Fælles Vestegnen

Lokalavisen har rykket rundt på udgivelsesdatoer, så jeg har ikke helt styr på, hvornår mine indlæg bliver udgivet. Men altså, der var ét i sidste uge. Læs med her:

Så er vi godt i gang med efteråret. Efterår, som også betyder, at kommunernes budgetter for det næste år er på plads. Selv om der i alle kommuner på Vestegnen skal spares, så er der stort set alle steder alligevel blevet plads til at bevare noget af det høje serviceniveau.

Det er forskelligt, hvor de enkelte kommuner har valgt at sætte ind og udmønte de nyligt vedtagne besparelser. Nogle kommuner har valgt ældreområdet og andre børn- og ungeområdet som hovedområderne, hvor sparekniven skal skære. Det er ikke en let opgave, som de kommunale politikere har været på her i efteråret.

Fælles for alle kommuner på Vestegnen er også, at de enkelte kommuner står med hver deres udfordringer. Trods en rimelig homogen masse af befolkningen på Vestegnen, så er der stor forskel på de enkelte kommuner. Nogle har mange sociale boligbyggerier at tage hensyn til. Andre har flest ældre borgere, som skal tilgodeses.

Der tales en del om en særlig ånd på Vestegnen. Spørgsmålet er, om man egentlig kan tale om en særlig speciel faktor, som findes i alle kommunerne på Vestegnen? Det kan i hvert fald være svært at sætte ord på, hvad den helt præcis er. Den der slags fælles DNA, som gør at kommunerne bindes sammen trods deres forskellighed.

Alle kommuner på Vestegnen er nemlig forskellige. De har forskellige kommunalbestyrelser eller byråd. De sigter efter forskellige mål og har hver deres særlige profil, som kendetegner deres kommune. Alligevel synes jeg godt, at man kan tale om et samlet Vestegnen.

Samarbejde på tværs af kommunerne på Vestegnen er nemlig noget, der gøres meget ud af. F.eks. når flere støjplagede kommuner på Vestegnen går sammen. De står fast og beder om en samlet løsning, der tilgodeser alle kommunerne og deres støjproblemer.

»Sammen og hver for sig« kommer jeg til at tænke på. Det rammer Vestegnens kommuner meget godt ind. Vi er på mange områder sammen, men også meget hver for sig. Især i dagligdagen er vi hver vores egenart og med hvert vores fokus. Dog altid også sammen i sager og problemstillinger, hvor det giver mening at stå stærkt og støtte hinanden.


Sammen er vi stærkere end når den enkelte kommune står alene med udfordringerne. Det står ikke til diskussion. Så selv om Vestegnens kommuner trods alt ikke er helt ens, så deler de dog et fælles træk - nemlig at ville det bedste for området og dets borgere.

Lidt for mange aftaler

Her på det sidste, har der været alt for fyldt i min kalender. Mange gode ting, men også ting som river mig ud fra hjemmet eller fylder mine dage med aftaler, praktiske gøremål osv. 

Men der er håb forude. Altså, når vi rammer weekenden sådan for alvor. Jeg glæder mig allerede.

Kalendergaver til børn

Mine børn er store og de leger ikke så meget mere. Derfor er legetøj og legetøjsbutikker ikke inde i mit fokusområde, når der skal købes gaver. Det betyder dog ikke, at du som læser skal snydes for et godt tip til billige (og gode) kalendergaver til børn i alderen mellem 0 og 10 år (men hæng dig ikke så meget i aldersinddelingen. Jeg har lige kigget på et puslespil med 1.000 brikker, som jeg overvejer at købe hjem til mig og familien). 

Hvis du klikker ind på Legebutikken, så får du nemlig en masse idéer og forslag til spændende kalender- eller adventsgaver. Gaverne fås i forskellige priskategorier, mellem 30 kr. og op til 200 kr. På hjemmesiden er det hele inddelt for dig og gjort meget overskueligt.

