London er jo et sammensurium af god og varierende mad til en ok penge (især hvis man ved, hvor man skal gå hen). Mens vi var i London, fik vi i hvert fald prøvet en masse forskellige typer mad, uden at budgettet blev sprængt helt itu.
Søndag var det ankomstdag og vi skulle have en hurtig frokost. Valget faldt på McDonald's, som både ungerne og jeg kan lide. Vi bestilte take-away og skyndte os over i parken, for at sidde på græsset i solskin og spise, mens vi så på mennesker og nød varmen. Senere på søndagen skulle vi mødes med min gode ven, som er englænder og bor i London. Han kender mange gode spisesteder og vi endte på en mexicansk restaurant, hvor vi fik en masse forskellige retter (street food retter). Det var så lækkert og jeg skal helt sikkert prøve det igen, næste gang jeg er i London.
Mandag fik vi morgenmad på en lille café rundt om hjørnet fra hotellet. Mine unger er vilde med te, så sammen med et par croissanter og en rosinsnegl, så var vi klar til at møde dagen. Da frokostsulten meldte sig, fandt vi et virkelig fint wok-sted, hvor man selv vælger ingredienser og sovs. Det bliver 'wokket' med det samme og serveres i papæsker, så det er til at tage med. Vi spiste dog på stedets små bænke, hvor vi kunne sidde ned udenfor og nyde mad og det gode vejr. Aftensmaden kom sent den dag, for vi var længe ude og på vej tilbage på hotellet løb vi ind i en Fish'n'Chips. Ungerne havde specifikt bedt om, at vi spiste det på turen, så vi droppede ind og fik en virkelig god fisk plus chips og nogle løgringe.
Tirsdag morgen skulle vi finde et sted, hvor vi kunne få English Breakfast. Det er noget vi ofte laver i ferier i Danmark, drengene og jeg. Vi er alle vilde med det. Til frokost bestemte jeg, at vi skulle spise på en Jamie Oliver restaurant. Jeg har prøvet hans Diner, som er virkelig lækker mad. Denne gang blev det den italienske, som laver deres egen pasta (mens vi så på endda). Det er lækker pasta, men også ret dyrt og egentlig ikke så børnevenligt (mine børn spiser alt, så det var ikke noget problem). Om aftenen fik vi indisk mad. Uh, jeg elsker indisk mad, især i London, hvor der findes virkelig mange rigtig gode og billige indiske restauranter. Vi tog én i lokalområdet og det var helt fint.
Onsdag var vores sidste dag og vi fik endnu en omgang engelsk morgenmad. Senere på dagen en kaffe/kakao, samt en vaffel på en af de hyggelige stande i parken. Så frokosten blev meget sen og vi tog en hurtig løsning med en omgang frokostbuffet på Pizza Hut, inden turen gik til lufthavnen. Sådan fik vi opfyldt de fleste af vores forskellige ønsker på den kulinariske side af ferie...
En ferie med fokus på mad - lige en ferie efter mit hjerte :-). Lyder dejligt. Kram
SvarSlet@Dorte - ja, det er en stor del af vores fokus ;-) vi er nogle værre madører. Kram Birgitte
SletHvoraf jeg udleder, at I ikke boede på et hotel med morgenmad inkluderet. Det har jeg det lidt stramt med. Jeg vil allerhelst, at vi kan spise morgenmad på hotellet og bagefter gå op på værelset og lige børste tænder med mere, før vi går ud og oplever.
SvarSletMen ellers skønt, at I er enige om, at maden er vigtig, når I er på ferie. Og sikken masse forskelligt I har prøvet :-)
@Fruen - hotellet havde morgenmad, men jeg havde med vilje bestilt uden. Ungerne er vilde med at spise engelsk morgenmad, så det skulle der være mulighed for. Selv er jeg ikke så vild med hotelmorgenmad. Det er ofte lidt for ringe, især i London/Paris/Rom (i hvert fald de steder jeg har prøvet). Kh. Birgitte
SletSpænende mad, husker den Mongoliet bbq da jeg var barn, lidt samme koncept som jeres wok, jeg elsker det.
SvarSletmen den med ikke at have morgenmad hvor jeg sover ville jeg finde svært.
bliver helt sulten af dine beskrivelser
@Min servicehund - ja, vores wok mindede meget om Mongolian ;-) vi er ikke så sultne lige når vi står op, så det var ok at vi skulle ud og have det. Kh. Birgitte
SletÅh jeg elsker Indisk mad:) Vi fik ikke en aften med Indiske mad i påsken i England denne her gang, for alle var syge. Lyder til I havde en dejlig tur:)
SvarSlet@Mette - ja, det er da super ærgerligt, at I ikke nåede det. Jeg elsker også indisk og heldigvis har vi fået en ok én af slagsen her i nærheden. Vi havde en fantastisk tur. Kh. Birgitte
SletEj, Birgitte - jeg vil jo fluks til London igenigen efter sådan et indlæg.
SvarSlet- A
@A - du er ikke den eneste, der tænker sådan ;-) kh. Birgitte
Slet