Kontroltab

Onsdag i forrige uge sad jeg i et virkelig fyldt s-tog på vej i skole. Der var et eller andet kabel, der var gravet over og derfor kørte togene kun hver 20. minut. Normalt kører de hver 10. minut plus ekstra tog i myldretid (de var så aflyst).

Vi sidder derfor mange på sæderne - og tæt - og toget bliver mere og mere fyldt. Skråt overfor mig sad en ung pige på et par og 20 år. På et tidspunkt lægger jeg mærke til, at hun begynder at snøfte ret meget. Hun taler derefter i telefon og begynder at græde. Ud fra samtalen kan alle i vognen udlede, at det drejer sig om noget kærestesorg. Jeg begynder at lyne min taske op for at finde nogle servietter til hende, men damen lige overfor hende er hurtig og får stukket pigen en pakke papirlommetørklæder. Hun græder stadig, på den der snøftende måde, mens tårerne langsomt bare løber ned. Hun siger også til vedkommende i telefonen, at hun er i toget og at hun har fået lommetørklæder af en sød dame.

Ved siden af mig sidder en ældre dame, som læner sig lidt over mod mig og hvisker: "man får helt ondt i hjertet af sådan noget. Jeg har bare lyst til at gå over og give hende et kram og sige, at det nok skal gå det hele". Det var præcis sådan, jeg også havde det. At være vidne til et andet menneskes kontroltab er næsten uholdbart. Især når det kommer til kærestesorger. For på mange måder er det rart at være 'ældre' og mere erfaren. I hvert fald når det kommer til kærestesorg.