Der er noget for enhver - og i de forskellige prisklasser. Bla. ved jeg, at mange børn har legekøkkener og er begejstrede for lege-mad. Der er nu også en masse andre fede ting, bla. små malebøger, sæbebobler, klistermærker osv.

Det jeg har lagt mærke til inde på siden er, at produkterne adskiller sig fra de gængse varer hos de store legetøjskæder. Og det synes jeg er fedt! 

Samtidig kan du bestille dine varer online og få det leveret hjemme hos dig selv. Det er et kæmpe plus for mig (jeg er nemlig ikke vild med at stå i de store legetøjsbutikker og skulle overskue 45 hylder med lege-mad). Der er også gratis gaveindpakning. Så kan det vist ikke være nemmere.

NB! Jeg skal gøre opmærksom på, at dette indlæg ikke er sponsoreret. Jeg har dog en sød kvinde i min omgangskreds, som arbejder hos Legebutikken. Efter jeg så hendes opslag om kalendergaver på Facebook og mine kollegaers begejstring for produkterne, så besluttede jeg mig for også at dele det på bloggen.

Noget mere om fodcreme

Min faste fodcreme har været udsolgt et stykke tid. Så jeg har måtte gå nye veje. For jeg er (stadig) storforbruger af fodcreme.

Jeg har købt den nye fodcreme fra Pudderdåserne. Den er rigtig god og tørrer hurtigt. Jeg synes dog ikke, at den er helt så 'fed', som jeg har brug for om aftenen. Og til dagtimerne så slår den ikke rigtig min favorit. 

Et irritationsmoment for mig er dog, at den har skruelåg og ikke klik-låg. Det er lidt irriterende, at skulle skrue låget på med fedtede fingre. Ellers kan jeg sagtens anbefale den.

Lissabon spam og lidt om indtryk fra byen

Himlen var blå alle dage i Lissabon. Og det var dejlig varmt - ikke svedende, men behageligt. Vi kunne gå med bare ben og nøjes med en trøje om aftenen efter solnedgang.

Byen er selvfølgelig meget præget af storby. Og der er gang i byggeriet. Min mand talte på et udsigtspunkt mere end 10 kraner i bybilledet. 

Lissabon er på mange områder en farverig by. Og så er der utrolig mange bakker. Det er ikke et feriemål for gangbesværede - eller cyklister.

Byen mindede mig meget om Madrid i en mindre skala. Det var meget billigt at spise ude.  Shopping var også generelt billigere end i Danmark. Der var noget at kigge på overalt. Både bygninger, mennesker og street-art.  

Én af dagene tog vi toget ud af Lissabon til Sintra, som er en lille by i bjergene. Vi vandrede både byen tynd og tog en tur op på bjergets top og den store borgruin. Det kan helt klart anbefales. Det var så flot og betagende.

Bog nr. 31 - Lethal White

Jeg har været lidt over 14 dage om denne bog. Og det piner mig faktisk lidt. For den fortjente bedre. Forstået på den måde, at jeg ikke burde holde lange pauser. Ved ikke at læse i den hver dag, så glipper jeg meget af opbygning af spænding og de små detaljer. Desværre har det ikke været muligt, at få læst den hurtigere.

Så hvordan var bogen så? Den var god! Og den var på mange måder et spadestik dybere under huden på de to hovedpersoner. Jeg har læst de forrige tre bøger i serien og de har alle været en godt bekendtskab.

Denne kommer ind som en god krimi, med et tvist om kærlighed og familie. Jeg håber glæder mig allerede til den næste bog i serien. 

En større forståelse

"Hvorfor skulle jeg dog læse om, hvad andre laver / spiser / køber?"

Sådan nogenlunde sagde én af mine veninder, da vi talte om, at jeg læser andre blogs. Hun var ikke vild med idéen om blog-læsning. 

Jeg forstår hende godt.

