Når det er dejligt med det velkendte

Sidste uges indlæg i Lokalavisen kan læses online her. Og så kommer det lige nedenfor i dette indlæg:

Når jeg sidder ved mit spisebord, kan jeg kigge ud af mine store vinduer. Min udsigt er helt velkendt. Jeg har boet i denne lejlighed i nogle år nu og sidder ved bordet stort set hver dag. Jeg ser årstiderne komme og gå. Jeg ser det allertydeligst på den store blodbøg udenfor. Den er både grøn, rød, brun og uden blade, som året går.

Når jeg går ud af døren, så er det hele velkendt. Mit daglige bevægerum er ikke stort. Når jeg f.eks. kommer hjem fra København med s-toget, så er det hele velkendt. Jeg kan nogle gange finde på at gå hjem fra stationen, blot for at få det velkendte ind under huden. Også fordi jeg elsker denne årstid. Det er skønt bare at indsnuse kulden i luften og se de mange farver på bladene for tiden. Det er glæden ved at opdage en hindbærbusk eller de nedfaldne æbler. Ja, det gør mig tryg og rolig. Jeg er sikker på, at der findes masser af folk, der har det på samme måde med deres helt egen bydel. Det er nok ikke helt unaturligt, hvis man er glad for det sted, man bor.

Kører jeg et stop længere med s-toget, så kan det nogle gange føles som at komme til et helt andet sted. Lydene er forskellige og omgivelserne er anderledes. Farverne kan være forskellige bare 3 kilometer længere nede af vejen. Men selv om det ikke er helt så velkendt, så rummer det stadig kernen af Vestegnen. Den som kan føles inde i os og som gør, at vi aldrig er helt på udebane, når vi bevæger os rundt på de ikke så velkendte steder.

»Man kan tage drengen/pigen væk fra Vestegnen, men man kan ikke tage Vestegnen ud af drengen/pigen«. Sådan ved jeg, at flere har det med at flytte herfra. Og når turen for dem en gang imellem går »hjem til Vestegnen« igen, så er det hele velkendt. Der er masser af ting, som er forandret, men alligevel det samme. Kernen er der - det velkendte - og den forsvinder aldrig fra Vestegnen.

Vestegnen er god. Den er både god for børn, for unge og ældre. God til familier, seniorer og studerende. Men mest af alt så er den hjem for en bred palet af forskellige mennesker. Alle dem, som tilsammen er med til at bibeholde og videreudvikle kernen af Vestegnen. Den del som aldrig helt forsvinder og som vi er flere, der ikke vil flytte væk fra.

Årsplaner

Dette indlæg er egentlig et, der skulle have været på bloggen i weekenden. Men jeg holdt helt og aldeles slap-af søndag uden computer. Så nu kommer det i dag - mandag.

Torsdagen har handlet om Årsplaner - Altså ikke mine egne, men dem vi laver på mit arbejde. Planen for 2018 skal snart være på plads og vi tog hul på det torsdag. Det plejer at være en effektiv og god dag, hvor der er plads til faglighed og lidt socialt. Det var det igen i år. Alene det at komme væk fra eget skrivebord (selv om det blot er i et mødelokale) kan give plads til masser af tanker for fremtiden. 

Plus vi havde bestilt store stjerneskud til frokost.

Vegetar?

For tiden er der enorm fremdrift i veganer og vegetar produkter og opskrifter.

Jeg selv har ikke nogen intentioner om at blive veganer eller vegetar. Dog vil jeg gerne sætte kødmængden ned derhjemme. Hvilket jeg faktisk har arbejdet på i nogle år allerede.

Jeg har det også lidt underligt med de produkter, der er vegetariske. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der mon så er proppet i produktet. F.eks. sådan en køderstatning. Er der en masse E-numre i det? 

Jeg strækker som regel mit hakket kød med linser og grøntsager og det er jo ikke kunstige produkter. Men et rent sojaprodukt er jo heller ikke kunstigt. Jeg synes ikke, det er nemt at navigere i alle de nye tilbud.

