Hjemtur

Før begivenhederne i dette indlæg, så var der jo selve færge-turen. Da vi fik buffet på vejen op til Norge, så havde jeg bestilt 2-retters menu i steak restauranten på vejen hjem. Hvor jeg så var heldig at få tartar til forret.  

Og efter middagen fik jeg sørme også en lækker mojito med røde bær. Det var en helt fin aften med herligheder. 

Hjemkomst

I må bære lidt over med alle mine indlæg om ferie.

I lørdags kom vi hjem fra skiferien i Norge. Vi tager med Oslo færgen frem og tilbage, hvilket altid betyder en noget ujævn søvn for mit vedkommende. 

Så det var skønt at lande i København i strålende sol lørdag formiddag. Knap så skønt at komme hjem og begynde at pakke ud. 

Jeg er virkelig ikke vild med udpakning. Det tager tid og det roder. Jeg fik dog vasket det mest nødvendige - seks maskiner tøj - i vaskekælderen. 

Og så bød resten af eftermiddagen og aftenen på sushi, en smuk solnedgang og falde i søvn på sofaen til en film. Hjemme er nu også dejligt!

Februar Fraklip, del 2

Her kommer de. Alle mine feriefotos. Eller... nogle i hvert fald. Så hvis du ikke gider ski, sne og natur, så springer du bare dette indlæg over. 

Vi havde en rigtig fin skiferie med sol og blå himmel. Frostvejr og masser af sne. Jeg lader billederne tale for sig selv...

Hjemme igen

Jeg kom hjem i går fra en rigtig fin vinterferie. Jeg har virkelig ikke tænkt så meget på bloggen. Derfor mit fravær. Her er denne uges indlæg fra Lokalavisen. Helt uden billede for jeg er i gang med at pakke ud og få de sidste stumper samlet herhjemme. 


For noget tid siden læste jeg en blog omkring udlængsel. Den handlede om at flytte på landet. Det var pludselig blevet et ønske at flytte fra byen. Det var en længsel om at bo derude, hvor kragerne vender. En trang til at opleve de åbne vidder på daglig basis. Freden og roen var noget af det, som der længtes efter. Modsat den konstante summen af liv i byen. Jeg har aldrig haft et ønske om at flytte på landet. Jeg kan godt lide at være på landet, men at bo der permanent er dog ikke noget for mig. Jeg har det nemlig godt med at bo et sted med andre mennesker og tæt på hinanden.

Selv om jeg til tider brokker mig over andres opførsel, så vil jeg ikke undvære at bo et sted, hvor vi er tæt på alting - og dermed også naboerne. Det med at bo alene med udsigt til marker på alle sider af et hus, tja - det har ingen appel på mig.

Man skal selvfølgelig prøve at gøre det, som er det rigtige for én selv. Springe ud i det og leve drømmen ud. Hvis de store vidder er drømmen. Afprøve at bo derude, hvor man ikke har naboer, og hvor der er helt stille og meget mørkt om natten. Måske er det lige det, man trænger til.


Jeg får ofte af vide, at jeg er heldig, fordi jeg bor et sted, jeg elsker. Og det er jo helt rigtigt. Jeg er klar over, at jeg er meget priviligeret. Til gengæld så italersætter jeg også gerne min begejstring for Vestegnen - bla. hver 14. dag her i avisen. Men også til alle andre, der gider høre på mig. Jeg er glad for at bo "centralt", uden alt for meget transport. Jeg har ikke noget imod, at gadelampen lyser ind af mit soveværelsesvindue. Eller at jeg kan høre naboen skrabe is af bilen om morgenen. 

På en måde så har jeg det bedste af land og by lige her, hvor jeg bor. Der er grønt, men ikke tomt. Her er strand tæt ved - og det er noget af det bedste ved Vestegnen, hvis du spørger mig. Den korte afstand til havet. Jeg ved godt, at jeg er heldig. Jeg har også gjort en indsats for, at det skal lykkes at blive på Vestegnen. For jeg vil gerne blive her, hvor jeg har det godt. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, jeg nogensinde flytter fra Vestegnen.

