torsdag den 22. juni 2017

Reception og fælles middag (mine torsdage)

I de sidste par uger har jeg fået lavet mad og serveret mad. Det ene arrangement var torsdag for 14 dage siden og det andet sidste torsdag. 

Jeg lavede en masse mad/snacks til min fars jubilæums/afskedsreception på hans arbejde. Det var en hektisk uge, men det gik fint. Der var rigeligt mad - og drikke. Så her er menu'en, hvis du mangler lidt inspiration til receptioner - eller måske et studentergilde - i nær fremtid. 
Jeg lavede melon med serranoskinke rullet om. Der var tre slags ost i tern. Dadler med bacon og snegle med pesto og oliventapanade. Små pizzasnegle med ost. Pølsehorn (som jeg ikke kan tage æren for). Kiks, saltstænger, vindruer, nødder, chips, popcorn og flæskesvær. En stor chokoladekage, som var skåret ud i små tern. Jeg ville have haft nogle oliven også, men jeg er altså ikke tilfreds med supermarkedets udvalg, så jeg droppede det. 

I sidste uge var jeg hos Folkets Madhus til et event med Taverna. Jeg havde vundet billetter og inviteret min veninde med. Vi fik serveret en fire retters menu - alle med ost. Forret var grill-ost med toppings. Hovedretten en lasagne med aubergine i stedet for pastaplader og godt med salatost i. Hertil tre slags grønt/salat. Pre-dessert var grill-ost med jordbær og desserten cheesecake. 
Det smagte alt sammen rigtig godt - selv om kombinationen i cheesecake'en ikke lige var mig og lasagnen lidt for salt til min smag.

Denne torsdag skal jeg ikke ud - og jeg skal heller ikke lave mad. Min veninde kommer til kaffe og en hurtig bid mad, inden jeg tager den sidste del af eksamensforberedelsen. Så det bliver en omgang take-away.





2 kommentarer:

Giv mig dine tanker...