Juni var jo alt for travl... Det indser jeg nu. Heldigvis er juli ikke så proppet og jeg har ikke særlig travlt. Alligevel kan jeg tage mig selv i at tænke, at jeg burde lave noget i hverdagene. Gå i Tivoli eller tage på Arken. Eller få ryddet op i kælderen. Det skal jeg nok holde op med. For det er vigtigt, at jeg lige når ned i gear og kommer helt ovenpå inden et nyt travlt efterår.
Jeg kan også godt mærke ferie-stilheden er indfundet på bloggen. Jeg havde ellers troet, at det ville være svært at skære ned på blog-tid (især efter denne uge). Men jeg har sat tempoet så langt ned nu, at jeg ikke rigtig gider finde computeren frem, når jeg er hjemme. Det er vel sagtens meget sundt.
Tilbage til fraklippene - de er fra juni. Da jeg allerede har postet en del mad-billeder i den sidste uge, så er de i dette indlæg skåret fra.
Nyboder ligger lige ved siden af, hvor jeg går til møder i København. Jeg havde på Handelsskolen en veninde, der boede i Nyboder og stedet kan stadig fascinere mig. Det er gammel og slidt og upraktisk, men det har en vis charme og aura omkring sig.
Sankt Hans med udsigt til Vallensbæk sø. Tænker stadig tilbage på den lækre mad vi fik plus de dejlige omgivelser.
Da ældste søn ikke var hjemme, da ferien begyndte, tog yngste og jeg på Baresso. Her blev han forkælet med varm chokolade. Med flødeskum OG marshmallows.
Jeg fik en virkelig fin halskæde i eksamensgave af kæresten. Den er i sæt med mine smukke øreringe.
Jeg har købt en Beauty-box til mig selv. Produkterne var i denne måned lige noget for mig. Så nu glæder jeg mig til at prøve dem alle. De er herfra.
Så fine og hyggelige fraklip. Nyboder er så hyggeligt og smukke huse.
SvarSlet@Christina - jeg kan gå op og ned at de toppede brosten og falde helt i svime ;-) kh. Birgitte
Sletfraklip ideen er god. Den giver er godt billede havd juni også har været :) kh S.
SvarSlet@S - og vigtigt at huske, at der også var gode og rolige dage ;-) kh. B
Slet