fredag den 12. oktober 2018

Maden i Lissabon

Det er egentlig ikke, fordi Lissabon var det store kulinariske vidunder for mig. Altså, der var rigtig meget fisk og skaldyr, som jeg elsker. Det jeg savnede mest var dog grøntsager. Jeg prøvede et par gange at få lidt salat (meget basic) til maden, men fraværet af grøntsager i selve retterne var helt uvant for mig. 

Denne pastaret er fra Jamie Olivers Italian, som vi fandt den sidste dag. 
Her spiste vi en dejlig frokost.

Ris med alt godt fra havet - en ret som man kan få alle steder i Lissabon.
Jeg fik den to gange og de var begge gode.
Kunne godt have brugt nogle grøntsager i den dog...

Lissabons signatur-ret er sardiner. Så jeg fik grillede sardiner én dag.
De smagte rigtig godt. Lidt ligesom sild.
Tilbehøret var kogte kartofler (som de bruger meget) og salat.

Ved Botanisk Have lå en italiensk inspireret restaurant, hvor jeg fik pasta med rejer og chili.

Og så fik vi et par is her og der. Det skal der jo være plads til.
Ud over det, så er det ret meget (lækker) kage i Lissabon. Som vi også fik spist en del af.




2 kommentarer:

Giv mig dine tanker...