Underlige aftaler med mig selv

Jeg kan godt lave aftaler med mig selv. Løfter, som jeg skal holde. Som ofte bliver brudt med en (mere eller mindre) god undskyldning.

Lige nu har jeg lavet den mest underlige aftale med mig selv. Jeg blev inspireret under mit oprydnings-trip og har egentlig holdt det fint. 

Det går ud på, at jeg i de fire første måneder af 2018 ikke skal købe noget tøj. Og hvis du synes, at perioden virker lidt underlig, så er det fordi, at jeg skal til London i slutningen af april. Og selvfølgelig er der (mange) undtagelser til denne aftale.

Jeg må gerne købe undertøj, hvis jeg mangler. Strømper og strømpebukser ligger også i den kategori. Jeg må også gerne ønske mig (og få) tøj i gave. Plus jeg gerne må bruge de gavekort, jeg har liggende på tøj. Hvilket jeg bla. har fået til min fødselsdag - både tøj og gavekort. 

Jeg er kommet til en (god) erkendelse om, at jeg virkelig ikke mangler tøj. Jeg skal gå i det, jeg allerede har. For det meste af det er lækkert og efter oprydningen er der kun tøj, som jeg kan passe i skabet. 

Lige nu er jeg lidt i krise, men det er mest fordi, jeg er træt af at gå i mit vintertøj. Jeg vil gerne skifte til den lettere del af garderoben, der ikke inkluderer uldtøj fra top til tå. Både min vinterfrakke og mine vinterstøvler synger på sidste vers og det hjælper heller ikke på humøret.

Så det handler både om at down-size mit skab, bruge det jeg har (eller får) og spare penge.