Hjemme igen

Jeg kom hjem i går fra en rigtig fin vinterferie. Jeg har virkelig ikke tænkt så meget på bloggen. Derfor mit fravær. Her er denne uges indlæg fra Lokalavisen. Helt uden billede for jeg er i gang med at pakke ud og få de sidste stumper samlet herhjemme. 


For noget tid siden læste jeg en blog omkring udlængsel. Den handlede om at flytte på landet. Det var pludselig blevet et ønske at flytte fra byen. Det var en længsel om at bo derude, hvor kragerne vender. En trang til at opleve de åbne vidder på daglig basis. Freden og roen var noget af det, som der længtes efter. Modsat den konstante summen af liv i byen. Jeg har aldrig haft et ønske om at flytte på landet. Jeg kan godt lide at være på landet, men at bo der permanent er dog ikke noget for mig. Jeg har det nemlig godt med at bo et sted med andre mennesker og tæt på hinanden.

Selv om jeg til tider brokker mig over andres opførsel, så vil jeg ikke undvære at bo et sted, hvor vi er tæt på alting - og dermed også naboerne. Det med at bo alene med udsigt til marker på alle sider af et hus, tja - det har ingen appel på mig.

Man skal selvfølgelig prøve at gøre det, som er det rigtige for én selv. Springe ud i det og leve drømmen ud. Hvis de store vidder er drømmen. Afprøve at bo derude, hvor man ikke har naboer, og hvor der er helt stille og meget mørkt om natten. Måske er det lige det, man trænger til.


Jeg får ofte af vide, at jeg er heldig, fordi jeg bor et sted, jeg elsker. Og det er jo helt rigtigt. Jeg er klar over, at jeg er meget priviligeret. Til gengæld så italersætter jeg også gerne min begejstring for Vestegnen - bla. hver 14. dag her i avisen. Men også til alle andre, der gider høre på mig. Jeg er glad for at bo "centralt", uden alt for meget transport. Jeg har ikke noget imod, at gadelampen lyser ind af mit soveværelsesvindue. Eller at jeg kan høre naboen skrabe is af bilen om morgenen. 

På en måde så har jeg det bedste af land og by lige her, hvor jeg bor. Der er grønt, men ikke tomt. Her er strand tæt ved - og det er noget af det bedste ved Vestegnen, hvis du spørger mig. Den korte afstand til havet. Jeg ved godt, at jeg er heldig. Jeg har også gjort en indsats for, at det skal lykkes at blive på Vestegnen. For jeg vil gerne blive her, hvor jeg har det godt. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, jeg nogensinde flytter fra Vestegnen.