Jeg læser ikke mange store blogs. I hvert fald ikke fast. Jeg læser til gengæld en del små (og ikke-professionelle) blogs. 

Så hvad giver det mig, at læse om andres sommerhus, rejser, indkøb, boglæsning, hverdag og problemer? Ja, det giver mig en større forståelse for, hvordan andre lever og tænker. Det giver mig (nogle gange) inspiration. Det kan også give mig uenighed. Jeg er ikke altid enig med andres holdning. 

Jeg får udvidet min horisont og lærer nyt. Den ene dag er det måske noget med børneopdragelse. Den anden dag kan det være en opskrift på tærte. Og så er der fællesskabet, som nogle gange kommer med en blog og bloglæsning. Det sætter jeg også stor pris på.

Fin fredag (altså sidste uge)

Jeg har næsten glemt at fortælle om mit sidste besøg på Arken. Jeg har ikke været dernede i lang tid (pga. det varme sommervejr, så har det ikke været så prioriteret at gå indenfor).

For tiden er der Van Gogh udstilling og jeg var især meget betaget af hans stregtegninger.

Og noget kunst er bare lidt specielt - men så kan man tage en lille selfie i det ;-)

Bagefter gik vi en fin tur til stranden og blev blæst igennem. Og fik tang-lugt i næsen. Det er grunden til, at vi ikke bader for tiden. Der er simpelthen tang lang ud over badebroen og det sætter sig i huden, hvis man bader i det (det prøvede vi sidste år og det er ikke videre lækkert).

Tanker om sysler

Jeg ved ikke, om det bare er fordi alle(!) andre har efterårsferie. Eller om det er, fordi min hjerne er gået i total overspringshandling (pga. studieopgave). 

Jeg har i hvert fald virkelig lyst til at blive hjemme under dynen og sove længe. Jeg har også stor lyst til at lave frugtmos og bage en omgang snegle. 

Jeg drømmer om at gå en tur i skoven i solskin og sparke til de mange løse blade, som drysser af træerne. Jeg tænker på timer i sofaen med ansigtsmaske, en god bog og kaffe. 

Det bliver ved gode tanker og drømme. For jeg er på arbejde alle dage og har også noget vasketøj, der skal ordnes.

Cookies som ældstesøn lavede forrige uge.

Efterår - og noget om ferie

Jeg holder ikke efterårsferie. Det har jeg ikke gjort i mange år. Ungerne holder ferie med deres far og jeg er derfor på arbejde. I år har jeg jo faktisk også lige holdt ferie. En 'før'- efterårsferie med manden i Lissabon.

Så i denne uge passer jeg arbejde, så andre kollegaer kan holde fri. Det er helt fint for mig, selv om det selvfølgelig er lidt surt at sidde og kigge ud på det fine efterårsvejr. 

Billedet er dog fra i fredag.

En bedre fremtid med Verdensmål

Indlægget fra lokalavisen er denne uge lidt 'større' end normalt. Forstået på den måde, at jeg har skrevet et indlæg om Verdensmål - og hvordan vi kan bruge dem helt konkret i egen hverdag. 

Kender du FN's Verdensmål? Første gang jeg hørte om dem, var da der blev hængt plakater op på min arbejdsplads. Verdensmålene er hele verdens fælles ambition for en bedre og mere bæredygtig fremtid. Der er 17 mål, som arbejder for en bæredygtig udvikling. Det er lidt en slags huskeseddel for en bæredygtig planet i fremtiden.

Verdensmålene er heldigvis ikke kun store forkromede tanker. Det handler nemlig om at trække de helt store overordnede linjer ned og gøre dem håndgribelige. På den måde kan vi alle hjælpe hinanden med bla. klimaudfordringer og bæredygtighed.

Det er allerede i gang i flere kommuner. På Vestegnen har vi lige holdt en af landets første bæredygtighedsfestivaler. Her var fokus på at tage klimaudfordringer op lokalt, så alle kan bidrage til en bæredygtig Vestegnen.

