torsdag den 27. april 2017

Mandagen efter

Dette indlæg skrev jeg efter beskeden fra lægen. Det handler om frustration. Noget som jeg har lært, at man kan møde mange gange undervejs i et sygdomsforløb. 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg fik besked torsdag. I dag er det mandag og jeg har ikke hørt fra hospitalet. Jeg har tjekket min e-boks umotiveret tre (tusind) gange i dag. Jeg er i venteposition. 

Jeg er en smule frustreret over det, men der er desværre ikke rigtig noget, jeg kan gøre ved det. Andet end at vente. Jeg har brugt hele weekenden på at vente. Tiden har været lang, selv om jeg ikke tænker på det hele tiden.

Det er urealistisk for mig. Min kollega siger til mig: "Jamen, du er så glad". Men jeg kan jo ikke være ked af det hele tiden. Og jeg tror på, at jeg blot skal opereres igen og så er det overstået. Det er hele tiden mit scenarie. Ikke noget andet. Jeg kan ikke tænke tanker ud over det. De er ikke til nogen nytte for mig. 

Men uvidenhed og kontroltab. Det er jeg ikke glad for. Bare der snart kommer besked...


Læs første indlæg i min sygdomshistorie her

16 kommentarer:

  1. Ja, frustration er desværre en fast følgesvend til sygdomme! Husker det meget tydeligt da min far var syg - jeg kunne blive så rasende vred over at skulle vente hele og halve timer på en forsinket lægesamtale, eller nogle resultater, som bare ikke kom. Og så har jeg selv været på "den anden side" og ved udmærket, hvor travle lægerne er, og hvor umuligt det er lige at give et svar her og nu, hvorend man gerne vil.
    Håber du har fået de svar, du skulle bruge, og at det går fremad herfra! Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. @Betteskov - jeg har nu ikke ventet længe og har i det hele taget et positivt indtryk af hele min behandling. Det er mere ens egen forventning til 'hvornår der sker noget', som har været svær. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Ventetid og uvished er noget af det værste. Kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det hele er oppe i hoved på én. Kram

      Slet
  3. Ventetid, uvished og den slags er hæsligt! Kram herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald lidt svært at håndtere. Kram

      Slet
  4. Ventetid er altid noget skrammel :-( Det er slemt nok, hvis det er et job-interview, man skal have svar på, og det er helt i smadder, når det er noget med sygdom. Godt, at du hurtigt fik operationen overstået (beskeden må være kommet ret hurtigt efter den nævnte mandag?).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg fik indkaldelse tirsdag - og indlægget er skrevet mandag. Men mandag før før påske... Så... nu er der kun tilbage at vente på svar fra vævsprøven. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Vente tiden er bare ikke sjov, den stresser altid mig.
    håber du snart er gennem det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. @min servicehund - det håber jeg også :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...