Bog nr. 38 - en shopaholics jul

En let læst og varm bog uden det store tankespind. Det var den sidste bog jeg læste færdig inden nytår. Ikke den mest opsigtsvækkende, men den tæller jo med. Så 38 bøger blev læst i 2019. Trods studie og travlhed generelt. 

Har du læst de andre i rækken af Shopaholic, så vil du også synes om denne. Becky er tilbage og skal holde jul for første gang for hele familien. Og ja, det trækker selvfølgelig, hvad det kan af katastrofer og forviklinger med. 

Godt nytår!

Bog nr. 37 - Kun når det regner

Her i juleferien er der fart over boglæsningen. Heldigvis. For jeg har virkelig længes efter at læse en del mere. 

Denne bog er lidt som Lotus Turèlls bog. Og så alligevel ikke. At vokse op med en alkoholiker i familien sætter sine spor. I hele familien. Det kan ikke undgås. 

Dette er Maries historie om hende og forholdet til hendes far Peter Brixtofte. Om de spor han sætter i hende. Om den måde alkoholen påvirker hende. Det er en fin lille bog med masser af læring, samt den helt personlige side af en person, som er i familie med en alkoholiker.

De dejlige juledage

Jeg har haft ferie i over en uge nu. Det føles som i går. Tiden er fløjet afsted. 

Men jeg har stadig lavet en masse dejlige ting. Været sammen med familien. Spist en masse god mad. Læst bøger og set tv. Sovet længe og løbet en tur. 

Håber I også nyder juledagene...

Bog nr. 36 - Vådeskud

Vådeskud er 4. bind i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Jeg har læst både nr. 1, nr. 2 og nr. 3 med stor entusiasme. Og denne er da også en god krimi. Letlæst og spændende. Ikke sådan helt "ude på kanten af stolen" spændende, men godt og solidt (krimi)håndværk. 

I denne bog er København og alle de enkelte steder igen omdrejningspunkt. Handlingen er ret enkel til at begynde med. En teenager er forsvundet og det bliver mere og mere kompliceret - og igen får Esther givet et par ledetråde til opklaringen.

Det er interessant, som de enkelte personer folder sig ud igennem bøgerne. Og det bliver også interessant, hvad der skal ske i næste bog. For der er flere løse ender i denne slutning. Stor anbefaling herfra...

Glædelig jul!

Så blev det juledag. Jeg har brugt de sidste par dage til at glæde mig til de her helligdage. Jeg er ikke den store julemad-entusiast, men jeg sætter stor pris på at være sammen med min familie. Og på at få gaver! 

Og jeg holdt Juleaften med både mine drenge, mine forældre og bror og svigerinde, nevø og niece. Det er så hyggeligt, når vi alle kan samles.

I dag - på juledag - holder vi helt og aldeles fri - som traditionen foreskriver. Med at sove længe, dyner i sofaen, film i tv og hjemmelavede burgere til aftensmad.  

Rigtig glædelig jul til jer alle...

Juleferie med gåture i gråvejr

Ja, overskriften siger jo det hele. Ingen hvid jul i år. Til gengæld har jeg haft juleferie siden fredag og jeg har virkelig ikke ligget på den lade side... 

I hvert fald ikke alle dage. Jeg har haft gæster til julefrokost og fået vasket alle håndklæder og sengetøj. Jeg har løbet mine ture - også i regnvejr. Og jeg har faktisk også gået en par ture.  

I dag har jeg ordnet grønkålsalat og mine unger er kommet hjem. Så nu er det endelig blevet jul. Tilbage er bare at ønske en glædelig én af slagsen til alle. Jeg håber, at I får lige den aften, den mad og de gaver, som I har drømt om. God jul!

Julen koster mange penge...

Det sidste indlæg i Lokalavisen i år. Det handler selvfølgelig om jul - men også om penge og de familier, som ikke har meget at give...

Glædelig jul derude! Det er så underligt, at jo ældre jeg bliver, jo hurtigere synes jeg, at december går. Og nu er det så næsten blevet juleaften. Endelig! vil nogle nok sige. Især dem som glæder sig helt fra midten af november, til at vi skal nå juleaften.

Julen er både hjerternes fest og traditionernes tid. Og så er julen også ret omkostningsfuld. For nogle familier vil den forestående jul være en tid, som der grues for. For ikke alle mennesker har samme mulighed for at holde en traditionel - og økonomisk dyr - jul. Det store forbrug som ofte er forbundet med julen, kan være svært at opfylde, når pengene er små.

Der er mange familier, også på Vestegnen, som ikke har mange penge. Og når pengene er små, så kan det knibe med at opfylde alle ønsker. Det kan være problematisk at købe gaver. Selv de små af dem. Det kan endda være svært at få pengene til at strække til julemad og godter. Alting koster penge og det løber alt sammen op til en større sum.