Februar Fraklip, del 1

Det har været en lyn måned. Altså februar er jo langt fra slut, men nu er jeg på ferie og derefter så er det næsten marts. Så her kommer lidt fraklip...

Februar er måske lidt en amputeret måned, men den har budt på mange fine oplevelser. Manden og jeg har bla. været i Tivoli. Egentlig var det ikke en udpræget succes, for meget af haven er lukket af og der er kun begrænset pyntet op. 

Til gengæld er Tivolis Food Hall begyndt at blomstre lidt. Selv om vi var der en torsdag eftermiddag/aften, så var der godt fyldt. Priserne er til gengæld også i top.   

Vi hjembragte tre stykker smørrebrød fra Hallernes Smørrebrød. Stykkerne var med tartar, kartoffel og frikadelle. De var rigtig gode, men også ret så dyre. Personligt elsker jeg en god tartar og det var denne her. Deres peberrod var friskrevet og det sætter jeg stor pris på. Det er nemlig den eneste slags peberrod, jeg spiser (og kun i små mængder).

De første forårstegn er også kommet her i februar. Glæder mig til næste skridt - de dejlige krokus. 

Februar har budt på et gensyn med lidt thai-mad. Da min ældste ikke er så vild med kokosmælk, så får vi det oftest kun, når han ikke er hjemme til spisning. Jeg elsker det med masser af grøntsager, kylling og rejer.

Efter ferien kommer del 2 af fraklip for februar. Helt sikkert med en masse billeder fra skiture.

I dag har jeg fødselsdag

De sidste par uger har jeg taget mig selv i at skulle tælle efter. Fordi jeg simpelthen glemmer, hvor gammel jeg bliver. 

Jeg bliver 43 år i dag. 

De her 40'ere er gode for mig. Jeg har ro (og is) i maven. Jeg er glad og tilfreds. 

Jeg har ikke holdt nogen fødselsdag i år, for jeg har haft så travlt med studie og arbejde og ferieplanlægning. Så i år ingen lagkage. Heldigvis er der stadig gaver og fejring på selve dagen. 

På gensyn

Jeg tager på ferie i dag. Og derfor holder bloggen også en lille pause. Jeg har forud lavet et par indlæg, som kommer dryssende. 

Måske får jeg også lavet et indlæg deroppe i Norge. Men som altid så er der jo ikke så stabilt Internet. Plus jeg ikke altid giver smide indlæg afsted, når jeg i stedet kan bruge tiden på at være sammen med familien/stå på ski/drikke varm kakao og læse bøger.

I år tager mine sønner og jeg afsted selv. Altså mine forældre er også med og min bror, svigerinde og deres to børn. Så vi er et stort selskab til middag i aften på Oslo båden. 

Jeg glæder mig rigtig meget til denne ferie. Så der er ikke meget andet tilbage end at sige på gensyn - og god weekend eller ferie til alle jer derude.

Opskrift på cheeseburgerfad

Tirsdag fik jeg afprøvet en helt ny ret. Jeg har fundet inspirationen til opskriften her. Selv om vi ikke lever LCHF, så spiser vi ofte mad, som er inspireret af LCHF opskrifter. 

Jeg smed en del grøntsager i med kødet. Det var efter et princip 'tøm grøntsagsskuffen'. Der kunne sagtens have været squash eller champignon i. Eller andre grøntsager, som man lyster. Jeg bruger min minihakker til at få det helt fint, men det er jo en smagssag. Husk at væden helst skal være helt væk fra panden, inden kødet kommer i ovnen (det fik jeg ikke helt gjort denne gang og derfor var retten lidt 'våd' i bunden).

