I dag kommer alle billederne fra Rom. Så er der lidt at tænke tilbage på, når jeg sidder under tæppet i sofaen i aften.
Rom er en rigtig storby med masser af larm og trafik. Der er tusinder af små knallerter og de kører helt sindssygt stærkt. Rom er desuden fyldt med små og store steder, hvor man kan få en bid mad og en drink. Det er ofte nødvendigt, for man går meget - og det gode vejr holder en del længere i sæsonen i forhold til Danmark.
Jeg er meget betaget af Colosseum. Jeg synes, det virkelig er et sted, hvor man kan mærke historiens vingesus. Det er stort og prangende. Og det er sindssygt, at det er så gammelt.
Rom er også fuld af prangende kirker i større eller mindre format. Det er utrolig så meget guld, der er at finde de steder.
Pladserne og springvandene i Rom er et kapitel for sig selv. Der findes både små og store, men fælles for dem alle er vist, at der er en virkelig hyggelig stemning omkring dem. Bare at sætte sig på en bænk og kigge på mennesker er sjovt. Og så skal man selvfølgelig kaste en mønt i Trevi fontænen, hvis man vil komme tilbage til Rom. Det har jeg gjort begge gange - så mon ikke det bliver et gensyn en dag?!!
Rom er fantastisk - historiens vingesus overalt.
SvarSlet@Dorte - lige præcis :-) kram B
Slet