søndag den 27. januar 2019

Bog nr. 2 - Kim Larsen, Mine unge år

Det er første gang i hele mit liv, at jeg læser en biografi. Jeg har altid gået uden om dem. Ikke fordi personen nødvendigvis ikke er spændende. Genren har bare aldrig tiltalt mig.

Alligevel bestemte jeg mig for at læse Kim Larsens biograf. Og der skal ikke være nogen tvivl: Det er en rigtig flot bog. Man kan tydeligt mærke, at forfatteren har flere biografier bag sig. Han er dygtig og formår flere gange at få Kims "stemme" frem i bogen.

Jeg synes dog, at bogen har mange detaljer. Nok fordi at forfatteren ikke nåede at få hele Kims liv ned på bånd. Han døde jo før fortællingen blev færdig. Det ville have været spændende at læse hele historien. Nu må vi nøjes med en bog-slutning i start 70'erne. Inden det hele rigtig tager fat med karriere, mødet med hans kone nr. 2 mv. Det smitter lidt af på bogen, at der er så mange ting med. Det ville nok have været skåret ned, hvis der skulle være plads til hele Kims liv i én bog. 
Jeg synes også, at jeg gik lidt død i den. Mest fordi (igen) genren. Det er altså lidt meget at læse 350 sider om den samme person. Spændende til tider, men ikke 100% lige mig. Med hvis man er vild med biografier, så er den helt sikkert en rigtig god én af slagsen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...