Min opskrift var sådan nogenlunde som dette:

Ingredienser:

• 500 g. hakket oksekød
• 1 løg
• 4 fed hvidløg
• 1 peberfrugt
• 1-2 gulerødder
• ½ spidskål
• 1 chili
• 200 g. bacon i tern
• ½ tsk. dijonsennep
• 1 lille dåse tomatkoncentrat
• 2 spsk. barbecuesovs
• 5 æg
• 1½ dl. piskefløde
• 150 g. revet blandet ost

Sådan gjorde jeg:

Svits bacon til det er sprødt. Læg det til side. Svits kødet i baconfedtet. Tilsæt løg, hvidløg og de øvrige grøntsager. Lad det simre nogle minutter til det meste væde er fordampet. I en skål piskes æg, fløde, sennep, tomat og barbecuesovs. Tilsæt salt og peber. Da jeg havde en rest hvidløgssmør, så smurte jeg det ovnfaste fad med det. Kom kødet i fadet, drys bacon over og hæld æggemassen på til sidst. Drys med revet ost. Sæt i en varm ovn på 200 gr. varmluft i ca. 20 min.

Jeg pyntede med lidt forårsløg, bacon og persille. Vi fik bønnefritter til retten. Dem er vi alle ret glade for, så efterhånden har jeg altid en pose bønner liggende i fryseren. 

Status: ikke helt færdig

Jeg er stadig i gang med at rydde op og sortere. Nogle (mig selv inklusiv) vil nok mene, at det er en lidt langvarig proces, som jeg har gang i. Men jeg når langt fra at kigge på tingene hver dag. Så lidt har også ret og det går fremad, omend med små skridt.

Siden sidst har jeg f.eks. ryddet op i mine kogebøger. Jeg har også sorteret alt mit make-up og creme og lagt det i system. Samtidig har jeg konstateret, at jeg vist ikke har behov for flere nye læbestifter... eller mascara'er (ups). Mine smykker er også sorteret og der blev givet en del videre. Det som jeg ikke bruger, men som jeg ikke nænner at smide ud, er gemt væk i en kasse. 

Der er også ryddet op i vores medicin og solcreme. To ting som jeg ikke altid har så meget fokus på, før det skal bruges. Alt gammelt er smidt ud og jeg har fyldt op med nyt. Primært fordi jeg fik et super godt tilbud på solcreme, som vi manglede en del af. Så nu er vi klar til sommer og sol.

I går fik jeg kigget på mine tørklæder. Jeg troede ellers ikke, der ville være meget at hente her. Alligevel fik jeg fjernet 5-6 tørklæder, som jeg slet ikke bruger mere. Mit tøj er også sorteret og kan helt sikkert skæres mere ned. Jeg venter dog lige og ser sommeren over. De ting der ikke har været i brug derefter ryger videre.

Det fedeste ved denne oprydning er, at den giver mig overblik over, hvad jeg har. Samtidig sørger jeg for at give tingene en nem og overskuelig plads, for at holde lidt mere langvarig orden på mine ting. Og snart er jeg færdig. Håber jeg...

Fornemmelse for sne

"Frøken Smillas fornemmelse for sne". Kender I den roman af Peter Høgh? Jeg læste den et par år efter hypen omkring den udgivelse (som var i 1992). Jeg synes, det var en god bog. Faktisk har jeg overvejet at læse den igen, hvilket siger et eller andet om dens kvalitet. Det er nemlig uhyre sjældent, at jeg genlæser romaner.

Jeg kom til at tænke på bogen forrige lørdag. Fordi det var lige sådan et vejr, som beskrevet i bogen. Den der fornemmelse for sne, som kan være i luften. Der kom vist lidt sne den dag, men ellers har vi ikke haft sne på Vestegnen. I hvert fald ikke noget der har kunne dække vejene. 

Lige om lidt så rejser jeg på vinterferie og der skulle efter sigende være rigtig meget sne. Hvilket jo er praktisk, når det nu er en skiferie. Det bliver skønt med både kulde og sne...

Vinter = Suppe

Her er en virkelig lækker suppe. Chorizo, kartofler og grønkål. Simpel og velsmagende.

