Bog nr. 7 - Engletræet

Jeg har flere gang lånt denne bog. Dog er jeg først nu kommet i gang med den. For den er lidt lang (side-antallet altså) og så er det svært, at klemme den ind mellem studiebøger.

Nu skulle det være. Og det var en god bog. Skrivestilen og opbygningen er ret genkendelig, hvis man har læst noget fra samme forfatter. Til gengæld bliver man ikke skuffet, for historien er fint bygget op med et par overraskelser undervejs. 

Engletræet handler om tre generationer over tid og de handlinger og valg hovedpersonerne tager. Valg og handlinger der selvfølgelig har konsekvenser - nogen større end andre. 

Påske - også i lokalavisen

Det handler også om påske i ugens indlæg fra Lokalavisen. Jeg håber, at I alle nyder helligdagene - om det er med arbejde eller ej. Her er ugens indlæg:

Påsken falder tidligt i år. Det betyder, at jeg kan holde en god og lang påskeferie lige om lidt. Faktisk er jeg nok allerede på ferie, når du læser dette i avisen.

Jeg har altid elsket foråret med alle dens helligdage. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lidt mit arbejde. Men jeg er stor fan af muligheden for at holde et par dage fri. Sådan udenfor nummer (altså ikke planlagt ferie). Det betyder, at der er flere pusterum i den travle hverdag og det er noget jeg virkelig sætter pris på.

Sidste år var jeg ude og rejse i påsken, men i år skal jeg bare være hjemme og nyde at holde fri. Det er noget med at sove længe og ikke tage så højtideligt på sengetider, indtaget af grøntsager og meningsfyldt indhold i tv'et.

Jeg har lovet ungerne, at vi skal lave noget engelsk morgenmad sammen. Jeg vil nok også insistere på, at teenagerne skal ud og gå nogle ture. Det kunne jo være, at foråret omsider var på vej til Vestegnen. Jeg håber, at påskevejret tillader, at vi kan sidde ude på altanen. Eventuelt bare med et par tæpper. Sidde og nyde den milde og varme luft. Påskevejret har altid været ret uforudsigeligt, men jeg håber på en god omgang i år.

Jeg er klar over, at ikke alle kan holde ferie eller fri, når vi andre er hjemme. Nogle af de meget omtalte »varme hænder« skal på arbejde og sørge for, at vores gamle og syge stadig får den nødvendige pleje. Andre er på arbejde for at sørge for, at butikkerne er klar til at servicere os, når vi skal handle til en påskefrokost. Der er også mange mennesker, som sørger for, at ingen mangler pleje, selv om det er helligdag. Der er flere, der sørger for, at den offentlige transport stadig kører. Der er mange, der er på arbejde, kun for at vi andre kan forkæle os selv med et restaurant-besøg eller noget take-away.

Derfor er det vigtigt, at vi husker at sætte pris på alle dem, der sørger for at samfundet fungerer. Dem der ikke holder fri, når vi andre er hjemme i helligdagene. Der er altid nogle, der holder hjulene i gang, så vi andre har muligheden for fridage. De er årsagen til, at vi kan være trygge. Og jeg synes faktisk, at de har fortjent et skulderklap og en tak.

Bog nr. 6 - Guldægget

Her i påskeferien, så er der tid til at læse. Jeg elsker det. Senest er jeg blevet færdig med en bog, som jeg fik anbefalet herovre. 

Den var faktisk bedre, end jeg havde forventet. Knap så overfladisk som jeg troede. Den handler om fire søskende, som har en fædrene arv i vente (Guldægget - eller på engelsk 'the nest'). Familiedrama som inddrager alle mulige andre i deres spind. Den er god og kan med lethed læses på en ferie.

Underlige aftaler med mig selv

Jeg kan godt lave aftaler med mig selv. Løfter, som jeg skal holde. Som ofte bliver brudt med en (mere eller mindre) god undskyldning.

Lige nu har jeg lavet den mest underlige aftale med mig selv. Jeg blev inspireret under mit oprydnings-trip og har egentlig holdt det fint. 

Det går ud på, at jeg i de fire første måneder af 2018 ikke skal købe noget tøj. Og hvis du synes, at perioden virker lidt underlig, så er det fordi, at jeg skal til London i slutningen af april. Og selvfølgelig er der (mange) undtagelser til denne aftale.