Jeg kender familier, der har brugt alle deres penge allerede den 5. december. Ikke fordi de har ødslet dem væk, men simpelthen fordi der ikke er mere tilbage, når de faste udgifter er betalt. Der er bare ikke overskud til de mange ekstra ting, som julen bringer med sig. Der er også andre familier, som bare har svært ved at få enderne til at mødes. Af den ene eller anden grund. Og disse grunde kan der være mange af.

Jeg får næsten ondt i maven, hvis jeg tænker på de børn, som ikke vil opleve den jul, som de drømmer om. Jeg ved, at det kan være svært for disse familier at bede om hjælp. Der er enormt meget skam forbundet med ikke at have nok penge. Heldigvis så er der mange gode initiativer til at hjælpe disse familier.

Der er både julekurve, ønsketræer, indsamlinger af gaver eller penge, samt uddeling af overskudsmad. Og vi kan jo alle hjælpe til, så mange familier kan få den jul, de drømmer om. Selv om vi andre ikke har uanede mængde (økonomisk) overskud, så kan en lille hjælp fra flere af os gøre en stor forskel for rigtig mange familier.

Jeg håber, at alle på Vestegnen vil få den jul, som de drømmer om. Rigtig glædelig jul fra mig - og godt nytår. Jeg er tilbage her i avisen, når vi skriver 2020.

Bog nr. 35 - Skyggedanseren

Jeg fortryder næsten, at jeg ikke lige læste Dødevaskeren op til denne bog. Denne bog er nemlig en forsættelse. En bog, der opklarer lidt af de uforklarede ting, som er i Dødevaskeren - og i de interview, som Sara har givet efter første bogs udgivelse.

Skyggedanseren er en nødvendig bog. Den er rå og barsk. Den er fyldt med håb om noget mere i livet. Der er mange ting, som giver mening, når den er læst. Og mange ting som får det til at løbe koldt ned af ryggen på én. 

Selvfølgelig bliver alle kvinder ikke behandlet, som det er beskrevet i bogen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er helt almindeligt for flere, end man tror. Derfor er Sara's stemme helt nødvendig for at belyse alle de problematikker. 

Den kan være meget voldsom til tider i teksten og jeg måtte nogle gange lade bogen ligge lidt. Alligevel vil jeg ikke tøve med at anbefale Skyggedanseren.

Når man har spist for meget chokolade

I år har vi fået en del chokolade på jobbet. I et forsøg på at forsøde december måned har vi i mit team hver især bragt lidt med. Samtidig har vi også fået lidt her og der fra andre afdelinger. 

Hvilket har betydet, at vi har spist virkelig meget chokolade i denne måned. Så meget at vi nærmest er fyldt op. Noget der ellers ikke sker særlig ofte... 

Det er godt, at det er juleferie nu. Min mave har det ikke godt med al den chokolade. Ej heller min vægt. Så i morgen og de næste par dage ser jeg frem til chokolade-afvænning. 

Vores juletræ på jobbet er også klar til ferie - det er afpyntet og har smidt de fleste nåle!

Det der løb...

Den 1. december havde jeg løbet i 6 måneder. Det i sig selv er en vild bedrift. Men langsomt er jeg også blevet hurtigere. Omend tiden stadig er virkelig langsom, når jeg er ude. 

Men det gør ikke noget. For jeg har fundet et leje, hvor jeg kan være stabil i mit løb. Jeg løber 3-4 gange om ugen. Jeg løber i 30 minutter. Altså, nogle gange er jeg nede at gå og andre gange løber jeg hele vejen. 

Jeg løber ikke for at blive bedre og jeg måler heller ikke, hvor mange kilometer jeg løber pr. gang. Men det svinger mellem 3,5 og 5 km. Jeg er glad, så længe jeg kommer ud. Det er mit primære fokus. Også selv om det er en sur pligt til tider.   

Jeg løber primært for at få motion. Min krop har jo ikke godt af ikke at blive brugt. Til gengæld er gå-turene blevet en del færre. Og dem savner jeg lidt. Så jeg vil prøve at få listet lidt ture ind her i juleferien.

Længe ventet juleferie

Jeg har tre arbejdsdage tilbage, inden jeg kan gå på juleferie. Jeg synes, den er ekstra tiltrængt i år. 

Jeg har ikke holdt ferie siden sommerferien og kan godt mærke, at jeg er ved at være slidt nu. Træt ind til benet. Og med et stort behov for at bruge tid på at slappe af og lave ingenting.

Det bliver der lidt af i ferien, men der er også allerede en del aftaler i kalenderen. Heldigvis de gode af slagsen. Arrangementer med familie og venner. 

Julestatus er pt. ok - der er lavet lidt småkager og konfekt i denne weekend. Der mangler stadig et par gaver, men der er jo også tid, når jeg går på ferie.

Bog nr. 34 - Tatovøren fra Auschwitz

Jeg har fået anbefalet denne bog fra flere. Og det er en rigtig god bog. Den er delvis skønlitteratur og delvis fakta. Hovedpersonerne har levet og har levet det liv beskrevet i bogen. Men detaljer og perifere personer er ikke 100% fakta. Der er desuden både epilog af forfatteren og tatovørens søn. 