Det kan være lidt af en mundfuld at skulle ændre mange ting på én gang. Derfor lægger klimamålene op til, at vi laver små ændringer i hverdagen, som et skridt på vejen til en bæredygtig fremtid.

Det kan f.eks. være at se på, hvilken slags mad vi skal spise i fremtiden. Fremtidsmad, så som insekter, er meget 'up-coming', men nok ikke noget, som der er at finde på de flestes tallerkener i morgen. Til gengæld kan alle være med, når det drejer sig om at holde en kødfri dag om ugen eller spise mere grønt og lokalt.

Vores børn arbejder allerede med det i skole og på uddannelsesinstitutioner. Plus der allerede kører en del kampagner for bæredygtigheden. Bla. at vi skal huske at lukke for vandet, når vi børster tænder og slukke for vandet, når vi sæber os ind i badet.

Det er også altid fornuftigt at slukke for lyset i de rum, du ikke bruger og slukke for tv'et, når du ikke ser på det. Det er ting, som vi alle kan gøre og ikke noget, der vælter vores hverdag.

Der er mange andre gode og enkle råd om bæredygtighed: Brug offentlig transport eller cykel. Gå en tur for din sundheds skyld. Tag genbrugsposer eller indkøbsnet med, når du skal købe ind. Drik postevand i stedet for flaskevand. Undgå madspild og køb kun det, du har brug for. Det handler om at finde de små muligheder, som nemt kan implementeres hos dig.


Et af forslagene i Verdensmålene er: 'Gør op med stereotyper. Skriv en blog med indslag, som bryder med en sådan tankegang'. Og det passer jo meget godt ind med, hvad jeg prøver at gøre her i avisen med mine indlæg.

Maden i Lissabon

Det er egentlig ikke, fordi Lissabon var det store kulinariske vidunder for mig. Altså, der var rigtig meget fisk og skaldyr, som jeg elsker. Det jeg savnede mest var dog grøntsager. Jeg prøvede et par gange at få lidt salat (meget basic) til maden, men fraværet af grøntsager i selve retterne var helt uvant for mig. 

Denne pastaret er fra Jamie Olivers Italian, som vi fandt den sidste dag. 
Her spiste vi en dejlig frokost.

Ris med alt godt fra havet - en ret som man kan få alle steder i Lissabon.
Jeg fik den to gange og de var begge gode.
Kunne godt have brugt nogle grøntsager i den dog...

Lissabons signatur-ret er sardiner. Så jeg fik grillede sardiner én dag.
De smagte rigtig godt. Lidt ligesom sild.
Tilbehøret var kogte kartofler (som de bruger meget) og salat.

Ved Botanisk Have lå en italiensk inspireret restaurant, hvor jeg fik pasta med rejer og chili.

Og så fik vi et par is her og der. Det skal der jo være plads til.
Ud over det, så er det ret meget (lækker) kage i Lissabon. Som vi også fik spist en del af.

Hverdag for fuld tryk

Det er ikke fordi, at jeg ikke har en masse kladder liggende til indlæg. Jeg har bare ikke fået dem gjort færdig. Ligesom så mange andre opgaver som jeg ikke når for tiden. Hverdagen og efteråret har fået ram på mig. 

Heldigvis er der stadig plads til en god weekend med afslapning og hygge med børnene. Nu er det tirsdag og jeg kæmper lidt med bunkerne og vasketøjet og læsning til studiet. 

Så bloggen er lidt øde for tiden. Det er ikke med god vilje - og jeg vender snart tilbage igen med indlæg fra min gode ferie sidste uge.