Jeg må gerne købe undertøj, hvis jeg mangler. Strømper og strømpebukser ligger også i den kategori. Jeg må også gerne ønske mig (og få) tøj i gave. Plus jeg gerne må bruge de gavekort, jeg har liggende på tøj. Hvilket jeg bla. har fået til min fødselsdag - både tøj og gavekort. 

Jeg er kommet til en (god) erkendelse om, at jeg virkelig ikke mangler tøj. Jeg skal gå i det, jeg allerede har. For det meste af det er lækkert og efter oprydningen er der kun tøj, som jeg kan passe i skabet. 

Lige nu er jeg lidt i krise, men det er mest fordi, jeg er træt af at gå i mit vintertøj. Jeg vil gerne skifte til den lettere del af garderoben, der ikke inkluderer uldtøj fra top til tå. Både min vinterfrakke og mine vinterstøvler synger på sidste vers og det hjælper heller ikke på humøret.

Så det handler både om at down-size mit skab, bruge det jeg har (eller får) og spare penge. 

Lidt i hi

Jeg har været lidt fraværende på bloggen. Det har ikke været min intention. I fredags - d. 23 marts - var det ét år siden, jeg fik beskeden om, at jeg havde modermærkekræft. Det er egentlig ikke noget, jeg ville dvæle ved, men det poppede alligevel op. Måske fordi jeg havde god tid, imens jeg lå på sofaen. Jeg har nemlig begyndt min påskeferie med at være sløj og have feber og hoste. 

Dagen efter beskeden om kræft, var jeg på arbejde og havde denne på min Maren kalender. 

Den er meget rammende for min tilstand lige der. Jeg valgte dog ikke at sige noget til mine børn før efter operationen. De var der, da jeg kom hjem fra Riget og fik besked der. Også om at kræften var væk.

Det føles på mange måder som hundrede år siden og meget er sket siden da. Men helt glemt er det ikke...

Bog nr. 5 - som er tredje bog i en krimiserie

Jeg har rost de to forrige bøger i Katrine Engbergs serie her og her. Og nu er jeg nået til den sidst udkomne bog i serien.

Denne skuffede ikke - trods det er bog nr. 3 i serien. Tirsdag aften kom jeg faktisk alt for sent i seng, fordi jeg liiiige ville læse den færdig. 

Det er en fordel, hvis man kender hovedpersonerne i serien. De folder sig stille og roligt ud i bøgerne og det gør kun historien bedre. Den kan dog sagtens læses selvstændigt.

En helt anden ting, jeg gerne vil rose bogen for, er arbejdet med forsiden og titlen. Det er virkelig vellykket og tiltalende. Selv om det ikke er (eller burde være) et kriterium for, at jeg læser en bog, så er det alligevel dejligt, når bogen fremstår gennemtænkt på alle fronter. 

Ellers er det helt standard krimihistorie. Der sker nogle mord, som skal opklares og plottet bygges fint op. Det er ikke den store eftertænksomme litteratur, der er i gang her. Spændende og flot krimi, som er letlæst, og jeg giver en stor anbefaling herfra.

Ghettoer og belastede områder

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. Jeg havde faktisk skrevet det, inden regeringen fremlagde deres nye ghetto-plan udspil. Den udlagde yderligere et område på Vestegnen, som 'særligt belastet'. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har det svært med alle de her prædikater og 'skære alle over én kam'... Nå, men indlægget fra avisen kommer også her:

For tiden er der meget snak i medierne om ghettoer. Regeringen barsler med forskellige udspil for at afskaffe ghettoer. En opgørelse fra december 2017 viser, at der på Vestegnen er to ghetto-områder (begge områder er beliggende i Høje-Taastrup Kommune).

Ghettoer er i øvrigt i Danmark defineret som »fysisk sammenhængende almen boligafdeling, som opfylder fem kriterier«. De kriterier handler bla. om sammensætningen af mennesker uden for arbejdsmarkedet, antal mennesker uden uddannelse og antal med ikke-vestlig baggrund. Der er desuden en grænse omkring indkomst og procentdel kriminalitet.

For nogle vil dette måske komme som en overraskelse. Altså at vi har ghetto-områder. For andre vil det måske være sådan, at man ikke kan genkende sit eget boligområde i beskrivelsen af »belastet område« eller »ghetto«. Det er så underligt at læse i avisen, at Vestegnen er et belastet område. Det er svært at acceptere, at andre har den opfattelse af steder og områder, hvor vi bor og arbejder.