Handlingen er ikke så stringent og springer lidt nogle gange. Det gør dog ikke spor for historien. For den er både glædelig og frygtelig. Den er forfærdelig, men også vigtig. Det er svært at sætte sig ind i, hvordan livet i en koncentrationslejr var. Beskrivelsen i bogen viser dog også alle de menneskelige relationer, som der opstod. Plus der er lidt om livet efter krigen slutter.

Stor anbefaling herfra...

Status på jul

Der er ikke mange dage tilbage, før det er juleaften. Men jeg er ikke i mål med alle jule-aktiviteterne. 

Faktisk er jeg godt med mht. gaver. Jeg har i år valgt at købe rigtig mange gaver på nettet. For jeg synes ikke, jeg har haft tiden til at gå i flere forskellige butikker. Hvor der i øvrigt er sygt mange mennesker. Det er som om, at alle andre har fri hele december. Vores lokale center var i hvert fald ret fyldt på en ganske almindelig onsdag i denne uge. Jeg kan godt grue lidt for, hvordan det bliver d. 23. december.  

Nå, men julesmåkager skal der jo også til og dem håber jeg at nå i den kommende uge. Konfekt-produktionen er fastlagt til søndag. Tjek. I aften skal der heldigvis bare slappes af og hygges foran tv'et - måske med en julefilm...

Flot træ i Tivoli

Juletraditioner - nye og gamle

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen - det handler om jul og traditioner. Både dem vi har, dem der kommer til og dem, der falder væk.

Det er tid. Den tid på året, hvor julen står for døren. December er nok den måned på året, der er mest fyldt med traditioner. Nogle af dem tager vi med hjemmefra og fører videre i vores egne familier. Andre finder vi selv på eller bliver introduceret til hen ad vejen.

Flere af mine egne juletraditioner går mange år tilbage. De stammer primært fra min egen familie og min barndom. Men der er også andre, som er kommet til, fordi de har passet ind i familielivet. Der er nogle traditioner, som er blevet ændret eller tilpasset mit liv. Traditioner, som er opstået ud af det blå og ført videre til at blive en fast og tilbagevendende del af julemåneden. Derimod er der også traditioner, som har været med gennem flere år, som nu er faldet bort som tiden (og mine børns alder) har skiftet. Og så er der de helt specielle traditioner, som er helt som jeg husker dem i min egen barndom.

Som jeg husker det, har der altid været mange traditioner forbundet med december og jul på Vestegnen. Men der er også plads til nye. I mit lokalområde har jeg f.eks. spottet to helt nye tiltag for at mødes og fejre decembers indtog. Jeg håber, at de begge bliver en succes, så det bliver ført videre til næste år. For lige så mange forskellige mennesker, som vi er på Vestegnen, lige så mange traditioner kan man nok finde. Det kan f. eks. være at lave julepynt sammen, drikke en kop kaffe efter juleindkøb, bage småkager eller deltage i de samme traditionsrige julearrangementer.

Personligt så trevler jeg mange lokalaviser og internettet igennem for at finde de julearrangementer, som passer lige til mig. For udvalget er virkelig stort og varieret og jeg er vild med jul i lokalområdet. Da mine børn var små, var jeg yderst taknemmelig for, at der var et stort udvalg af juleudstillinger med masser af bevægelige nisser, rensdyr og kunstig sne. Vi har bla. fundet steder, hvor vi kunne løbe på skøjter. Vi har også hentet juletræ og lavet juledekorationer. Og spist en masse æbleskiver, ikke at forglemme.

Der findes rigtig mange gode juletraditioner på Vestegnen. Der er flere gode arrangementer og begivenheder rundt omkring i hele området. Mange er endda helt gratis. Det er bare at finde de ting, som passer bedst og som giver dig mulighed for at deltage - så kan vi alle få nye juletraditioner på Vestegnen.

Bog nr. 33 - En lykkelig slutning

Jeg er vild med Marens bøger (Hvor der er fugle + Og sådan blev det). Denne er ingen undtagelse. 

Den har groteske karakterer. Den har grotesk handling. Den sværmer i det hele taget om upassende ting. Alligevel er det en utrolig vellykket bog. Det er som om, at Maren bliver bedre og bedre. Jeg får lyst til at genlæse hende to tidligere bøger, bare for at opdage udviklingen i forfatterskabet.

Der er masser af viden i bogen. Jeg kan se al den research, som der er lagt i bogen og dens beskrivelser. Den er meget imponerende. Og sproget er så flot, at jeg visse steder sætter farten ned for ikke at læse for hurtigt. 

Jeg vil varmt anbefale 'En lykkelig slutning' - en velskrevet og fantastisk bog.

Og se lige den flotte forside, som bare gør en læseoplevelse meget bedre. 