Auf wiedersehen

Jeg holder fri i dag, for lige om lidt sidder jeg i toget mod Odense. Turen går over til min bror og svigerinde. 

Jeg skal se musical i aften og ellers skal weekenden gå med familiehygge. Men allerede når jeg stiger af toget, så har jeg en aftale med min kusine om en kop kaffe. 

Jeg glæder mig til at slappe af efter en noget hektisk uge. Rigtig god fredag til jer alle.

Om to måneder er det overstået

Altså juleaften... 

Det er underligt at tænke på, at det snart er jul. Eller - snart og snart. Men om en måneds tid, så begynder det så småt at være tid til gaveindkøb og at pynte op. 

Og diskussionen om, hvorvidt vi skal have et juletræ kan begynde (jeg er den, der stemmer nej).

November humør i oktober

Siden jeg var 15 år, har jeg lyttet til Guns N' Roses. Jeg er jo en MTV første generation og de blev spillet pænt meget på den kanal. Plus den omgangskreds jeg havde på Handelsskolen også hørte dem. 

Jeg har en playliste på min mobil med deres Greatest Hits og den spiller jeg ofte for tiden på vej til arbejde. Især ovenstående - November Rain - har jeg hørt de sidste (mange) regnvejrsdage. Den passer lige til den støvregn og grå himmel, som er dominerende for tiden. 

Penge til hjemløse

Jeg giver penge til hjemløse/tiggere i s-toget. Det har jeg ikke altid gjort. Egentlig ville jeg helst give dem en madpakke. Eller nogle cigaretter. 

Jeg er begyndt at give penge, efter jeg så en udsendelse på DR om hjemløse. Det ramte mig ret meget. Der er ofte store personlige overvindelser, før den hjemløse begynder at tigge offentligt.

Jeg giver dog kun til nogle. Dem der ser ud på en bestemt måde. Jeg har ikke lyst til at give penge til dem, der er døddrukne, aggressive eller som ikke kan tale dansk. Det er heller ikke altid, at jeg har nogle mønter på mig. 

Jeg køber ofte Hus Forbi - nogle gange uden at tage bladet med. I sidste uge tog jeg bladet med hjem og læste lidt i det. 

Resten af søndag

Klokken er snart to om eftermiddagen. Jeg har sovet lidt længe i dag, men har stadig haft en produktiv formiddag. 

Jeg har lavet røræg og bacon til vores morgenmad. Jeg har fået kaffe. Jeg har været på stranden og bade. 

Der er mere på programmet i dag og det føles godt, at der stadig er en stor del søndag tilbage. 

Når festerne går i gang

Meget i tråd med mit indlæg om bla. at drikke mindre alkohol, så har jeg fået en helt gratis 'hjælpende hånd' fra min ældste søn.

Han er nemlig både før sommerferien og især efter gymnasiestart begyndt at gå en del til fester. Hvor han så skal hentes om natten. Ofte fordi det er steder, hvor der ikke lige kommer offentlig transport om natten.

Jeg har et stort søvnbehov, så det er altid sådan lidt svært for mig, at skulle op midt om natten. På den anden side, så gik det jo fint, da ungerne var små. Så det går nok igen nu her, hvor de bliver store.

Lang uge og nu fredag

Øj, jeg synes denne uge har været lang. Helt modsat de forrige fredage, så trænger jeg i den grad til weekend i dag. 

Jeg har faldet i søvn på sofaen mindst to dage. Torsdag morgen blev jeg gennemblødt af regn på vej til arbejde. Jeg har ikke nået så meget studiearbejde som planlagt. Det hele har været sådan lidt gråt. 

 

Men nu er det heldigvis weekend. Dagene tegner stadig grå, men ungerne kommer hjem i morgen. I eftermiddag går turen et smut til København, hvor kæresten og jeg har planlagt en tur i Tivoli. Rigtig god fredag derude...

