Det handler om familie

Her er ugens indlæg fra Lokalavisen. Læs online eller videre i indlægget.

Det handler om familie. Den vi har eller ikke har. Den vi vælger eller måske fravælger.

Forleden kørte jeg i tog en tidlig morgen. Sammen med mig steg der en bedstemor og hendes barnebarn på toget. Hun skulle følge drengen i skole. Mens vi kørte, snakkede de om, hvad han skulle lave i dag i skolen og hvad de ellers var i gang med. Jeg fik et kort indblik i et familieliv lige der. Hvor der var kærlighed til hinanden og hvor man var interesseret i den anden.

Familie er vigtigt. I mit liv spiller det en stor rolle. Jeg er ret sikker på, at det gør det også for mange andre på Vestegnen. I familien mødes vi og er sammen. Vi griner og græder sammen. Vi spiser sammen, vi diskuterer og hygger os sammen. Selv om ikke alle på Vestegnen er født i Danmark, så er familiehyggen til stede hos de fleste.

Det kan være svært at sætte sig ind i, at nogle mennesker ikke ser familien af eget valg. Nogle er måske gået skævt af hinanden på et tidspunkt. Andre har måske ingen familie mere pga. dødsfald. Måske bor deres familie langt væk. Egentlig synes jeg også, at familie er noget, vi kan vælge til. Der er mennesker i mit liv, som ikke er min direkte familie. Det er dog nogle, som jeg betegner som familie. De er der for mig og mine, trods vi ikke har været i hinandens liv altid.

Vi skal hjælpe hinanden i det daglige, da det er de små ting, der betyder noget for andre. F.eks. havde jeg i sidste uge lavet for meget mad. Så jeg tilbød min nabo, at hun kunne få den resterende portion suppe og hvidløgsbrød. Hun blev simpelthen så glad og taknemlig, for hun er i nogle uger alene hjemme og kommer sent hjem fra job. Sådan kan mennesker, der ikke er ens familie alligevel godt være det. Eller noget der er tæt på - eller ligner.

Jeg ser de mange familiebånd hver dag, når jeg er ude på Vestegnen. Jeg glædes over synet. Det er alt afgørende, at vi prøver at hjælpe hinanden, som én stor familie herude. Så meget eller så lidt som muligt. Vi skal huske at række hånden frem og give hinanden plads. Vi behøver ikke være enige altid - eller om alting. Men vi skal spise sammen, grine sammen og glædes over, at vi er sammen. I det hele taget skal vi sætte pris på hinandens umage.