tirsdag den 14. november 2017

(Tema) Fraklip

I dag er jeg ekstraordinært i skole. Det er en erstatning for en aflyst skole-onsdag i sidste måned. Det betyder, at jeg kommer sent hjem og oven i det skal have ordnet 4 maskiner vasketøj om aftenen. Så alt i alt en lidt lang dag...

Jeg har derfor lavet dette indlæg klar over et par uger. Som I kan se, så begynder det med 1. november, hvor Maren (igen) ramte mig helt præcist. Jeg synes altid at både oktober, november og december er måneder, hvor jeg ikke har overskud på kontoen (egentlig både pengemæssigt og helbredsmæssigt). 

Vi hopper til denne weekend, hvor jeg søndag fik lavet en fin lille morgenmad (knap så Insta-venlig). Hindbær, som var på tilbud, yoghurt og noget granola. Sammen med en kop kaffe fik det mig vågen og i tøjet. Det var så dejligt, kun at skulle tænke på sig selv og tage tingene i eget tempo.

Mandag i sidste uge var noget af en kold aften. Det ved jeg, fordi jeg kørte ungerne til Roskilde. Mens de trænede, så fandt jeg en god café og fik læst lektier. Jeg havde heldigvis fået et godt tip af en kollega om at gå på den studievenlige café Kaffekilden. For det var frysende og absolut ikke vejr til at rende rundt og lede på må og få. Jeg fik i øvrigt slet ikke kaffe, for så er der risiko for, at jeg ikke kan sove. Så jeg fik en lækker hjemmelavet smoothie med bær. Næste gang skal jeg prøve et par af deres lækre te-varianter.

Nå ja, så var der sidste tirsdag med faglig konference. Her var der en lækker citronkage til eftermiddagskaffen. Virkelig fin og meget smagfuld. Jeg er ellers ikke til kage. Dog røg denne den. Om det var fordi jeg var sukkertrængende, eller fordi jeg havde den forkølelse på vej vides ikke.

Som I kan se, så handlede dette fraklip lidt (meget) om søde sager. Måske fordi jeg for tiden prøver virkelig at nyde dem, når jeg endelig spiser dem



8 kommentarer:

  1. Altid bedst at tage tingene i deres eget tempo! ❤️ Holder meget af dine fraklip!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Maude - tusind tak, søde du :-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg synes også, at dine fraklip er så hyggelige. Den citronkage der ...
    Kram Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. @Lisbet - ja, den var også rigtig lækker, den kage. Og tak :-) kram Birgitte

      Slet
  3. Lækre fraklip - både smagsmæssigt og indholdsmæssigt! ;) kh. S

    SvarSlet
    Svar
    1. @S - tusind tak søde S - kh. Birgitte

      Slet
  4. Fine fraklip, og ja, den der citronkage ser godt nok lækker ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - ja, den var også lækker... Måske jeg skulle prøve at lave dem selv ;-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...