Til gengæld skal vi ikke lukke øjnene for, at vi har nogle udfordringer på Vestegnen - ghetto eller ej. Nogle ting som gør at visse boligområder godt nok ikke er klassificeret som ghetto, men som netop er belastede af den ene eller anden grund. Heldigvis er der masser af tiltag på Vestegnen, for at ændre de problemstillinger vi har i nogle boligområder. Selv om der kun er to ghetto-områder på Vestegnen, så er det jo ikke ønskværdigt, at der skal komme flere.

Brand- og politi kadetterne er gode eksempler på, hvordan man f.eks. kan arbejde med unge fra de belastede områder. Junior kadet ordningen er et rollemodels projekt, som bla. hjælper med at styrke de unges tro på sig selv. Det er også med til at fastholde et positivt forhold mellem unge og myndighederne. Jeg har selv overværet en af disse kåringer af unge kadetter. Det var virkelig en stor dag. Både for dem selv, men i høj grad også for deres familie, som var virkelig stolte af, at de er en del af de nye kadetter.

Det er i høj grad vigtigt, at fokus sker med en positiv indstilling og et ønske om at ændre på tingene. Ofte er det ikke viljen der mangler, men at parterne taler forbi hinanden. Eller at de bliver påvirket af mediebilledet. Jeg håber, at vi i fremtiden vil se gode initiativer som ovenstående rundt omkring i alle boligområder. Hvem ved, måske er Vestegnen slet ikke på ghetto-listen næste gang den bliver præsenteret?!!

Så blev det tirsdag - med snevejr igen

I dag vågnede jeg til denne smukke udsigt. Lyset er helt specielt for tiden. Både om morgenen og aftenen. Det er så dejligt med solskin. Meeen... jeg kan godt undvære sneen. 

Det er blevet mandag

Uden at jeg helt ved, hvor weekenden blev af... Eller - jeg har fået sovet en del. Jeg ved ikke, om det er en reaktion på, at jeg kan slappe lidt mere af og ikke skal læse lektier. Måske er jeg bare en træt krop, der trænger til forår. I hvert fald så har jeg sovet virkelig meget denne weekend. Vi taler op mod 10 timer i døgnet. 

Så nu er det allerede mandag og en ny uge er i gang. En uge med en del aftaler, mest af den gode slags. Det kommer der nok mere om på bloggen senere på ugen. Indtil da så vil jeg nyde, at solen skinner og det lugter lidt af forår i dag. 

Bog nr. 4 - Blækhat

Dagen efter min eksamen kunne jeg ved ro i sindet gå i gang med at læse 'almindelige' bøger igen. 

Jeg havde glædet mig og med vilje 'gemt' en fødselsdagsgave til nu. Jeg var så heldig at få Blækhat i gave fra en veninde. Jeg har ikke tidligere læst noget af Sissel-Jo Gazan. Måske lidt underligt, men jeg har ikke som sådan sat mig ind i hendes forfatterskab. 

Egentlig lokkede denne bog også pga. referencen til Elsebeth Egholms sidste bog. Plus den jo er rost til skyerne alle steder. Selv min underviser på studiet havde læst den og anbefalede den.

Egentlig synes jeg, at den var lidt lang i begyndelsen. Den var lang tid om at spore sig ind. Da den så gjorde det, så var det en fin bog. Jo mere jeg læste, jo bedre blev den. Bortset fra at jeg har det svært med fortællerstemmer, der taler direkte til læseren. 

Bogen handler om street-art, grafitti og kunst. Den handler også om familie og venskaber. Og om, hvordan det var at vokse op i 80'erne. Jeg er ikke helt enig med alle de anbefalinger, den har fået. Men alt i alt en god bog, som jeg kan anbefale at læse.  

Synes efterhånden:

• at jeg har brug for at sige 'på gensyn' til mine vinterstøvler og vintertøj.
• at mængden af dage uden planer i foråret bliver mindre og mindre.
• at det godt snart kunne blive påskeferie.
• at jeg allerede er træt af, at høre om den (måske) forestående lockout.
• at jeg har opbygget en stor liste af bøger, som jeg gerne vil læse.

Hvad der ellers skete i ferien?

De virkelige fraklip kunne vi også kalde dette indlæg. 

Det er de mest underlige foto, jeg kan finde nogle gange på min mobil. Ungerne låner den nogle gange og jeg får også selv taget nogle sjove og ikke ret pæne foto.

De bedste fra vinterferien kommer her: 

Der er billardbord i fællesstuen på hotellet. Mine drenge er helt syge med at spille det.

Sneen stod ret højt op af vinduer og facader. Der var så meget sne i år.