Jeg har aldrig været fattig

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. Du kan se det online her. Eller læse videre...

I virkeligheden så ved jeg ikke noget om at være fattig. Jeg har prøvet flere gange at have lav kassebeholdning. Jeg har prøvet at have overtræk og jeg har prøvet at have meget lidt penge at rutte med. Jeg har dog aldrig prøvet at være fattig. Sådan helt trængt, så jeg ikke havde flere penge til de almindelige nødvendigheder såsom mad - måned efter måned.
Det må være så hårdt og stressende at vide allerede midt på måneden, at der ikke vil være nok penge til helt basale ting. F.eks. mad, rejsekort, medicin eller tøj. Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i, hvordan det er.

Noget som jeg dog kan gøre, er at hjælpe hvor det er muligt. Jeg er medlem af flere forskellige grupper, som prøver at hjælpe i det små. Som prøver at hjælpe de familier, der er trængte. Der er nemlig en voksende gruppe, som virkelig har behov for hjælp. De findes også her på Vestegnen.

Det er mange andre gode initiativer, der er sat i værk. F.eks. er der etableret en lokal byttebørs. Her kan man som ganske almindelig borger sætte mad i form af dåser og tørvarer på en reol. Herfra kan de hentes af dem, der har svært ved at få midlerne til at slå til.

Der er faktisk mange andre ting, som der kan gøres. Man kan forære ting og tøj væk til andre, der har mere brug for det. Det kunne være møbler, legetøj eller cykler. Bare det er ting, som godt kan bruges igen, når vi andre skifter ud. Personligt er jeg af den type, som sætter mine brugbare ting ned i storskraldsgården under genbrugsskiltet. Tøj giver jeg ofte videre til andre, da det typisk ikke fejler noget (andet end at det er blevet for småt til mig).

Jeg er også rigtig glad for, at bl.a. vores lokale bager giver overskudsbrød væk til folk, der ikke har så meget at gøre godt med. Brød, som måske bare var blevet smidt ud eller givet væk, bliver nu formidlet videre til dem, der har brug for det i vores lokalområde.

Der er ikke brug for, at vi deler meget. Der er brug for, at vi deler det vi kan og selv har overskud til. At vi støtter op om de mange gode tiltag, som en række frivillige står for. Det er ikke nemt, at være fattig og det tror jeg, de fleste kan sætte sig ind i.

Når man har været med længe...

Da jeg læste dette indlæg, kom jeg i tanke om, at jeg faktisk har været blog-læser en hel del år. Altså, jeg kan huske dengang med det løb og den lyserøde dragt. Og en af grundene til, at jeg selv kom i gang med at blogge var, at jeg ikke kunne lade være. 

Jeg tænker ofte på, om den tid jeg bruger på egen og andres blog egentlig er noget tid, jeg skal skære i. For at få et større frirum. Men tid til hvad? Mere tv eller Facebook? Til at læse bøger?

Både min egen blog og de blogs jeg læser, giver mig nemlig noget. Ofte noget helt forskelligt. Det giver andre perspektiver på ting. Det åbner mine øjne for, at der findes forskelligheder og at det er i orden. 

Jeg savner dog nogle gange tiden uden sponsorerede og reklame indlæg. Dengang bloggerne havde noget på hjerte, de ville af med. Hvor en blog ikke var et fuldtidsjob. Og jeg synes, det er super ærgerligt, at jeg kan tænke 'mon dette indlæg er sponsoreret', når produkter anbefales. Plus jeg er irriteret over, selv at skulle skrive i mine anbefalinger, at det ikke er sponsoreret. Det ødelægger lidt af oplevelsen ved at læse blogs. 

Nogle siger, at blogmediet er på vej ud. At det er Twitter eller andre platforme, der afløser dem. Jeg ved det ikke, men jeg synes stadig, der er mange gode (små og store) blogs derude. 