Julefrokost i går

I går var der julefrokost på mit arbejde. Den eneste officielle julefrokost, som jeg deltager i. Temaet var 70'er kollektiv-fest og det gik så fint. En sjov og god dag, hvor jeg var hjemme i ordentlig tid og helt uden at have rørt alkohol.

Det var lidt planen for mig i år. Jeg havde ikke lyst - og ville egentlig bare gerne have en fin fest, uden at jeg drak. Det er en del år siden, at jeg skar alkoholmængden meget ned til julefrokosterne, men i år var det kun vand og cola. Og det var lige så sjovt, som det plejede og i dag er jeg frisk og ikke så tung i hovedet. 

Black Friday og forbrug

Jeg holder mig stadig på den gode side af tøj-indkøb (dvs. ingenting). Jeg har intet købt, selv om flere af mine strømpebukser virkelig trænger til en udskiftning. Jeg har sorteret for 3. gang i mit skab. Jeg har brugt sommernederdele og kjoler med trøjer over og leggins under. Og jeg har haft en kritisk tilgang til alt, hvad jeg har haft på den seneste måned.

Black Friday var dog en lang strøm af fristelser. På forhånd havde jeg udset mig nogle fødselsdags- og julegaver, som skulle indkøbes. Og det blev de. 

Men hold op, hvor var det svært ikke at lade sig friste. Det væltede ind med mails med gode tilbud allerede fra onsdag og det stoppede faktisk først i går. Mange af mine julegaveønsker var også på tilbud. Så det krævede en del selvbeherskelse IKKE at købe noget ekstra, nu jeg var i gang med at shoppe.

Nu er en del julegaver kommet i hus og jeg er gået i tænkeboks med de sidste. Hvis du leder efter en julegave med mening, så kan jeg anbefale armbånd og/eller øreringe fra Musali. Jeg har lige købt (endnu) et armbånd og dermed hjulpet med at støtte kvinderne i Zambia - læs mere om projektet her.

Jule-indledning

I går havde min yngste klippe-klister dag i skolen. Julens mange forberedelser og traditioner er nu for alvor skudt i gang. 

Weekenden blev da også indledt med, at vi fandt julepynten frem og pyntede hele lejligheden. Lørdag var ungerne i Tivoli med mine forældre og jeg var på den traditionelle tur med min svigerinde for at se Royal Copenhagen juleborde. Ganske som sidste og forrige år og året før det.

I år var temaet hav. Og det kom der en masse forskellige borde ud af. Jeg har valgt at vise mine favoritter ovenfor - resten kan I se på min Instagram. Jeg fik shoppet lidt julegaver bagefter og så stod lørdag aften på afslapning.

Søndag var vi til kirkens julemarked og en ny tradition - juletræs-tænding på Rådhuset. Begge dele super hyggelige og heldigvis regnede det ikke! 

Julen og december er her for fuld drøn og jeg prøver at nyde 'den søde juletid' uden for meget stress...

1-års julestjerne jubilæum

Vi har overstået 1. søndag i advent. Og dermed holder min yngstes og min julestjerne 1-års jubilæum. Faktisk er det en stor fælles indsats, at planten stadig er i live. Min yngste vandt den i tombola på julemarked sidste år  - den 1. søndag i advent. 

Julestjernen har ikke fået nye blomster og den er også en smule tynd efterhånden, selv om den er vokset. Jeg ved faktisk ingenting om julestjerner - og om man overhoved kan få dem til at blomstre igen. 

Men under alle omstændigheder så har den nu overlevet i et år herhjemme og det er i sig selv en stor bedrift!

En blandet landhandel fra denne uge

Der sker så meget for tiden. Og alligevel ikke. Der er stadig vasketøj, arbejde, hjemmelavet pizza, julegaver og aftener på sofaen under et tæppe. 

Men i sidste weekend fik min mand taget hul på julen med årets første æbleskiver (ja, de kom ud af en pose). 

Og i denne weekend skal vi have pyntet op og fejret 1. søndag i Advent. 

Jeg har forkælet mig selv - og købt denne fine kop, som jeg nyder min kaffe i på arbejdet. 

Den blev købt på julemarked i denne uge. Jeg havde sat min veninde i stævne og vi havde en virkelig hyggelig eftermiddag/aften. Med vin på en hverdag - og et godt stykke smørrebrød - og masser af snak.

På jobbet har vi holdt kage-dyst og mit konkurrence-gen er så stort, at jeg gik hjem efter julemarked og bagte kl. 21 om aftenen. Og jeg blev 'kun' nr. 2 - men kagen smagte godt (appelsinkage med marcipan). 

Mobilforbrug - opfølgning

De forrige tre uger har mit skærmforbrug være under én time om dagen (i gennemsnit). I sidste uge var det lige lidt over én time. Og jeg kan mærke, at det begyndte at gå mig på. 

Det er ikke helt rationelt. For intentionen var ikke, at jeg skulle afstå fra at bruge min mobil. Jeg skulle bare tænke mere over bruge af den og ikke sidde blindt og scrolle derudaf. 

Og det er under 10 minutter på en hel uge, som er forskellen. 

