Min egen lille blog her kører med en standard, som Blogger leverer. En rar lille skabelon, som jeg lige kan overskue rent teknisk. Farverne synes jeg er ok. Hvis jeg havde en Facebook side til bloggen, så betød designet måske mere.
Jeg er i tvivl, om design betyder noget mere. Når jeg læser andre blogs på mobilen, så skænker jeg aldrig blogdesign en tanke. Jeg er mere fokuseret på ordene i indlægget. Jeg læser også blogs på computeren nogle gange. Heller ikke her synes jeg, at design betyder noget. Det gør alle de der store reklamer og pop-up reklamer til gengæld. Øj, de er irriterende. Måske fordi jeg mest læser blogs uden reklamer, så er det ekstra irriterende.
Jeg ved godt, at der findes andre, som er mere visuelt orienterede end mig. Men læser de fleste ikke blogindlæg på mobilen i disse dage? Og betyder designet så virkelig noget?
Jeg bruger ikke ret meget krudt på blog-design. Hverken mit eget eller andres. Jeg kan godt lide, at det er super-enkelt, ligesom dit. Og ellers er jeg bare interesseret i ordene :-)
SvarSlet@Fruen - ja, det enkle er et hit hos os. Jeg kan dog godt lide, at der er billeder på indlæggene, men det er jo en anden snak. Kh. Birgitte
SletJeg lægger faktisk ret meget mærke til designet. Jeg kan godt lide når mit blik bliver fanget af et lækkert layout. Uden reklamer, tak, dem synes jeg også er mega-trælse... Men ellers er det selvfølgelig primært bloggens indhold der tæller. Og bortset fra det, så vil jeg sige, at for eksempel wordpress også er virkelig brugervenligt.
SvarSlet@Maude - jeg kan godt sætte pris på en blog med et fedt design. Men på mobilen synes jeg bare, at det ikke rigtig betyder så meget. WordPress brugte jeg i begyndelsen af mine blogger-dage. Vi blev bare aldrig sådan rigtig gode venner... Kh. Birgitte
SletJeg tænker langt fra, at det er synderligt vigtigt, selvom jeg ligesom Maude sagtens kan tænke, at nogle har et særligt fedt et. Men med det sagt - dine ord er så gode og fine, og det er dem, jeg kommer forbi for :D Designet hos os er K boss over og skidegod til, jeg aner ikke en døjt om hvordan hun gør, haha. Men elsker, hun gider og rocker det, for stod det til mig, var vi også endt med at blive ved standard skabelonen.
SvarSlet- A
@A - jeg gad godt have en K, til at ordne al mit tekniske, hahaha. Kh. Birgitte
SletJeg ser nok bloggens design, men det er ikke det, der afholder mig fra at læse eller ikke læse en blog.
SvarSletfor mig er det teksten.
Hilsen Rikke
@Rikke - og mange steder kan man jo 'genkende' skabelonerne, men det er også ligemeget for mig. kh. Birgitte
SletDet er vel overordnet indholdet, der er i fokus.
SvarSletJeg må indrømme, at jeg kun lægger mærke til designet, hvis det er forstyrrende. Jeg mener, hvis tekst-typen er svær at læse, der er reklamer eller man skal trykke videre ind for at læse et indlæg.
Men så længe designet er enkelt, så træder teksten/budskabet i indlægget bedre frem - i hvert fald for mig:-)
@Susanne - enig med teksten. Jeg er virkelig ikke fan af svære skrifttyper. Kh. Birgitte
Slet