Fredagens aktiviteter

Så i fredags var jeg jo til Kulturnat og det var en god aften. Vi var oppe i trafiktårnet hos BaneDanmark, ude og spise og på rundtur i Industriens Hus. 

Trafiktårnet var meget imponerende og kontroltårns-agtig. Det ligger på den anden side af Dybbølsbro og har en imponerende udsigt over København. Industriens Hus er den store glasbygning på hjørnet af Rådhuspladsen, hvor Dansk Industri har hovedsæde. Det var rigtig spændende at få set bygningen indenfor og høre om de tanker, der ligger til grund for byggeriet. 

Bagefter skulle vi have været til endnu et arrangement, men der var så utrolig lang kø, at vi sprang over. I stedet gik vi på café og fik en god snak. Til sidst gik vi i Tivoli (vi har begge årskort) og her var næsten ingen mennesker. Der er fint pyntet op og hyggeligt som altid. Jeg er dog total mormor og altid helt kvæstet om fredagen, så jeg var hjemme allerede kl. 22.30.

Lidt dumt...

Eller, det er i hvert fald knap så smart at være i byen lørdag og drikke en kop kaffe lige omkring kl. 01.00. 

Så var det godt, jeg kunne sove længe søndag morgen. Det var dog knap så godt, at jeg lige faldt i søvn på sofaen om aftenen mellem kl. 19 og 20. For så ikke at kunne sove helt så tidligt, som jeg burde på en søndag.  

I dag er jeg bare træt med træt på. Tror jeg skal tidligt i seng.

Maren ved, hvordan mandage er!

Bog nr. 22 - en fortælling om at miste

Jeg har ind imellem studiebøgerne læst denne lille, men tunge bog. Tung, fordi det er et seriøst emne. Sorg og følelser i forbindelse med alvorlig sygdom og død i familien. Den handler også om, hvordan det er at miste et familiemedlem, inden de rent faktisk er døde?

Bogen er en personlig beretning, men der er så mange tanker, der vil være genkendelig for pårørende, der har haft f.eks. demens inde på livet*. 

Rigtig mange gange måtte jeg stoppe op med læsningen og holde en pause. Fordi der blev sat ord på nogle følelser omkring min mormors sygdom, hospital og hjemmepleje og plejehjem ophold, samt til sidst død. 

Det var utrolig befriende, at kunne nikke genkendende til de følelser, som beskrives i bogen. Selv om vi ofte i min familie har talt/taler om de følelser, der var i spil med min farfars og mormors demens, så er denne bog også en god 'støtte'. 

Den dårlige samvittighed som beskrives i bogen har jeg oplevet mange gange, dog ikke så meget som min mor og hendes søskende, i forbindelse med min mormors sygdomsforløb. Derfor er denne bog også vigtig, for at få italesat, at det ikke er forbudte følelser, når man føler sig lettet over, at f.eks. et besøg hos den syge er slut.

Jeg kan anbefale bogen til alle, som har/har haft sygdom og død blandt familiemedlemmer.



*Bogen handler ikke om demens, men om forfatterens far, som lider af afasi som følge af en blodprop. 

Kulturnat i aften

Jeg har i mange år gerne ville deltage i Kulturnatten i København, men har aldrig rigtig fået passet det ind. Så i aften skal jeg afsted. Jeg er lidt spændt på, hvor mange mennesker der vil være ude.  

Min veninde har lavet en plan for os. På den måde bliver jeg ført nænsomt igennem min første Kulturnat i rigtig mange år. 

Rigtig god fredag derude.

Efterårets kontraster

Det er blevet efterår. Med alt hvad det indebærer af mørke, regn, rusk og kulde. Men det er også blevet efterår med alt, hvad det indebærer af sol, blå himmel, klart og kold luft og de flotteste farver. Kontrasterne er kæmpestore om efteråret, men jeg er ret vild med årstiden alligevel.

