Jeg føler mig ikke gammel lige nu, men kan nok ikke nægte at årene flyver af sted og jeg rykker længere mod den alder, hvor f.eks. pension begynder at betyde noget. Alderdom og pension er i min alder ikke kun noget, man tænker på en gang imellem, men også noget, som man skal tage aktivt stilling til.
Og jeg tænker da også en del over min alder og kommende boligsituation for tiden. Jeg er sikker i min sag om, at lejebolig er det rigtige for mig. Jeg duer ikke til at have mine penge bundet op i mursten eller anden fast ejendom. Til gengæld så er jeg også ret sikker på, at jeg gerne vil flytte i noget mindre når (eller lige før) pensionen træder ind. Jeg vil nemlig gerne have det økonomiske frirum til at kunne rejse. Ud over det, så er jeg virkelig ikke fan af at gøre rent. Så det vil ikke gøre mig spor, hvis jeg skulle flytte til en del mindre kvadratmeter. Så længe jeg kan blive på Vestegnen, så er det nok planen.
I sidste måned var jeg en tur i nabo-kommunen. Jeg skulle se én af de fine (fugle)Reder, som er bygget i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2018. Det var dog også noget af en tur ned af »Memory Lane«. For jeg kom en tur gennem det kvarter, hvor jeg har brugt en del af min ungdom. Og hold nu op, hvor havde jeg mange gode og sjove minder fra den tid. Jeg drømte som ung aldrig om at flytte til København, men var helt indstillet på at pendle til og fra studie. Derfor boede jeg på Vestegnen gennem hele min studietid. Det var slet ikke et problem for mig og jeg elskede følelsen af »at komme hjem«, når jeg landede med s-toget.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvor på Vestegnen jeg gerne vil blive gammel. Der er mange ting, der skal tages hensyn til. Og hvem ved, hvad jeg vil søge efter om 20 år? Men jeg har allerede fundet en bænk. På stranden helt nede ved vandet. Den er så god at sidde på og bare kigge på havet og solnedgangen. Og som det bedste, så er den beliggende lige på Vestegnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...