søndag den 14. januar 2018

Organdonor - har du taget stilling?

Nytårsaften blev jeg spurgt, om jeg var registreret som organdonor. Det var måske et lidt underligt spørgsmål. Fra nogle mennesker, som jeg lige havde mødt samme aften. Ikke desto mindre så er det et yderst relevant spørgsmål. Der er nemlig rigtig mange danskere, som slet ikke har taget stilling.

Jeg selv tog stilling, da jeg 'blev voksen'. Da jeg fyldte 18 år kom mine forældre med en folder fra Organdonor Registeret. Den skulle udfyldes - lige meget hvad jeg tog stilling til. Jeg har personligt valgt, at alt fra mig må bruges (hvis det kan).

Egentlig handler det jo om at få taget stilling, blive registreret og få fortalt de nærmest, hvad ens ønske er. Det er i øvrigt blevet 100 gange nemmere at registrere sig end dengang med min blanket, der skulle indsendes. Nu kan man blive registreret med NEM ID.

Så ingen undskyldning for ikke at tage stilling - du kan gøre det lige her.


(Ingen sponsering eller reklame i dette indlæg - jeg slår bare et slag for en god sag. Helt uopfordret). 


6 kommentarer:

  1. Jeg tog også stilling for mange år siden, det er godt at ha' den slags på det rene... ��

    SvarSlet
    Svar
    1. @Maude - det er virkelig godt, at få det hele på plads. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Burde faktisk få gjort det officielt... min familie og venner ved dog godt hvad jeg gerne vil.
    Får dog stadig nogle gange pn medicin som gør jeg faktisk ikke har et valg

    SvarSlet
    Svar
    1. @Min Servicehund - ja, der er ingen skade i at få det gjort på denne side. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Jeg havde faktisk ikke tænkt over det rigtigt før sidste år.. der var jeg så inde og krydse af at det var op til mine efterladte at bestemme. Men et par måneder efter fik jeg mandet mig op, og sat kryds ved de tager bare hele molevitten. Og det har jeg det sgu egentlig ret godt med!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rijah - altså, jeg er med på, at man bare skal vælge det, som man har det godt med. Alligevel tænker jeg at det er en hård beslutning, at ligge det over på de efterladte... Så efter min optik, er det top dollar, at du lavede det om :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...