Det er på ingen måde min egen opfindelse, denne chorizo-suppe. Opskriften har jeg fundet her. 

Jeg har dog blendet hele molevitten, da min yngste ikke er vild med 'klumper'. (ja, jeg blendede også chorizo, som havde kogt med suppen). Som tilbehør fik vi ristet chorizo og persille. 

Fredags-tv

Jeg kan godt lide at se X-faktor. Måske endda mere end mine børn. 

Og jeg er vild med Sanne Salomonsen. Hvem kan dog ikke lide sådan en livsglad, dygtig og professionel person?!!

I dag er det fredag og jeg er (igen) at finde foran skærmen. Muligvis jeg kan holde mig vågen efter programmet er slut, men jeg ville ikke sætte mine penge på det!

Rigtig god fredag derude...

Billede fra en tur på Arken

Støt op om de lokale

Dette indlæg er fra sidste uges Lokalavis. Det er online her. Det handler om vigtigheden om at støtte de lokale erhvervsdrivende. Egentlig gælder det jo for alle områder - ikke kun Vestegnen. 

Her i begyndelsen af januar holdt jeg en fest. Til dagen havde jeg booket det lokale forsamlingshus. Jeg havde bestilt kagen fra den nærmeste bager. De fine blomster var fra min lokale blomsterforretning.

Det var en større fest og det gik rigtig fint. Jeg kunne måske have fået det billigere andre steder. Eller måske fået noget mere fancy, hvis jeg havde valgt et andet sted at holde festen. Pointen er bare, at jeg ønskede at holde festen lokalt. For at give festen en afspejling af det område jeg bor i.

Jeg har berørt dette emne før. Altså, det med at vi så vidt muligt skal støtte vore lokalliv. Det er jo vigtigt, hvis vi vil bevare de lokale erhvervsdrivende i vores nærområde. Så vidt muligt handler jeg i de lokale butikker. Det er faktisk ikke så svært, da vi har et virkelig godt udvalg af alle mulige forretninger her på Vestegnen. Især dagligvareforretninger og store indkøbscentre er vi godt dækket ind med.

Selvfølgelig bruger jeg også nettet til at handle på. Jeg går her gerne lidt ekstra vej i søgningen for at finde en eventuel lokal virksomhed. Hvis prisen og udvalget er det samme, hvorfor så ikke vælge den lokale forhandler?

Jeg har desuden flere gange oplevet, at service følger det lokale. Når man kommer tilpas mange gange i de samme butikker, så bliver man efter et stykke tid 'genkendt'. Dette møde skaber en form for relation, som jo ofte gør, at man kommer igen en anden gang. Jeg kan gode lide den følelse af, at personalet 'kender' mig, når jeg kommer ind i butikken.

Hvad ville der ske med de lokale butikker, hvis vi altid forbigik dem? Ja, de fleste ville nok lukke og vi ville ende op med et område uden butikker. I stedet ville der blive en masse tomme lokaler. Et spøgelsescenter eller torv, hvor der ikke naturligt samles mennesker. Det tror jeg ikke er noget, nogle ønsker for deres lille krog af Vestegnen.

Til gengæld kan vi jo være glade for de korte afstande på Vestegnen, som gør at vi sagtens kan sprede vores indkøb ud over hele området. Der er rig mulighed for at se noget nyt, ved blot at køre til nogle butikker i nabobyen.

Egentlig betyder det lokale valg jo en opbakning og et skulderklap til de lokale erhvervsdrivende. Og det synes jeg bestemt, at vi skal give dem.

Indlæg om hverdagen

I dag kan man læse lidt om mig og min hverdag ovre hos Julia Lahme. 

Jeg deltager i hendes serie om danske kvinders hverdagsliv (kig også på de andre indlæg i serien - de er bestemt værd at læse). 

Det foregår lige HER.

Dejlig aften med venner + restemad

Lørdag havde jeg og manden gæster. Det var super hyggeligt og vi fik raclette til middag. En god gammel 90'er favorit, som man sjældent går galt i byen med. Som tilbehør havde jeg lavet to forskellige salater og et brød.

