mandag den 13. marts 2017

Opskrift på Stegte ris

Lørdag stod menuen på stegte ris. Vi har fået stegte ris flere gange herhjemme. Normalt laver jeg æggene først, tager dem op og så steger jeg de andre ingredienser bagefter. 

Den opskrift jeg brugte i lørdags, der stegte jeg først kylling i karry og tog det op. Så kom olien i og de (kogte) ris blev stegt. Jeg bruger sjældent meget olie, men jeg kan godt se, at det gjorde at retten ikke blev så tør. Så fremover tror jeg, at der skal skrues op for olien. Det samme gælder krydderierne. Den oprindelige opskrift giver ikke nok 'spice' i forhold til, hvad vi er vant til herhjemme. Jeg bruger generelt altid større mængder af krydderier end opskriften siger, men her kunne jeg let have brugt det dobbelte, trods jeg bruger stærk karry. Der var desuden alt for mange ris til os i den oprindelige opskrift, så jeg brugte ikke alle mine kogte ris. 

Her er opskriften, som jeg vil lave den næste gang - med udgangspunkt i, hvordan jeg lavede den i lørdags (til 2 voksne og 3 store børn):

  • 400 g. kogte ris
  • 600 g. kylling
  • 2 dl olie
  • 3 spsk karry
  • 2 porrer
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 4 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dl soya
  • 2 spsk. fiskesovs
  • salt og peber
  • sød chili sovs
Kog risene (eller brug kolde ris). Skær kylling i tern. Steg dem i en dyb pande eller gryde med lidt olie samt karry. Tag kyllingen af panden og holde den varm. Hæld olie på panden/i gryden og steg ris til de har suget olien godt og bliver lidt sprøde i kanten. Tilsæt fintsnittet løg og porrer. Steg til løgene er bløde. Lav et hul i midten af panden/gryden og tilsæt sammenpisket æg. Lad det lige sætte sig lidt og vend det så med risen. Tilsæt finthakkede gulerødder og rød peberfrugt sammen med kyllingen til risene. Lad retten stå og simre til grøntsagerne er blevet bløde. Smag til med soya, fiskesovs, salt og peber. Vi fik sød chilisovs til. 

8 kommentarer:

  1. Det lyder og ser rigtig lækkert ud, må vist afprøve din opskrift.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - håber den vil smage dig :-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg elsker stegte ris og det ser drønlækkert ud. En favorit resteret herhjemme. Hvis du gerne vil have mere smæk for skillingen, så er det også en god idé allerede at koge risene med diverse krydderier. Fx ingefær, kardemomme, chili eller des lige. Det giver god smag og hvis du supplerer med gurkemeje, så også god farve. Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - det har jeg slet ikke tænkt på! Det skal jeg klart gøre næste gang. Tak for tip :-) kram B

      Slet
  3. Det lyder godt nok lækkert! Værdsætter din familie al den gode mad, du laver til dem? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Lisbet - jeg ved i hvert fald at min store søn sætter pris på den variation, vi får... Den lille synes nok der er for meget suppe, hahahaha... Generelt tror jeg børn først som voksne finder ud af, om det med mors kødgryder var sagen eller ej. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Det lyder lækkert, jeg er også vild med stegte ris.
    kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - det smager også bare mums! kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...