onsdag den 30. maj 2018

Trofast

Jeg har visse ting i min husholdning, hvor jeg altid køber mærkevare produkterne

F.eks min ketchup. Den er fra Beauvais. Endelig ikke Heinz. Jeg er vokset op med Beauvais og jeg elsker smagen af den. Jeg køber kun det mærke.

Jeg køber også helst kun Steff Houlberg pølser. Jeg tror ikke, der er noget galt med Gøl eller Langelænder og vi får dem da også en gang imellem. Jeg vil bare helst have dem fra Steff H.

Jeg betegner ellers ikke mig selv som en mærkevare-snob. Der er virkelig mange forskellige mærker (eller discount varer), som finder vej ind i min husholdning. Både mælk, rugbrød og pålæg er af forskellige mærker, alt efter hvad der er på tilbud. Jeg har bare enkelte præferencer, som jeg er ret trofast mod. Og én af de helt faste er altså ketchup fra Beauvais. 




6 kommentarer:

  1. Det er lidt sjovt for da jeg var yngre svor jeg også til Beauvais, men da jeg blev ældre synes jeg det var alt for krydret, så nu er det kun Heinz der holder. Nå ja og hotdog ketcuppen i frannere :P

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rijah - jeg synes ikke så godt om hotdog ketchup. Jeg er ikke vild med den der 'æble'- konsistens ;-) så hellere Heinz. Men sjovt at der er så mange forskellige smage. Jeg ville gerne en dag prøve at lave min egen ketchup. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Ej, det er jo helt forkert! Beauvais er jydernes foretrukne, mens sjællændere/københavnere foretrækker Heinz. Det har jeg læst et eller andet sted. Måske i Samvirke. I hvert fald noget med at Coop havde konstateret, at de to mærker slet ikke solgte ens på begge sider af bæltet. Ret sjovt faktisk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - måske er det fordi, min mormor var fra Slagelse, hahahaha - men jeg ved ikke engang om Heinz var til at få, da jeg var barn. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Hvor sjovt - jeg kan også bedst lide den fra Beauvais, men jeg er jo også jyde ;) dog har jeg de sidste gange købt øko udgaven af svane (tror jeg det mærke hedder), den er lidt tyndere i det, og smager fortrinligt, så jeg skifter frem og tilbage, alt afhængig af humøret på købstidspunktet :) kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. @S - jeg har også haft fingre i øko udgaven. Køber bare mest når det er på tilbud i Netto, så det svinger mellem konventionel eller øko. En anden ting er faktisk, at jeg godt kan lide at købe den fordi det er et dansk produkt :) kh B

      Slet

Giv mig dine tanker...