Så nu har jeg besluttet mig for at give slip på kontrollen i denne uge. Og så må vi se, hvor meget mere forbrug det giver. Jeg vil stadig tænke over, om mobilen bare er tidsfordriv. Lige pt. har jeg dog mange sms/beskeder, som skal frem og tilbage og det vælter ind med mails. Men måske så er tidsforbruget slet ikke så slemt, når vi kommer til søndag?!!

Gang i byggeriet

I sidste uge havde jeg et indlæg i Lokalavisen. Det handler om nye boliger og byggerier. Måske ikke det mest spændende emne for alle, men det optager en del mennesker her i lokalområdet. 

Der er gang i byggeriet på Vestegnen. Især nye boliger skyder op alle steder. Det er stort set ligegyldigt, hvilket område på Vestegnen man kigger på. Der nærmest hungres efter flere boliger. For vi bliver flere og flere, der gerne vil bo på Vestegnen.

En ny undersøgelse viser, at rigtig mange mennesker flytter hjem til Vestegnen, når de skal til at etablere sig. Op mod 44 procent af alle nye tilflyttere er familier, hvor mor eller far er opvokset på Vestegnen. Det giver nemlig rigtig god mening for mange at flytte tilbage til det sted, hvor man er opvokset.

Ud over "dem, som vender hjem", så er der flere, som gerne vil flytte hertil. Plus flere af os allerede bosiddende har brug for et større og mere varieret udbud af boliger på Vestegnen. Det kan nemlig være svært at få en bolig på Vestegnen. Antallet af boliger er simpelthen ikke stort nok. Derfor har vi brug for nybyggeri af flere boliger.

Kravet til boliger har ændret sig ret meget gennem tiden. I mine forældres generation var det ikke unormalt, at børn delte værelser eller at forældre sov i stuen. Generelt var man nok flere personer på færre kvadratmeter. I dag er det mest normale, at alle har et værelse hver. At vores stuer er kæmpe. At vi er flere, som bor alene. Nogle vil måske mene, at vi er mere forkælede i dag - og hvad vi skal med al den plads?!! Lige meget om man er enig eller ej, så er behovet for boliger der dog stadig.

Personligt kender jeg flere familier, der gerne vil flytte i noget større. Men at flytte i noget større uden de store økonomiske midler er ikke helt nemt. Desuden er vores familier i dag ofte sammensat med en del børn, både egne eller dine, mine og vores. De mange eksisterende boliger på Vestegnen er af ældre dato og de opfylder derfor ikke denne tids behov.

Så både mennesker som har boet på Vestegnen før, men også nye grupper som kan se fordelene i at bo på Vestegnen - tæt på skov og strand, tæt på hovedstaden, tæt på offentlig transport og infrastruktur - har brug for den rette bolig. Og med byggeriet af nye - og forskellige - boliger kan vi tiltrække og fastholde flere slags mennesker og grupper til Vestegnen. Så jeg er kun fan af, at der bygges flere og nyere boliger.

Forsættelse. Om skader og mandage

Jeg forsætter min stime af uheld. Således formåede jeg lørdag at tabe en lille porcelæns skål ned over min fod. Med et kæmpe blåt mærke på størrelse med en knyttet hånd og en blodudtrækning som resultat. Ja, når jeg gør noget galt, så gør jeg det helt. 

Og så var der mandag. Lang, mørk og trist - og travl. Jeg kom igennem godt hjulpet af en lille redning fra kontorskuffen (ja, billedet vender forkert, men jeg gider ikke rette det).

Det mørke og regnfulde efterår er jeg altså ikke fan af. Jeg har svært ved at motivere mig selv til noget som helst, der skal foregå udendørs. Så måske jeg bare skulle grave mig ned i sofaen mere eller mindre permanent. Umiddelbart virker det som en god plan til enhver mandag...

Bog nr. 32 - The lost man

Jane Harper er et behagelig bekendskab. Også denne gang. Faktisk var The lost man en rigtig god bog. 

Denne bog er en del anderledes end hendes første to bøger (the Dry og Force of nature). Der er ingen gengangere i karaktererne. Dog går beskrivelsen af den Australske outback igen. En natur som næsten spiller en hovedrolle i denne bog. 

Ellers er handlingen her centreret omkring familieforhold. Hvad gør intriger, små lokalsamfund og de åbne vidder ved mennesket? Og hvad gør dysfunktionelle familier ved hinanden (og andre). 

Jeg var begejstret for bogen, handlingen og alle karaktererne - plus de mange underliggende lag. Stor anbefaling herfra! 

Og igen har Harper (eller forlaget) formået at lave en rigtig flot forside på bogen.

I dag...

I dag havde jeg sent fri (kl. 18) og jeg er træt. Så jeg kommer ikke ud og løbe. Højst sandsynligt sover jeg på sofaen allerede kl. 20...

