Som barn hed de 'Pif-Paf-Puf'. Det må have været noget af det første 'mælke-morgenmad' jeg har spist, udover cornflakes og havregryn. Vi fik nogle gange også Guldkorn, men disse har jeg holdt ved gennem årene. Jeg spiser dem nemlig stadig til morgenmad, hvis jeg er hjemme og skal have noget hurtigt. Typisk med mælk, men de fungerer også ovenpå yoghurt.
Jeg har godt nok spist mange portioner Pif-Paf-Puf.
Dem husker jeg godt, så længe siden jeg har smagt dem.
SvarSlet@Christina - med unger i huset, så har vi dem stående fast :-) kh. Birgitte
SletDet bedste var lyden!....
SvarSlet@Maude - ja, det er en skøn lyd. Kh. Birgitte
SletElsker lyden:)
SvarSlet@Mette - også mig :-) kh. Birgitte
SletDen lyd kan jeg også huske :-) De smagte endda også godt. Bare ærgerligt, at man var sulten igen efter cirka en halv time ...
SvarSlet@Fruen - ja, de fylder ikke meget i maven, hahaha. Kh. Birgitte
SletÅhr, dem har jeg ikke set længe. Jeg kunne ikke fordrage dem som barn - kun hvis de blev spist i det sekund, der kom mælk på - men lyden! Så hyggeligt :-)
SvarSlet@Øglemor - det er sådan, jeg har det med havregryn. De skal spises med det samme inden de bliver alt for bløde ;-) kh. Birgitte
SletÅh ja, men de skal spises med det samme, for at de ikke svulmer totalt på.
SvarSlet@Rikke - ja, bestemt. Det er ind til bordet med det samme ;-) kh. Birgitte
Slet