søndag den 18. november 2018

Hvorfor jeg sjældent køber bøger

Faktisk har vi hjemme et princip om, at hvis der kommer en bog til, så skal der en bog ud. Vi giver bøger væk eller sætter dem på det lokale biblioteks byttehylde. 

Vi har kun de bøger, som vi elsker allermest (eller de serier, vi samler på). For det er meget sjældent, at vi læser bøgerne igen.

Vi låner hellere bøger på biblioteket end at købe nye. Det giver også god mening miljømæssigt. Allerhelst ville jeg læse dem elektronisk eller høre dem på lydbog, men det fungerer ikke for mig.
Her kan I se, hvorfor der ikke er plads til mange bøger hos mig og manden. Vi har valgt en lille reol, frem for at væggen var en stor reol med plads til mange bøger. Det er der mange grunde til, men det hjælper helt klart også på at minimere bogkøb.




4 kommentarer:

  1. Av, det kunne jeg godt lære af. Men jeg elsker simpelthen at købe bøger. Jeg elsker at ha' dem i reolen, også selvom omfanget vokser. Gode bøger er for mig lidt som gode venner, og jeg KAN ikke skille mig af med dem. Og så fortæller jeg mig selv at jeg støtter forfatteren.... Men jeg læser dem faktisk også igen, så helt skidt er det ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Maude - hvis jeg havde et ekstra værelse, så havde jeg nok også en kæmpe bogreol (som jeg i øvrigt har haft før i tiden). Jeg elsker bøger jo... og ja, det er super hårdt, at sige farvel til gamle kendinge. Men når først man er i gang med at sortere, så bliver det nemmere efterfølgende 'to kill your darlings'. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg har det lige som Maude; jeg elsker, elsker at købe og eje bøger. Nye som gamle - jeg har en del arvestykker.

    Meeen jeg burde tage et alvorligt kig på min reol i stuen, for der er ikke rigtig rykket rundt på bøgerne i flere år - bare stoppet ind på kryds og tværs, og nogle bøger kan altså godt få lov at ryge ud, så de kan give plads til nogle af dem, der er står i to lag i en ekstra reol i soveværelset ...

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - tag ikke fejl, jeg elsker bøger. Men hånden på hjertet så er det jo utrolig sjældent at jeg genlæser - og så vil jeg hellere give videre. Jeg kunne aldrig finde på at smide en bog ud i affald ;-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...