Når man er farvet...

Denne uges indlæg i lokalavisen kan læses online her - eller nedenfor. Det handler denne gang om, at man kan have forskellige opfattelser af Vestegnen. Selv er jeg farvet - på den gode måde - af at bo på Vestegnen.

Jeg ved egentlig godt, at alle ikke altid opfatter tingene på samme måde. Det betyder dog ikke, at der ikke kan opstå en vis konsensus omkring, hvordan vores samfund og tilværelse hænger sammen og er bygget op. Det der for nylig er gået op for mig, er at ikke alle ser Vestegnen, som jeg gør. Det er måske en meget naiv tanke, at jeg har troet, det var sådan. Men ikke desto mindre, så har jeg (måske igen naivt) nok håbet på, at de ting jeg skriver om her i avisen, har en indflydelse på, hvordan opfattelsen af vores Vestegn er.

Der er desværre bare langt mellem de forskellige opfattelser for os, der bor her. Jeg er i hvert fald nået til den erkendelse, at alle ikke ser tingene, som jeg gør. Alligevel så er jeg ved godt mod, når det kommer til Vestegnen. Ok, personligt er jeg nok lidt farvet af at være glad for at bo her (ej, nok ikke kun lidt). Jeg er farvet - på den gode måde. For jeg er virkelig glad for at bo her på Vestegnen. Det er ikke noget, jeg kun skriver her i mine indlæg i avisen. Det er også noget, jeg fortæller om, når jeg er ude. Det er noget, jeg snakker med min familie, mine venner og naboerne om.

Jeg vil ikke helt lukke øjnene for, at nogle har brug for at tage en anden vinkel på tingene. Det er heller ikke sådan, at vi skal udelukke alt, der er skidt. Der er ting på Vestegnen, som ikke er i orden. Vi skal bare ikke gentage de gamle historier igen og igen. Det handler om en accept af, hvad der er sket og om at komme videre. Og på mange måder er Vestengen ikke unik, når det kommer til de ting, som ikke helt spiller.

Jeg vil til enhver tid hævde, at det er bedre at se på det som virker, end at fokusere på det, som er skidt. Jeg oplever et kæmpe fællesskab her på Vestegnen. Trods den hårde tone omkring, hvordan her er. Trods den hårdere tone i medierne. Jeg oplever, at vi rykker mere sammen og står sammen. Vi kæmper for at ændre stereotyperne og bringe et nuanceret billede i spil. Det kan godt være, at Vestegnen til tider ikke er himlen på jord, men det ville da være super ærgerligt, hvis vi ikke kunne bringe de gode og positive ting frem i lyset.