Jeg samler på gode dage

Kender I de dage, hvor man har en god hårdag og kjolen strammer knap så meget (især over numsen) og ens mave er flad og ens neglebånd egentlig ikke er helt så flossede?

De dage, hvor man bare føler sig godt tilpas i egen krop. Dem har jeg sat mig for at have flere af. Det er ikke sådan, at jeg er utilfreds med mig selv og mit udseende. Jeg vil bare gerne flytte fokus til mere glæde og et mere positivt syn på mig selv. Plus jeg har nogle bukser og kjoler, der sidder lidt stramt for tiden. 

Jeg har angrebet det stille og rolig med at skære ned på mængden af mad og portionsstørrelserne. Til gengæld spiser jeg flere grøntsager. Det har desuden efter ferien været sådan ,at jeg ikke spiser slik, kager og chips i hverdagene. Jeg drikker heller ikke alkohol andet end fredag og lørdag. Samtidig har jeg skåret voldsomt ned på hvidt brød og pasta, som er min store 'comfort food'. Det har resulteret i nogle dage med virkelig flad mave og det har været dejligt.

Jeg skal skynde mig at skrive, at jeg altså ikke er hellig. Jeg har bla. spist et par stykker chokolade på jobbet en dag. Jeg har drukket en café latte (dog med minimælk). Og jeg har drukket et glas vin en torsdag aften hos min veninde. Men sådan helt generelt så prøver jeg at holde lidt igen. 

Så jeg samler på gode dage for tiden. Jeg holder min stenhårde rutine med at gøre noget godt for mig selv, både i hverdagen og i weekenden. Jeg bader stadig, selv om vandet efterhånden er virkelig koldt. Jeg giver mig selv tid til at lave ingenting. Jeg har købt nyt undertøj og fået massage. Og så topper jeg de gode ting med, at min kollega spørger mig, om jeg har tabt mig. For hun synes, der er mindre af mig bagfra (det tror jeg nu ikke, men et par gode jeans og højhælede kan gøre underværker i form af synsbedrag).

Gran Torino og træning

Fredag aften genså jeg filmen Gran Torino. Jeg skal sige med det samme, at jeg aldrig har været vild med Clint Eastwood. Jeg er til gengæld ret vild med hans film Mystic River og så Gran Torino. Det er simpelthen sådan en fin film. Sørgelig, livsbekræftende og en lære om, at ingenting er for sent. 

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle se filmen færdig, for lørdag morgen skulle jeg til en times træning. Det var den lokale gymnastikforening, der holdt et Støt Brysterne arrangement. Der var mulighed for at prøve tre forskellige former for motion og jeg valgte pilates, som jeg ikke har prøvet før. Det var en fin træning, men jeg blev ikke lige umiddelbart overbevist om, at pilates var for mig. 

Buket til mig lavet af yngstesøn. 

(På Kulturnatten kan man sammensætte sine egne buketter hos den lokale blomsterhandler).

Her var den (igen)

Den flotte måne. 

Og fredag var en fin Kulturnat, hvor vi bla. var på besøg i møllen. Som i dagens anledning drejede og lavede mel. 

Søndag fik jeg set den fineste solopgang og solnedgang. Så skidt med at hele dagen blev brugt i en hal i Lund (Sverige). 

Rom i billeder (og lidt tekst)

I dag kommer alle billederne fra Rom. Så er der lidt at tænke tilbage på, når jeg sidder under tæppet i sofaen i aften.

Rom er en rigtig storby med masser af larm og trafik. Der er tusinder af små knallerter og de kører helt sindssygt stærkt. Rom er desuden fyldt med små og store steder, hvor man kan få en bid mad og en drink. Det er ofte nødvendigt, for man går meget - og det gode vejr holder en del længere i sæsonen i forhold til Danmark.

