torsdag den 24. maj 2018

Bog nr. 15 - Little fires everywhere

Denne bog er lige udkommet på dansk. Den hedder 'Små påsatte brande'. Jeg håber, oversættelsen har kunne fange den helt specielle stemning i bogen. Den fik jeg i hvert fald, da jeg læste den på engelsk.

Det er en god bog, men den kræver fokus (især når man læser den på engelsk). Den var måske en anelse lang tid om at komme rigtig i gang. Til gengæld er jeg helt enig med de kritikere, som siger, at det netop er bogens styrke. Der er nogle, der går så vidt, som at sætte den i kategorien 'Great American Novel'.

Jeg skal i øvrigt lade være med at kigge for meget på forsiden af bøger - eller på alle de stjerner og roser, der er på den. Jeg var et godt stykke inde i bogen og tænkte stadig 'hvornår kommer begejstringen, som der er skrevet om på forsiden'.

Men den kommer først til slut. For først der ser man, hvilken fint lille værk, denne bog er. Det er på ingen måde en spændingsroman (og her var det nok, jeg havde gået galt i byen). Den er bare. God og til tider fantastisk. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...