Når det er dejligt med det velkendte

Sidste uges indlæg i Lokalavisen kan læses online her. Og så kommer det lige nedenfor i dette indlæg:

Når jeg sidder ved mit spisebord, kan jeg kigge ud af mine store vinduer. Min udsigt er helt velkendt. Jeg har boet i denne lejlighed i nogle år nu og sidder ved bordet stort set hver dag. Jeg ser årstiderne komme og gå. Jeg ser det allertydeligst på den store blodbøg udenfor. Den er både grøn, rød, brun og uden blade, som året går.

Når jeg går ud af døren, så er det hele velkendt. Mit daglige bevægerum er ikke stort. Når jeg f.eks. kommer hjem fra København med s-toget, så er det hele velkendt. Jeg kan nogle gange finde på at gå hjem fra stationen, blot for at få det velkendte ind under huden. Også fordi jeg elsker denne årstid. Det er skønt bare at indsnuse kulden i luften og se de mange farver på bladene for tiden. Det er glæden ved at opdage en hindbærbusk eller de nedfaldne æbler. Ja, det gør mig tryg og rolig. Jeg er sikker på, at der findes masser af folk, der har det på samme måde med deres helt egen bydel. Det er nok ikke helt unaturligt, hvis man er glad for det sted, man bor.

Kører jeg et stop længere med s-toget, så kan det nogle gange føles som at komme til et helt andet sted. Lydene er forskellige og omgivelserne er anderledes. Farverne kan være forskellige bare 3 kilometer længere nede af vejen. Men selv om det ikke er helt så velkendt, så rummer det stadig kernen af Vestegnen. Den som kan føles inde i os og som gør, at vi aldrig er helt på udebane, når vi bevæger os rundt på de ikke så velkendte steder.

»Man kan tage drengen/pigen væk fra Vestegnen, men man kan ikke tage Vestegnen ud af drengen/pigen«. Sådan ved jeg, at flere har det med at flytte herfra. Og når turen for dem en gang imellem går »hjem til Vestegnen« igen, så er det hele velkendt. Der er masser af ting, som er forandret, men alligevel det samme. Kernen er der - det velkendte - og den forsvinder aldrig fra Vestegnen.

Vestegnen er god. Den er både god for børn, for unge og ældre. God til familier, seniorer og studerende. Men mest af alt så er den hjem for en bred palet af forskellige mennesker. Alle dem, som tilsammen er med til at bibeholde og videreudvikle kernen af Vestegnen. Den del som aldrig helt forsvinder og som vi er flere, der ikke vil flytte væk fra.