Jeg løb heller ikke i går, for der var jeg til julekoncert med Anne Linnet. Altså, det var min mor, jeg havde med, men Anne der sang. I en kirke i København. Og det gjorde hun godt. 

Tirsdag havde jeg besøg af to veninder og det var også hyggeligt. Ugens arrangementer betyder bare, at jeg nok i morgen vil være helt flad. Så er det godt, at det er fredag...

44 spam-kommentarer

Jeg blev lidt bleg i går aftes, da den samme spam-kommentar var spredt ud over 44 forskellige indlæg på bloggen. Heldigvis viste det sig at være nogenlunde til at slette igen. Det krævede lidt tid og en lille ærgelse over, at Blogger ikke havde set den som spam selv. Men det er jo det, som de kan. Spammerne og hackerne. Både mails og kommentarer bliver bedre og sværere at identificere. 

Til gengæld så kører det levende liv stille og roligt derudaf. Min yngste er i Sevilla med skolen i denne uge og derfor er det kun den 18-årige, der er hjemme... eller... han er til tider tilstede. For en travl ung mand gider ikke rigtig sidde hjemme, hvis der er andre spændende ting i farvandet. Han træner eller er sammen med kammerater. Eller så er han på gymnasiet til sent. 

Jeg selv har fået bagt efterårets første småkager. Jeg har også løbet mine ture og været glad for, at jeg ikke er syg. Der er en del syge på jobbet for tiden. Og så har jeg læst en god bog (boganmeldelse kommer i indlæg på søndag). Én af dem, hvor man lige skal læse et kapitel mere om aftenen og derfor sover alt for sent. Jep, det er det aktions-prægede stille og almindelige liv, jeg fører for tiden.

Bog nr. 31 - Himlen over min fars tag

Denne bog er én af de vigtige af slagsen. Lidt ligesom Glansbilleder eller Dødevaskeren. 

Zeinab vokser op i Danmark og skal finde sine ben i mellem hendes forældres (tilpassede) kultur og den, som hun oplever udenfor rækkehuset i Allerød. Efter mange konflikter vælger hendes forældre på en ferie at hun skal blive i Irak hos faderens familie. Bogen beskriver både opholdet, flugten, hjemkomsten og alt det der gik forud. 

Den bærer dog præg af, at være skrevet ud fra et meget ungt perspektiv. Ikke at der er noget i vejen med det, men sammenholdt med at den skiftende vinkel, så synes jeg ikke resultatet er helt optimalt. 

Dog er beskrivelsen af et ungt menneske med to forskellige kulturer til rigtig fin. Så en god bog om et vigtigt emne.

Det sidste stykke tid...

Det er lidt som om: At al den tid jeg troede, at jeg ville få efter studie-stop, ikke rigtig er slået igennem. 

Bevares, jeg læser da en del flere skønlitterære bøger og ser noget mere Netflix (har i øvrigt lige set mini-serien 'Unbelievable' og den var ret så god - så anbefaling herfra).

Jeg synes seriøst, at tiden løber hurtigt (og lige om lidt er det jo jul!).

De sidste par uger har budt på lidt af hvert. Travlhed, dovenskab, gode aftaler, lækker mad og flotte solnedgange.  

Jeg har brændt min ene hånd på ovnen. Og skåret mig på en brødkniv i den anden. Det er lidt et udtryk for, hvordan det går. Sådan ok, men med et par skrammer hist og pist. 

Indflydelse på lokalsamfundet

Sidste uge havde jeg dette indlæg i Lokalavisen - det handler om at gøre sin indflydelse gældende. Noget som jeg selv godt kunne blive meget bedre til. Læs det også her:

Der er mange måder, hvorpå man kan få indflydelse på tingene sit lokalsamfund. Man kan f.eks. deltage i nogle lokale foreninger. Man kan melde sig som frivillig eller melde sig ind i et politisk parti. Man kan endda vælge selv at stille op til de lokale valg til kommunalbestyrelsen eller råd og nævn og derigennem få indflydelse. Så hvis man har noget på hjerte, så er der altså rig mulighed for at komme af med det i vores lokalsamfund. Det er nærmest kun ens egen begrænsning, der spiller ind.

Man kan også deltage i arrangementer rundt omkring. Både for at lade sin mening komme til udtryk, men også for at møde andre, der er lige så interesserede i det pågældende emne som én selv. Det kan være flere forskellige steder. F.eks. både den lokale læseklub på bibliotekerne eller de større forsamlinger. Man kan vælge at gå med til sin kommunes åbent hus eller sende høringssvar.

Det vigtigste er vel, at sætte sig ind i tingene, før man begynder at brokke sig over tingenes tilstand. Læs og følg med i de aktive debatter og skriv gerne svar eller læserbreve. Kig den lokale avis igennem for emner, der er af interesse og se, om der er brug for flere hænder et eller andet sted.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er så god til at sætte mig ind i alle ting i lokalsamfundet. Nogle gange dumper der post ind i min e-boks, hvor jeg har mulighed for at give et besyv med omkring et emne, men jeg gør det sjældent. Det er egentlig ikke, fordi det ikke interesserer mig, men jeg har bare så mange andre ting i livet, som stjæler min tid. Det tror jeg, at rigtig mange mennesker kan relatere til. Men det er jo også lidt farligt. For det nemmeste er jo at sidde hjemme i sofaen og brokke sig over tingene. I stedet kunne vi da bruge tiden aktivt, deltage i møder og lade vores stemmer blive hørt.

