Jeg har haft en fuld booket oktober. Jeg har desværre fået bidt over lidt for meget og lavet lidt for mange aftaler. Samtidig med at jeg har haft pres på med studiet og arbejdet. Og hjemmet skal jo også holdes.
Det der er mest irriterende er, at jeg godt ved, at jeg skal lade være. Jeg får bare på en eller anden måde booket mig selv stille og roligt. For mange gange er der lang tid til. Og jeg er heller ikke god til at sige nej (tak).
Denne kommende weekend ser fornuftig ud. En aftale i dag med gode venner og derefter ingen faste planer. Jeg glæder mig vildt meget til en lørdag, hvor jeg kan sove længe. Jeg trænger nok til det, for kroppen er også begyndt at 'brokke' sig med ondt i halsen.
Starten på november tegner således fint og når jeg kigger tilbage på oktober, så har den også været ganske dejlig.
Dette foto er fra begyndelsen af oktober.
Nu har blæsen sørget for, at der ikke er mange blade tilbage på træerne.
Jeg har været på team-dag medarbejdet, hvor vi skød med bue og pil.
Virkelig sjovt og det kan anbefales.
Sol har der været en del af. Jeg har suget det til mig og virkelig nydt det gode oktober vejr.
... også på stranden
Vi har været en tur i Tivoli
Jeg har bagt en hulens masser boller over flere dage.
Elsker efteråret, hvor jeg bruger de mørke aftener med en bolledej.
Børnene var til stævne i Sverige
og manden synes lige, vi skulle have en omgang knækbrød med hjem.
Sidste dag i efterårsferien blev fejret med sushi. Ungerne elsker det!
Der blev også plads til kaffedate med manden.
Nu i november skal jeg prøve at holde fokus på pauser (i kalenderen). Jeg har en studieopgave og nogle andre arrangementer i kalenderen. Dog skulle det gerne give lidt luft til at læse og få set Herrens Veje (som jeg er ret meget bagud med).
Hav en dejlig weekend...