Jeg er meget betaget af Colosseum. Jeg synes, det virkelig er et sted, hvor man kan mærke historiens vingesus. Det er stort og prangende. Og det er sindssygt, at det er så gammelt.

Rom er også fuld af prangende kirker i større eller mindre format. Det er utrolig så meget guld, der er at finde de steder.

Pladserne og springvandene i Rom er et kapitel for sig selv. Der findes både små og store, men fælles for dem alle er vist, at der er en virkelig hyggelig stemning omkring dem. Bare at sætte sig på en bænk og kigge på mennesker er sjovt. Og så skal man selvfølgelig kaste en mønt i Trevi fontænen, hvis man vil komme tilbage til Rom. Det har jeg gjort begge gange - så mon ikke det bliver et gensyn en dag?!!

Weekend i sigte

Tænk at det allerede er fredag igen! Sådan sagde min kollega til mig i morges. Og jeg må til dels give hende ret. 

Der har ikke været én dag i denne uge uden en eller anden form for aftale (plus vi har haft ret travlt på jobbet). Jeg er derfor lidt bagud med lektielæsning. Det håber jeg at kunne nå i weekenden - som godt nok også er pænt booket op. Der er Kulturnat i vores by i aften og lørdag skal jeg til en times træning, hvor man støtter Kræftens Bekæmpelse. Søndagen går med fægtestævne i Sverige.

Oktober er således allerede godt i gang. Jeg forsøger, at glædes ved alle aftalerne. Samtidig skal jeg passe på ikke at blive alt for frustreret over mørke, rusk og regn. Der var f.eks. en rigtig fin solopgang i morges, som jeg kunne nyde på vej til arbejde. I går aftes var der en flot fuldmåne. I dag har solen skinnet. 

Det er helt klart efterår og koldt i luften, men det kan også være dejligt. Og i eftermiddag vil jeg finde min efterårsfrakke frem. Håber I kan se frem til en god weekend.

Oprydning i kælderen

Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg søndag fik ryddet op i mit kælderrum. Dem, der har fulgt bloggen fra tidernes morgen, ved hvor meget jeg hader det job (jeg er lidt en samler). Det er noget, jeg tager et langt tilløb til og gerne udskyder, indtil det er helt umuligt at bevæge sig rundt i rummet.

Denne søndag formiddag fik kæresten og jeg fyldt fire klare skraldesække, som skulle til storskrald. Samt en del ting, som kunne gå til genbrug. Og vi fik flyttet noget af det, vi aldrig bruger, f.eks. mine ekstra glas, over i vores ekstra kælderrum.

I morges skulle jeg så ned i kælderrummet med et ekstra brusehoved og blev helt glad ved synet. Der er endda tomme hylder! Det er temmelig stort i min verden.

Ny programserie på DR3

DR kører i øjeblikket massiv promovering for et program på DR3, som vises i aften. Gina Jaqueline - en sugardaters fortælling. 

Det er en serie på 4 afsnit, hvor man følger hende i 9 måneder. Første afsnit har været online et par dage og jeg har fået set det (det varer kun 30 minutter). Det ligger stilmæssigt meget op ad Prinsesser fra Blokken, hvor der er plads til, at Gina kan komme med egne betragtninger - sådan lidt fluen på væggen agtigt. Som seer føles det som om, at der gives god plads til hende (og jeg ved selvfølgelig godt, at de hos DR klipper det sammen til sidst, så det er interessant tv). 

Jeg har bla. også læst et indlæg her om programmet og der er nogle virkelig gode kommentarer til det. Det er interessant læsning. Programmet åbner helt klart for en masse følelser hos folk - også hos mig - og jeg har fået nogle interessante vinkler på de emner, programmet tager op.

Oktober med mange aftaler og en opgave

Så er efteråret her for alvor. Oktober er koldere og mere grå end september. Til gengæld begyndte mandag morgen med en solopgang så flot. Og bladene får fine farver. Jeg har fundet det varme tøj frem og efterårsfrakken. 