Kålsalaten er der opskrift på her. Den er altid lækker - med lidt sødt, salt og noget der knaser. Jeg ristede mandlerne kort på panden, inden de blev hakket groft.

Den anden salat var en ganske almindelig grøn blandet salat, hvor jeg havde lagt frisk mozzarella og månetørrede tomater ovenpå. De månetørrede tomater er en opskrift fra Nigella. Jeg ristede lidt pinjekerner og kom på til sidst (ikke på fotoet). Salaten kunne egentlig også godt have tålt lidt syltede rødløg.

Der var ikke overvældende mange rester tilbage fra raclette udvalget. Lidt kyllingefilet og noget skinkekød i strimler. Sammen med lidt fintsnittet løg, spidskål og gulerod kom det i en sautépande. Tilsat tomater, krydderier, ristet bacon, philadelphia smøreost og forskellige rester af pasta, så blev det til en fin søndags-ret uden for meget besvær. 

Fraklip fra januar

Januar har været så lang, synes jeg. Måske også fordi en del aftaler er blevet aflyst/flyttet og jeg har været lidt syg.

Jeg havde en virkelig hyggelig veninde-fødselsdag og var først hjemme omkring kl. 02.30. Heldigvis kunne jeg sove længe dagen efter og slappe af. 

En mandag i januar tikkede der en sms ind fra min yngste, om at han skulle have kage med til klassen onsdag. Ikke lige så let for en planlægger som mig, at arbejde med så korte deadlines. Vi havde dog en del mandler, rester af chokolade mv, som nemt kunne trylles om til lækre cookies. 

Generelt var januar sådan lidt Hmmm... Og lidt som Marens kalendertegning. På den anden side, så var måneden jo også dejlig. Så mon ikke der er håb for februar? Det tror jeg.

Når man finder fidusen

Jeg har taget et virkelig langt tilløb (tæt på 40 år) til det med at bruge uld-tøj. Nu er det som om, jeg endelig har knækket koden og kan se fidusen. 

Så faktisk har jeg både noget uld til inderst og yderst. Jeg har flere undertrøjer og strømper i uld. Cardigans og tørklæder har jeg også en del af. Lige nu har jeg faktisk forelsket mig i et par uldbukser*. Plus jeg overvejer at købe et par uldstrømpebukser. 

Uld er simpelthen så fedt, alene fordi det er varmt, samtidig med at det er ventilerende. Desuden så lugter uld ikke efter brug. Uldtøj kan derfor luftes og skal kun vaskes relativt lidt. De nye typer tøj med uld kradser heller ikke. Jeg er absolut fan.


*Indlægget er ikke spons eller reklame.

Så er det februar!

Jeg er altid glad for februar. I denne måned har jeg nemlig fødselsdag og vi skal på skiferie. Måneden med gode oplevelser skydes dog i gang allerede lørdag, hvor mine to veninder kommer med deres mænd til middag hos os. Det er altid hyggeligt, når vi er sammen. Tit undrer vi os over, at vi ikke gør det noget oftere. Oh well, life you know...

Ellers er februar dedikeret til skole og lektier. Det er et kort og intens forløb, jeg er i gang med og der skal lægges kræfter i. Helst vil jeg undgå at slæbe studiebøger med på ferie, men denne gang kommer jeg nok ikke udenom. 

Veninde-aftaler og selvforkælelse er også lagt ind i februar, samt et par faglige spændende dage. Alt i alt er februar bare travl, kort, ferieramt og yderst dejlig.

Instagram 2017 i farver

Sådan ser mine Instagram billeder ud for 2017. Der er åbenbart ikke mange farver i mit liv. Mere nuancer af grå, blå og sand. Ja, det ligner egentlig nok også mit tøjskab. 

Jeg tror, at jeg i 2018 vil arbejde på at få flere forskellige farver i mit liv...