Juli fraklip
Så er jeg gået på tre ugers sommerferie! Og i morgen kommer ungerne hjem og skal holde ferie med mig. Så derfor vil jeg vise mine juli fraklip nu. Og så kommer der nok lidt ferie fraklip senere...
I begyndelsen af juli holdt jeg fri på en helt almindelig mandag. Jeg brugte dagen med min veninde, begyndende med en lækker brunch. Jeg valgte at sammensætte et par retter frem for en tallerken. Avocado med spejlæg på rugbrød plus en yoghurt med frugt. Det var så lækkert. Især rugbrødsmaden var virkelig mums!
En helt almindelig torsdag bliver bare så meget bedre med hjemmebag. Appelsinkagen er nem at lave og smager rigtig frisk. Mine kollegaer klagede bestemt ikke.
Vi var i sommerhuset med den smukke rose og de mange jordbær. Helt som alle de andre år. Denne gang kun en weekend, men det var det hele værd at køre derop, da det nok er sidste gang.
Lige nu er huset nemlig sat til salg, så hvis man kender nogle, eller selv mangler et fint sommerhus, så kig med her.
Hjemme har himlen mest af alt været blå og varmen høj. Hverdagen er gået med arbejde og aftaler og praktiske opgaver. Der har været knap så mange badeture, som jeg havde tænkt mig. Torsdag kom jeg dog i vandet og tænk engang: jeg synes, det var koldt. Så ved man, at det er lang tid siden, man har været i...
Til gengæld fik jeg prøvet noget andet vand sidste weekend, hvor manden og jeg var på Spa ophold med overnatning i Helsingør. Utrolig luksus - og deres spa er lige åbnet i januar. Og der var lejlighed til at se den fineste solnedgang over havet.
I det næste stykke tid kommer indlæggene ikke så regelmæssigt. Jeg har tænkt mig at holde ferie uden så meget bloggeri, som jeg plejer. Det er en del år siden, at jeg har haft tre ferieuger i streg og jeg har planlagt, at jeg skal drosle lidt ned på computer/mobil-brugen.
Hav en dejlig weekend - eller ferie, hvis du er heldig som jeg!
Jeg har også lige været på brunchvognen idag, det er vildt hyggeligt med småretter (:
SvarSlet- A
@A - jamen det er bare så lækkert :-) kh. Birgitte
SletRigtig god ferie til jer.
SvarSletTror jeg skal have spejlæg til frokost.
kh Rikke
@Rikke - tusind tak, lige nu er vi bare hjemme og slapper af. Det skal nok blive en god ferie :-) kh. Birgitte
SletSkønne billeder, og sikke et dejligt sommerhus. Efter min mening lige som et sommerhus skal være.
SvarSletkh Rikke
@Rikke - ja, vi er også fan af lige det sommerhus... Men det er også et stort arbejde at have, så nu skal han altså sælge :-( kh. Birgitte
Slet