Jeg har begyndt oktober med en mandag, hvor yngstesøn og jeg havde en alene eftermiddag. Den blev udnyttet med pandekager og hygge. 

Ud over i går, så ser min oktober nogenlunde sådan her ud:

• Kulturnat i min by
• Middagsaftale med to veninder
• Forældrekonsultation på gymnasiet
• Middagsaftale med min veninde og hendes nye kæreste
• Weekend hos familien i Odense
• Kaffeaftale med tidligere kollega
• Fægtestævne
• Kulturnat i København med veninde
• Skole-hjem samtale

Det var vist højdepunkterne i oktober. Jeg holder ikke efterårsferie med ungerne (jeg holder vinterferien). Til gengæld er der en del kollegaer, der holder ferie. Så uge 42 bliver vist en stille uge på jobbet og jeg satser på, at kunne gå tidligt et par dage. Det er kun godt, da jeg skal have skrevet en midtvejs-opgave til studiet. 

Søndagsbadetur

Vi badede igen i går. Det var koldt, men til at holde ud. Så jeg håber at kunne fortsætte et stykke ind i oktober. Vi har badet, siden vi kom hjem fra Rom. Vandet er nu 14 grader, men det føles stadig dejligt, når man har dyppet sig (og vi er nu ikke i vandet mere end 5-10 minutter).

Kultur på Vestegnen

Her er ugens indlæg fra Lokalavisen - online her - eller læs med i dette indlæg:

Nogle gange bliver jeg helt forbavset over, hvor meget Vestegnen har at byde på. Især når det kommer til kulturområdet. Det er nærmest som om, at tiden efter sommerferien har været en lang serie af kulturarrangementer. Der har været festivaler, byfest, kulturnætter og kulturuge - og det er ikke slut endnu. Ja, det har næsten været hver uge, at der har været kulturelle arrangementer i de forskellige byer på Vestegnen.

Dem der siger, at de bor i København på grund af det store tilbud af kulturarrangementer har åbenlyst aldrig oplevet kulturtilbuddet i det tidlige efterår på Vestegnen. Det er utroligt så meget som vores område kan præstere. Og der er virkelig noget for enhver smag. Der er koncerter, udstillinger, kunstprojekter og et motionsløb med fokus på kunst. Der er teater, film og bogoplæsninger. Ung som gammel kan deltage. Her kan alle mødes og have det rart sammen. For man mødes jo netop om noget, som man gerne vil deltage i. F.eks. sluttede Vestegnens Kulturuge for et par uger siden. Jeg tror uden at lyve, at programmet var lige så varieret, som man ser i de helt store byer i Danmark.

Jeg så i programmet for Vestegnens Kulturuge, at en af aktiviteterne var fællesspisning. Det synes jeg bare, er en super god idé. Det er ofte noget, der bruges i forbindelse med projekter om ensomhed. Men det kan sagtens bruges til at slå to fluer med et smæk. Fællesspisning kan både dæmme op for ensomhed og skabe et kulturmøde. Fællesspisning er et af de tiltag, som jeg håber, der vil blive mere af på Vestegnen.

Det er dejligt at se så meget opbakning til at bevare Vestegnen som et kulturelt område. Det er vigtigt, at vi har disse begivenheder her. For det hjælper med at ryste os sammen og sørge for et fællesskab på tværs af alder og etnicitet.

Det fantastiske er også, at rigtig mange af arrangementerne er gratis for os at deltage i. Vi har nærmest ingen undskyldning for ikke at deltage i en eller anden form for kulturarrangement. På trods af det, så har jeg været »uheldig«. Jeg har nemlig ikke haft mulighed for at deltage i så mange kulturarrangementer, som jeg gerne ville. Men så er det heldigt, at der er mange flere muligheder for kultur på Vestegnen her i det kommende efterår. Så mon ikke det lykkes at få deltaget i et par gode kulturarrangementer eller to?!!