onsdag den 25. april 2018

Lørdags udflugt

I lørdags skulle det gode vejr udnyttes. Hele familien tog derfor en tur til København. Jeg havde på Instagram spottet de vilde is, som man kan få på Munchies. Og helt ærligt, så skuffede det ikke. Kun at der ikke var så mange smagsvarianter is at vælge imellem lige den dag. 
Efter is gik vi i blæsevejret hen over byen og endte på Strøget, hvor vi skulle købe en skjorte til min ældste søn. Da vi nåede Nørreport st. gad ungerne ikke mere, så de tog hjem selv (!), mens manden og jeg gik i Botanisk Have. En lille forsmag på, hvad der kommer med store børn - når ens unger vælger at tage hjem selv og ikke gider være sammen med os voksne så længe.

Botanisk Have var som altid smuk med foråret lige på trapperne. Magnoliaen var sprunget ud og stod så smuk. Jeg elsker foråret og de mange farver. Det gjorde heller ikke noget, at himlen var blå og solen skinnede og vi fandt en lille bænk i læ for vinden.



2 kommentarer:

  1. Whoaw - den is ser god ud. Jeg elsker Botanisk Have, men kommer alt for sjældent forbi. Får helt lyst til at kopiere din weekendtur.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Emilie - isen var så lækker. Og Botanisk Have er fantastisk, især nu. Kh Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...