinterens obligatoriske tykke vanter og strikkede tørklæde. Og helt ærligt, så glæder jeg mig også til nyt frugt og grønt. Jeg er for tiden en smule træt af rodfrugter og ser frem til røde tomater med smag, agurk med sprødhed og salat, der smager af mere end vand.

Et håb kan være, at når dette indlæg bliver udgivet, så har foråret overtaget. Og måske er jeg ude og plukke krokus i skoven... Det er ikke sikkert. Så hvis det ikke er forår og sol når du læser dette, så er der ikke andet for, end at modstå det grå og kolde med endnu en omgang sofahygge og et tæppe. På et eller andet tidspunkt, så vender det jo.