Mig og is

Jeg er kræsen med is. Det har jeg ikke altid været, men de sidste 4-5 år er jeg stort set holdt op med at spise is. 

Ispinde siger mig ikke rigtig noget. Is i bøtter er heller ikke min kop te. Jeg kan sagtens spise det, men det er på ingen måde noget, jeg sukker efter. 

Det værste er kombinationen af varm og kold, altså en varm pandekage med kold is. Det kan jeg næsten ikke spise.

Jeg kan godt lide Gammeldags isvaffel, men ofte er der kun få varianter af smag, som jeg virkelig bryder mig om. Plus jeg ikke kan lide guf, syltetøj eller flødebollen. 

Jeg er mest til softice. Den helt almindelige vanilje udgave. Jeg drømmer stadig om en softice, jeg engang fik i København Zoo. Med kæmpestore Marabou lys chokolade stykker.

Jeg er dog vild med italiensk is, helst sorbet. Så jeg ser frem til en mini-ferie til Rom her i efteråret. Det bliver skønt!