Introvert i nogen grad?

I dette indlæg spurgte søde Livsglimt ind til det, at jeg ofte så mig selv som introvert (og hvis I ikke kender Lisbets blog, så kan jeg varmt anbefale den).

Lad mig slå fast fra begyndelsen - der er ikke nogle, der er rene introverte eller ekstroverte. For at lære mere om ekstroverte og introverte, har jeg personligt haft stor glæde af Anna Skyggebjergs (nu lukkede) blog og hendes bog om introverte.

Som Anna ofte skriver, så er det de introverte, der går hjem fredag efter arbejde og sætter sig i et hjørne med en bog, gerne alene. Her lader de op. De ekstroverte tager ud og får en fredagsøl i byen og ude med mennesker. For sådan lader de op. Derfor ved jeg, at jeg afgjort er mere introvert end ekstrovert.

Jeg er til gengæld meget ekstrovert i min egen 'kreds'. Altså min familie, hvor jeg føler mig tryg. I min vennekreds, hvor jeg er tryg. Steder og mennesker jeg er vant til at omgås. Desuden er jeg 'tillært ekstrovert'. Dvs. jeg har lært mig selv at stå på en scene. At være den der træder frem og holder oplæg og underviser. Alt det er en facade, jeg bruger. Det dels skjuler og udfordrer min introverthed. 

På mit arbejde går jeg meget med den ekstroverte kappe. Jeg laver grin med mig selv og kommer med kritiske kommentarer eller flere idéer. Mest dog i min egen afdeling. På udebane er jeg lidt mere tilbageholdende.

Jeg er også én af dem, der ikke går til folk ved konferencer, hvor jeg ikke kender nogle. Jeg er lidt en type, som Maren viser her. En 'klæber', der fungerer bedst, hvis der er nogle jeg kender. Så er jeg tryg. Jeg øver mig meget på at gå hen til fremmede og small-talke. 

Det er ikke for ingenting, at jeg før i tiden (og til dels også nu) bliver spurgt, om jeg er sur eller bliver kaldt for snobbet. For det er den facade jeg har og som andre ikke altid kan gennemskue, slet ikke er snobberi eller surhed. Det er bare, fordi jeg er introvert. 

Jeg holder ekstremt meget af, at sidde i min stol og læse. Bare forsvinde ind i en bog. Sådan lader jeg batterierne op. Når ugen rammer fredag, så kan jeg næsten ikke magte, hvis jeg har en aftale, der betyder, at jeg skal ud. Allerhelst vil jeg være hjemme og bare slappe af. Det betyder ikke, at jeg ikke nyder at komme ud. Det kræver bare lidt overvindelse nogle gange. 

Til gengæld er jeg blevet bedre til at spotte, når jeg ikke er i trivsel. De perioder, hvor der er alt for mange aftaler, slider på mig. Især hvis det er 'udebane' arrangementer. Jeg forsøger at rette op på det, ved at få mine 8 timers søvn og sætte tid af til at lave ingenting. Oftest har jeg ikke de store planer for weekenderne, når ungerne kommer hjem. 

Det kan til tider være svært at leve som introvert i et meget ekstrovert samfund. Så jeg prøver at finde min egen vej. Og generelt skal der jo være plads til os alle, introvert som ekstrovert. Rigtig god fredag.