Det er ikke svært at få indflydelse, hvis man gider gøre en indsats for det. Selvfølgelig kræver det noget. Og selvfølgelig kan man ikke få ret hver gang, man har en mening. Sådan er demokratiet og lokalsamfundet jo skruet sammen. Men alternativet - hvor vi alle bliver hjemme og ikke giver vores mening til kende - gør ingen glade. Faktisk heller ikke dem, der bestemmer i sidste ende.

Kolde tider og overskud

Jeg elsker kulde. Eller det er måske så meget sagt. Men jeg er glad for morgenfrost og sol og blå himmel. Og ikke glad for at åbne døren i morges og opdage, at det regnede. 

Jeg har forsømt bloggen lidt her i sidste uge, men jeg håber på lidt overskud fra nu af. Jeg har i hvert fald fået sovet igennem denne weekend...

Egentlig har jeg aldrig været fan af november, men sådan en 'crisp' dag som i går - med lidt kulde, lidt sol og klar luft løfter mig helt sikkert. 

Heldigvis regner det ikke lige nu, for jeg skal ud og løbe også. Det var bare et lille tjek-in. God mandag derude.

Bog nr. 30 - Drevet til mord

En krimi. om et ægteskab. Om bedrag og løgne. Den var faktisk ret god. Selv om den både forgår i fortid og nutid og endda inde i en retsal. 

Bogen er fint skrevet og en fin krimi. Der er hele tiden tvivl og nye spørgsmål, som dukker op i handlingen. Jeg var godt tilfreds, efter jeg havde læst den.

Jeg fandt bagefter ud af, at det er en planlagt serie på tre bøger med kriminalassistenten Stephanie som gennemgående karakter. Glæder mig til at læse den næste i rækken...

Jeg har valgt at stoppe... (noget om shopping)

I disse klima tider... ej faktisk er det ikke kun på grund af klimaet, at jeg har valgt at stoppe med at købe nyt tøj. Faktisk heller ikke af økonomiske grunde (selv om det er en rar side-effekt).

Da sommerferien var ovre, tog jeg et godt kig i mit skab. Jeg fjernede to store poser fyldt med ting, som jeg nok aldrig ville kunne passe igen (jeg får jo ikke smidt 10 kilo inden jul). Jeg giver alt mit tøj til andre, som tager, hvad de kan bruge. Resten bliver lagt til genbrug. Derudover så gennemgik jeg alt det andet tøj for at se, hvilke nye kombinationer jeg kunne få øje på. 

Jeg har stadig meget tøj i skabet. Og jeg er nu langsomt begyndt at vælge til og fra. Tøj som jeg ikke føler mig tilpas i, eller som jeg er lidt tvivlende på, får én chance til. Derefter er det "vind eller forsvind". F.eks. har jeg lige haft en tunika af ældre dato på. Den har ligget i bunden af skuffen i 3/4 år. Jeg tog den på i søndags og da dagen var omme, så vidste jeg helt bestemt, at den ikke havde plads i min garderobe i fremtiden.

Med andre ting kan jeg finde gamle eller nye kombinationer, som jeg nyder at have på. Jeg har ikke specifik vinter/sommer garderobe, men bruger meget lag på lag om vinteren. Selvfølgelig er bikinien ikke aktuel lige nu. Og jeg har lige fundet mit uld-tøj frem igen, efter kulden har holdt sit indtog. Samtidig har jeg truffet valg om, at hvis der kommer hul i tøjet, så bliver det repareret - hvis det altså er muligt. Ellers bliver det smidt til genbrug eller jeg vælger at leve med 'fejlen'.

Så! Jeg har ikke købt tøj siden 11. august. Det lyder måske ikke som særlig lang tid for nogle, men for mig er det ret stort. Jeg har samtidig heller ikke kigget på tøj. Jeg har simpelthen haft lyst til at stoppe lidt op i forbrugsfesten og bruge det, som jeg allerede har. 

Det er dog en sandhed med modifikationer - det med ikke at have købt noget. For jeg har besluttet mig for at købe, hvis jeg mangler noget - ligesom sidst jeg holdt shoppe-stop. Så da jeg i oktober fandt ud af, at et par lange løbetights nok ikke slog til med løb flere gange om ugen, så købte jeg et par til. Det par jeg havde i skuffen har nok 7 år på bagen, men de fejler ikke noget. Jeg vasker bare ikke mere end én gang om ugen og så kan de ikke altid nå at tørre inden næste tur. 