Det fine Vestegnen

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen - læs med her:

Jeg havde engang en kollega, som boede på Nørrebro. Det ligger nogle år tilbage. Det var dengang, hvor der nærmest altid var negativ omtale af Nørrebro i medierne. Lige meget hvilken tv nyhedsudsendelse eller avis man åbnede, så var fokus på uroligheder og ballade på Nørrebro.
Han fortalte, hvordan han ofte blev mødt af fordomme omkring det sted, han boede med hans familie. Spørgsmål som »hvordan kan du holde ud at bo sådan et farligt sted?« og »hvordan kan du dog stå ved, at dine børn vokser op på sådan et forfærdeligt sted?« var næsten dagligdag.
Min kollega var (og er) rigtig glad for at bo midt på Nørrebro. Han og hans familie elsker mangfoldigheden og byens liv. Lige så meget som jeg elsker Vestegnen med dens grønne oaser og stranden midt mellem blandingen af de grå højhuse og røde murstensvillaer. Der hvor min kollega og jeg var i samme båd, var i mødet med andre og deres fordomme om vores hjemby.
For det er ofte, at ordet »forstæderne« bliver sagt i en mindre pæn tone. Det kan også godt blive ledsaget af en lettere rynken på næsen. Det kan gå an, hvis man søger mod nord (som i Nordsjælland) eller helt sydpå (altså Køge egnen). Værre bliver det, når man så fortæller, at det ikke er forstæderne lige rundt om - eller nord for - København. Og når talen falder på Vestegnen, så er det ret sikkert, at kommentarerne er noget med, at det ikke er det fineste område, man kan bo i.
Hvorfor det er sådan, ved jeg faktisk ikke. Det er måske en form for snobbethed eller uvidenhed. Eller en kombination af begge dele. Jeg tror på, at de mange fordomme om Vestegnen bliver pustet til i medierne. Og nogle gange af os selv, når vi genfortæller alle de dårlige historier, men ikke har fokus på de gode ting. Jeg har på fornemmelsen, at vi selv er en stor del af skabelsen af Vestegnens dårlige ry hos andre. Vi taler hellere vores område ned end op.
Det er ikke fordi, vi ikke har udfordringer, men det er der jo også i mange andre boligområder. Det er vigtigt at huske, at Vestegnen er meget mere end en stor ghetto. Faktisk er der ghettoer alle vegne i landet og ikke kun i København og de omliggende forstæder. Mit håb for fremtiden er at blive mødt med en positiv respons og en nysgerrighed på svaret om, hvor jeg bor. På den dejlige Vestegn.

Hjem til weekend

I går kom vi hjem fra en skøn ferie i Lissabon. Meget sent landede jeg i min seng og har derfor ikke sover særlig meget. Jeg har dog været på arbejde og jeg har pakket ud. Så længere er energien ikke. Tilbage er bare at nyde fredag aften og holde weekend de næste par dage. 

Street-art i Lissabon

Der er meget grafitti i Lissabon. Både pæn Street-art og mindre pæne tags. Byen er lidt til den vilde side, men helt normalt for en hovedstad i syd-Europa, vil jeg mene.

I øvrigt er Lissabon en rigtig fin stor-by, men hold nu op, hvor er det bakket. Man skal have gode ben, for at klare alle de mange bakker. Op og ned hele tiden. Det er virkelig charmerende.

Efterårsferie i Lissabon

Manden og jeg er stukket af til varmere himmelstrøg. Ferien bestilte vi i september, da jeg fik mine undervisnings-datoer og arbejdsmøder på plads. Så 23 dage før afgang blev den lagt i kalender og bestilt. 

Vi har talt om Lissabon længe. Tre år tror jeg. Så nu skulle det være. Det er en 'second honeymoon', da vi havde nogle penge til overs fra bryllupsrejsen i foråret. 

Hvor rejsen i maj var til den kolde side, så er det 30 grader i Lissabon og sol med blå himmel. Vi kom i går og i dag har vi travet byen tynd og været ude stort set hele dagen. 

Der er mange flere billeder fra turen på min Instagram profil.