Min yngste elsker chokolade. Så mørk som mulig. Han spiste tre chokolademousse på ferien.

Og her er så et billede af en hovedret. 
Jamen, hvor jeg ikke synes, at middagen er noget at råbe hurra for, så er der andre, der er vilde med det. 
Har yderligere et foto på mobilen af noget fisk!

Torsdagsburger

Torsdag efter eksamen og efter en hurtig ansigtsbehandling i Magasin, så tog manden og jeg på Halifax Burger. 

Egentlig ville det ikke være et sted, jeg gik ind. Belysningen var sådan lidt dunkel i det og man sidder meget tæt (vi var på den i Indre By).  

Til gengæld smagte burgeren virkelig godt. Jeg er normalt ikke så glad for brioche boller, men deres var god. Luftig og ikke for klæg eller tung. 

Prisen er efter min mening i den høje ende, i forhold til hvad man får. Burgere er generelt dyrere i København end ude på Vestegnen. Alligevel kan man godt finde gode burgere billigere andre steder i København. På Halifax koster en burger uden tilbehør fra 100 kr. og op.  

Vi fik både pommes frites og chilimayo, plus nogle friterede pebre med ost, som tilbehør. Det var alt sammen lækkert og vi var godt mætte, da vi forlod restauranten.

Det bliver ikke langt...

Det er fredag og weekenden begynder snart. Jeg har lovet mine sønner, at vi kan gå ud og spise sushi til aftensmad. Bagefter skal vi hjem og hygge os i sofaen med X-Faktor og chips. Jeg glæder mig...

Eksamen i går gik fint - jeg fik et 7-tal og er ganske tilfreds. Det var på mange måder et både hårdt, men også spændende fag. Et modul jeg slet ikke skulle have taget, da jeg ikke går på lederuddannelsen. Jeg var da også den eneste på holdet, som ikke var leder. 

Jeg glæder mig til denne weekend, hvor jeg ikke skal læse studiebøger, men kan fordybe mig i en 'almindelig' bog. Det bliver skønt. 

Marts er her!

Jeg tænker, at den sibiriske kulde snart må være slut. Jeg kan ellers godt lide kulde. Men nu er det som om, at jeg længes efter lidt sol og varme og nogle forårsblomster.

Min marts er allerede i gang. Jeg var på skole torsdag og fik drukket kaffe med en veninde bagefter.

I fredags kom et vennepar og spiste hos os. Derefter er meget af tiden gået med eksamens-læsning og forberedelse. 

Så nu er jeg klar til resten af marts. Altså når eksamen er vel overstået... Det er i morgen. Derefter har jeg virkelig mange ting, som jeg har udskudt. Plus en bog, der skal læses.

Så marts - der er noget med en P-dag med arbejdet efterfulgt af fælles spisning. Dagen efter (oh dear, det kan blive stramt) er der en søn, der skal til fægtestævne.

Jeg skal på hospitalet i marts. Jeg fik i november en henvisning af lægen, pga. min ene fod driller virkelig meget. Jeg har så ondt i min forfod og nu skal det undersøges. 

Jeg skal desuden med manden og mine forældre i Tivoli og se Midt om Natten. Vi skal spise middag sammen før showet og det bliver helt sikkert en hyggelig aften.

Og så er der jo påskeferie i marts. Vi har ikke rigtig nogle planer i de første feriedage. Men jeg har lovet ungerne, at vi laver engelsk morgenmad én af dagene.

I helligdagene skal min svigerinde holder sin 40-års fødselsdag. Det bliver som påskefrokost og jeg glæder mig til at fejre hende og spise god mad.

Denne weekend...

Har min computer virkelig drillet. Dvs. det er ikke min computer. Det er en låne-computer fra arbejdet. For jeg har tabt min egen på gulvet og den gik i stykker. Jeg har i det hele taget tabt noget stort set hver dag i sidste uge. Jeg har tabt min tandbørste, vores vækkeur, bestik, børste osv. (jeg har i dag fået af vide, at det kan hænge sammen med at jeg har øresten på 3. uge)

Alt i alt - jeg havde ikke rigtig nogen computer indtil søndag eftermiddag, hvor jeg gravede min virkelig gamle computer frem fra gemmerne (den lå ellers i bunken med det, der skulle kasseres). Så jeg var pænt frustreret, da min eksamenspræsentation var planlagt til at blive lavet søndag. Til gengæld ved jeg så, hvad de næste par dage skal gå med. 