Jeg glæder mig til at se, hvor længe jeg kan køre med det eksisterende tøj. Glæden ved at få nyt tøj er der jo stadig, men til gengæld så har jeg både jul og fødselsdag indenfor rækkevidde. Jeg har også et par gavekort liggende, som kan bruges, hvis shoppe-trangen bliver helt slem. 

Bog nr. 29 - The lying game

Jeg har givet mig i kast med endnu en bog af Ruth Ware. Det er ikke en bog med voldsom "suspense". Til gengæld er det en god bog - og jeg havde på ingen måde gættet (hele) plottet, da jeg vendte den sidste side. 

Det er en mere "rolig" bog, som ikke haster afsted og som ikke kræver, at man lige skal have et kapitel mere med. Det er både en fordel og en ulempe. Igen har jeg lidt karakterer, som jeg gerne havde set udviklet/uddybet mere i bogen. 

Alt i alt en ok bog, som sagtens kan læses her i efterårs-regnvejr og de mørke timer... 

Jeg beklager den virkelig grimme forside. 

Der er åbenbart en tidligere låner, der har sat en varm ting på plastikomslaget.

Spis (meget) og spis op

Jeg er typen, der spiser op. Jeg er typen, der spiser meget. Jeg er også typen, der hader madspild. Derfor er jeg ofte uforstående overfor mine veninder, som bestiller et ganske lille måltid, når vi er ude og spise. Og derefter levner halvdelen. Jeg har heldigvis (få) veninder, som ligesom mig 'spiser op' og skraber tallerkenen. 

Som barn i 80'erne, i en familie uden penge til store armbevægelser, så var der ofte begrænsning på, hvor meget kød man f.eks. kunne få til middag. Og med bedsteforældre der havde oplevet krig i deres tid, så var madspild ikke en del af hverdagen. Det er derfor dybt indlejret i mig, at man spiser op til måltiderne. 

Men faktisk prøver jeg at spise mindre for tiden. Jeg har svært ved at mærke, hvornår jeg er mæt. Især fordi jeg også er typen, der spiser virkelig hurtigt. Så nu er jeg i gang med både at lære at spise lidt langsommere og samtidig stoppe, når jeg kan mærke, at jeg er mæt.

De lyse morgener er tilbage

Jeg ved godt, at det er for en kort tid. Men det er nu alligevel lidt rart, at lyset er fremme om morgenen, når jeg går på job (og at det ikke regner for tiden).

Mørke og hygge

I sidste uges lokalavis havde jeg dette indlæg med. Egentlig er jeg ok med vintertid, men det er også kun mandag! 

For ikke så mange dage siden vågnede jeg til lyden af naboer, der skrabede bilruderne fri for nattens frost. Og siden da har jeg fundet cykellygterne frem fra skabet efter en lang pause. Vanter, hue og tykke trøjer er flyttet ind i min garderobe igen. Det samme gælder mit uldtøj. Min yngste er begyndt at gå med skiundertøj under bukserne. De store støvler og tykke sokker skal på og af i en uendelighed.

Det lader sig ikke nægte, at vi nu er trådt dybt ind i efteråret og vinteren er på vej. Lige om lidt så skal vi igen sætte urerne tilbage. Sommertiden er uigenkaldelig slut. Vi skal igen vænne os til, at de mørke timer overtager og bliver flere end de lyse på et døgn.

Jeg har det ikke ubetinget godt med skiftet fra sommertid til vintertid. Jeg bliver forbløffet hver gang over det tidlige mørke. Det er et meget bestemt farvel til den lyse tid. En påmindelse om at vi træder hen mod vinter.

Ud over det så bliver min indre rytme virkelig forstyrret af vintertid. Jeg har absolut intet imod at få en ekstra times søvn, men i ugerne efter ved jeg, at jeg vil have svært ved at komme i seng til ordentlig tid. Eller sagt på en anden måde, så vil jeg være træt endnu tidligere end jeg plejer. Sådan går der næsten en uge. Heldigvis så ved jeg det fra tidligere år og kan tage mine forholdsregler.

I de kommende mange uger vil mørket fylde. Og ofte så fylder de dage med blæst og regn meget mere i bevidstheden, end de dage med blå himmel og (sparsom) sol i ansigtet. Der er dog ikke kun dårlige ting ved det dybe efterår. Mørket og kulden betyder nemlig også et goddag til de hyggestunder, der ufravigeligt er forbundet med efteråret.

Jeg har skudt det mørke efterår i gang med en solskinsdag, hvor vi samlede kastanjer. Desuden er det blandt favoritterne hos mig at sidde i sofaen med en god bog. Gerne kombineret med en kop varm kaffe eller te. Mine børn sværger dog nok mest til varm kakao. Det bliver tid til hjemlig hygge i form af strikke- eller hækletøj. Hjemme hos mig laver vi (store) puslespil igennem efteråret. Der er heller ikke noget så skønt som at tænde stearinlys og krybe sammen under et tæppe og se en god film.

Jeg håber, at I alle får det bedste ud af det mørke efterår på Vestegnen.