Bog nr. 14 og noget om at være svær at imponere

Måske er det fordi jeg læser meget, at jeg kan være svær at imponere? Jeg læser virkelig varieret og nogle gange falder jeg over bøger, som er helt fantastiske. 

Desværre har jeg en tendens til at sætte forhåbningerne op, når bogen er rost til skyerne af både anmeldere og andre læsere. Det kan sagtens være, at jeg får mine forhåbninger opfyldt, som med 'Alt det lys vi ikke ser', 'Noget om Grace' plus 'Sandheden om Harry Quebert sagen'. Andre gange bliver jeg svært skuffet. 

Det man altid skal huske er, at smag og behag er meget individuelt og en bog kan ramme dig lige i hjertet, hvis omstændighederne, historien og skrivestilen taler til dig. Det betyder ikke, at bogen nødvendigvis er god i andres optik. 

Denne bog har været på min huskeliste i mange år nu. Den er tyk (over 800 sider) og derfor har jeg ventet lidt med at læse den. Det kræver nemlig en del (fri)tid for mig, at komme igennem sådan en tyk bog.

Var den så god? Ja, den var god. Lang til tider og noget af handlingen kører lidt i ring. Slutningen var jeg ikke helt vild med. Det virkede som en meget kort afrunding og så en masse filosofiske tanker, der til sidst blev lidt for langhåret. 

En bog der absolut er værd at læse, men ikke en bog, jeg falder i svime over. Den er blevet rost alle steder, jeg har læst om den. Dog kommer den ikke ind på min top 10 over fantastiske bøger.