Lørdag var både manden og jeg lidt flade. Vi havde et vennepar til middag fredag og det var så hyggeligt. Og pludselig var kl. to om natten, før jeg kom i seng. Og måske ikke helt ædru heller. Så den stod på tv-tid og vi købte også en kage. Virkelig ikke noget der sker tit. Tror det er et halvt år siden, jeg sidst har spist flødekage fra bageren.

Fredag fik vi sne og der kom også noget lørdag. Lige indtil det smeltede og søndag var sådan lidt grå. I dag har vi fået et nyt drys. Så må vi se, hvor længe det holder. 

Er det snart forår?

Ja, det troede jeg nok, det ville være. Dengang jeg skrev dette indlæg til ugens lokalavis. I stedet har det sneet en del her i denne weekend. Ak ja, sådan kan det gå...

Lige om lidt... ja, den er god nok. Lige om lidt så er det forår. Vi er i hvert fald på vej derhen af. Også på Vestegnen. Til der hvor solen varmer lige lidt ekstra og de mange forårsblomster skyder op af jorden. Jeg er vild med denne årstid og jeg sukker allerede så småt efter lidt farver i blomsterbedene, hvor jeg bor. Der er forår på vej, men det kan godt nogle gange tage lidt tid. Så kommer min manglende tålmodighed lidt på prøve. For jeg ved jo også, at hele området bliver fyldt med lidt mere liv, jo mere lyset vinder frem.

Der kommer flere cyklister på vejene og løberne begynder at stige i antal. Selv løber jeg ikke for tiden. Det er som om motivationen ikke rigtig er der. Til gengæld så har jeg et ønske om at begynde at gå tur i lokalområdet. Lidt old-school måske, men ikke desto mindre stadig en god måde at få rørt sig lidt på. Når nu det ikke skal være de der løbeture mere.

Der er fantastisk mange tiltag til at hjælpe os, de lidt dovne op af sofaen. Mange af dem er endda gratis eller ret billige. Og en tur i skoven er jo godt for både krop og sjæl. Foråret er måske også der, hvor vi lige kan få kigget på haven og set om vores krokus er på vej op igennem vintermulden.

En af de andre glæder ved foråret er, at så kommer badebroerne på stranden ud igen. Jeg har i efteråret forsøgt at bade, trods det bare blev koldere og koldere. Til sidst blev badebroen taget ned og så gav jeg op. Når broen kommer op igen, så skal de ugentlige badeture genoptages. Så må vi se, om vandet stadig er koldt. Heldigvis går det jo mod varmere tider, så det skal nok blive godt.


Også forskellige fællesskaber trives og skyder frem, når foråret kommer. Det kan være, at du bare er ude og lufte din hund. Eller du mødes et par, der spadserer en aftentur. Man møder bare flere mennesker ude om foråret end i vinterkulden og mørket. Det giver en god fornemmelse i maven og et smil på læben. Det er som om, at vi alle vågner lidt, når blomsterne også vågner. Vi gør os klar til forår med en smittende glæde. Jeg synes altid, at glæden over forårets kommen er at spore hos os alle på Vestegnen.

Koldt og snefyldt forår

Det ser ud til, at vi endelig får lidt sne på Vestegnen. Vi har stort set ikke haft et fnug, mens resten af landet har været begravet i sne. 

Vi har i dag fået et par centimeter. Det er hyggeligt med sne, men ville også være rart, hvis det ikke blæste sådan. 

Alligevel så tager jeg gladeligt det hele. For lige om lidt er weekenden i gang og her skal den gå med eksamensforberedelse. Så det gør ikke spor for mig, at det blæser, sner og er sibirisk koldt udenfor.

Bilruden mandag morgen.

Bog nr. 2+3 - feriebøger

I vinterferien har jeg haft tid til at læse lidt skønlitteratur. To bøger har jeg nået. To meget forskellige bøger. 

Den første er 'Folkets Skønhed'. En roman der på sin vis beskriver et stykke Danmarkshistorie fra 1930'erne og op til 1970'erne. På sin vis lidt som at læse Matador i bogform - og på vrangen. Altså med de laveste i samfundet som omdrejningspunkt. Romanen er til tider rå og barsk, men også virkelig flot skrevet. 

Den anden bog jeg fik læst var en krimi, hvis omtale jeg længe har fulgt gennem medierne. 'Pigen på flyet' er en god og overraskende krimi. Det var ikke nemt at gætte plottet og opbygningen i historien var fin. Den mindede lidt om denne krimi. Så altså en krimi, der kan anbefales selv til garvede læsere af genren.